For over seks år siden fik jeg at vide af MellemFingaMuziks daværende manager, at jeg kunne møde Branco og Stepz »ved åen i Albertslund-centeret« på et specifikt tidspunkt. Rapduoen havde, så vidt jeg ved, ikke givet nogle interviews før dengang i 2015.
Da jeg omsider fandt dem i centeret, hvor de holdt hof omkranset af en ring af venner og bekendte, virkede de egentlig heller ikke som om, de havde vanvittig meget lyst til at begynde på det nu.
Mange spørgsmål blev besvaret med enstavelsesord – hvis de to rappere ellers ikke bare blankt afviste at sige noget i det hele taget. MellemFingaMuzik indkapslede dengang i 2015 en form for kodeks om ikke at snakke for meget unødvendig sniksnak. Både i deres ufiltrerede musik og i deres kompromisløse interviewstil.
Da der dengang skulle tages billeder foran vestegnsbyens betonblokke, var der desuden en længere diskussion om, hvorvidt Branco og Stepz skulle være maskerede. På det tidspunkt havde de nemlig ikke vist deres ansigter før. Det endte med, at de trods alt var klar på at få taget fotos, hvor man kunne se, hvem de var.
Den demaskering var måske en første mindre tilnærmelse til rollen som offentlig person for Branco. En tilnærmelse, der nu er kulmineret i et år, hvor han ikke bare har været exceptionelt succesfuld, men også har vist mere af sig selv end nogensinde før.
Både gennem musikken – han har udgivet hele to album – men også gennem et par offentlige optrædener samt en solokoncert til Summer Days-eventet i Roskilde.
»Dengang for seks år siden var det helt lay low. Det var andre tider«, siger Branco om MellemFingaMuzik-interviewet, da han tropper op på Soundvenues kontor en fredag eftermiddag i november 2021. Han har en Moncler-frakke over sit sorte Prada-outfit og er som altid flankeret af fætteren og manageren Miklo.
»Jeg har ladet musikken snakke i mange år. Men i takt med, at vi udvikler os som mennesker, og vores situation udvikler sig, kan man fortælle sin historie udover musikkens grænser. Der er sket meget. Der er en hel historie, som vi er klar til at fortælle nu«.
Sidste kapitel i trilogien
Branco virker veloplagt. Snakkesalig, nærmest: På de første fem minutter taler han mere, end han gjorde i flere timer dengang i 2015. Hvilket selvfølgelig er enormt lettende for intervieweren.
Men det siger også noget om den udvikling, Branco har taget – fra den paranoide, fåmælte MellemFingaMuzik-artist til gaderapkongen fra Molo til den mere reflekterende og gradvist mere åbne mand fra ’Baba Business’-soloalbummene.
»Nu har jeg lavet en plade for hvert barn, jeg har. Jeg fik en datter her for et halvt år siden, så den kommende plade er hendes«, fortæller Branco med henvisning til det tredje ’Baba Business’ album, der er sat til at udkomme i 2022.
Det er på de album, vi har mødt en mere tredimensionel Branco end på Molo- og MellemFingaMuzik-sangene. På de gamle numre var han altid på vagt, som en chauffør i en stjålen bil, der hele tiden har et øje på bakspejlet. Men som soloartist er der sket noget med Branco. Musikken er blevet personlig.
Serien af ‘Baba Business’-udgivelser, som Branco selv kalder sin »livshistorie« og sine »personligt bedste værker«, er nemlig grundlæggende en fortælling om at forsøge på at vælge gaden fra og livet som (mere eller mindre?) lovlydig familiefar til.
»’Baba Business’ handler ikke kun om mine børn, men også om de ting, man går igennem undervejs i livet. Det kan både være ting, man går igennem lige nu, og ting fra fortiden. Og det kan være både positivt og negativt«, forklarer Branco.
Den dobbelthed gennemsyrer hans soloalbum. For mens den store fortælling handler om at komme væk fra gaden, er der også en mere mørk understrøm i musikken.
Branco kan finde på at synge ømme serenader til sin familie det ene sekund og fræse gennem gaderne i Marrakech med bagagerummet fyldt af ulovlige varer det næste. Musikken får sin styrke ved spændingen mellem de to poler.
»Det er ikke fordi, vi står på gadehjørnet og sælger klumper længere. Vi er nogle helt andre steder. Men for hvert niveau, man når højere op, er der nogle nye hovedpiner«, siger rapperen. Man slipper altså måske aldrig helt væk fra problemerne fra fortiden.
Og apropos nye hovedpiner: Imens store dele af Brancos 2021 lignede én stor sejrsrunde, var der samtidig en negativ historie, der klæbede sig til ham.
Regnskaber fra fortiden
I løbet af året har Ekstra Bladet bragt historier om, at Brancos tidligere firmaer var gået konkurs efter at have haft rod i regnskaberne. Rapperen svarede igen med sangen ’Broke’, der handler om hvor rig han er, men da jeg spørger ind til sagen, giver han også en mere jordnær forklaring på sagen.
»De her ting handler om et firma, jeg havde i 2016 og 2017«, fortæller Branco. »Jeg kommer fra gaden, jeg forstår sgu’ da ikke noget om, hvordan man driver et firma! Jeg ved ikke, hvordan alt det der med skat fungerer – jeg havde aldrig betalt skat i mit liv«.
Ifølge rapperen overlod han en tidligere samarbejdspartner at styre firmaet, fordi han ikke selv vidste, hvordan man gjorde.
»Jeg havde fokus på at skabe forretningerne. Jeg troede, folk kunne klare at passe regnskaberne. Men den fejl laver jeg ikke igen. I sidste ende er det en bommert fra min side af, fordi jeg har haft et firma, som ikke har betalt skat«.
Branco understreger, at al gæld til staten nu skulle være i orden – »inden for 14 dage var alt betalt«, som han siger – og han virker mest som om, sagen er et mindre irritationsmoment. Regnskaber fra en fjern fortid, der er blevet hevet frem.
Men dermed ikke sagt, at Branco er glad: »Ekstra Bladet kan lide at skabe rav omkring det, så de kan tjene penge på det. De får stiv pik, når de tænker på Brancs«, som han formulerer det.
Hele 2021 har dog ikke været ren og skær hovedpine for den konkursramte rapper. Langt fra. Og så er der også lagt planer for 2022. Store planer.
Fra Molo til solo
Samme dag, som Branco bliver interviewet hos Soundvenue, har han allerede ordnet et andet photo shoot, og senere på dagen skal han indspille et gæstevers for en norsk rapper. Der er travlt.
»Hver sjette måned sætter vi os et mål, og så sørger vi for, at det går i opfyldelse«, forklarer Branco sin metode og lyder næsten som om, han driver sin karriere som en virksomhed, der skal nå nye benchmarks hvert kvartal for at tilfredsstille sine aktionærer. 2022-målene er – udover ’Baba Business 3’ – følgende:
»Der er et stort liveshow i kalenderen til marts, og der er ti festivaler booket til sommeren lige pt., så det går stærkt. Så har vi noget anderledes, der kommer ud, der ikke er set i Danmark før – noget der kommer op på lærredet, hvis du forstår, hvad jeg mener«, fortæller rapperen.
Man kan næsten ikke forestille sig en mere radikal udvikling: Fra anonymiseret, tavs artist i 2015 til koncert i Forum og potentielle filmprojekter. Branco er trådt ud af skyggerne. Men man kunne også sige: Han er trådt ud af grupperne.
For rapstjernens åbning mod offentligheden er sket samtidig med, at han har sat de kollektive projekter, han før var en del af, på pause.
Der har således ikke været nogen Molo-single i årevis, og den lovede efterfølger til det klassiske MellemFingaMuzik-album ’Militant Mentalitet’ fra 2015 er heller aldrig landet. Det ekstremt succesfulde parløb med Gilli, der blandt andet førte til det storhittende ’Euro Connection’-album, har også ligget i bero hele 2021.
»Hver ting har sin tid – om det er en Molo-plade, ’Militant Mentalitet 2’ eller en ’Euro Connection 2’. Der er flere mennesker, der skal være inde i zonen og være 100 procent klar, for at det skal kunne lade sig gøre«, siger Branco om den sag.
Han afviser også, at der skulle være noget i vejen for fremtidige samarbejder: »Selvfølgelig er der en chance for, at det sker. Folk kan spekulere lige så meget, de vil. Gilli er en rigtig god brormand. Han gør sit, og jeg gør mit, men når vi slår os sammen, ved folk også godt, hvad der sker«.
Samtidig med, at Branco altså har skruet ned for aktiviteten med de faste samarbejdspartnere, har han dog fundet nye studielegekammerater.
Fremmede forbindelser
På ’10 Years’, den korte udgivelse fra september, som Branco siger blev lavet under »en lille pause i sommeren«, samarbejdede han for eksempel med yngre artister som Icekiid og Artigeardit. Sidstnævnte kårer han gavmildt til »den bedste lyriker i Danmark – altså efter mig«.
Derudover har Branco lavet musik med artister fra udlandet. Omkring halvdelen af året befinder Albertslund-rapperen sig nemlig rundt omkring i Europa, hvor han har opbygget et stort netværk.
»Jeg har et personligt bånd med nogle af de her artister, der er bygget op gennem flere år. Det er kemien i studiet, der er det altafgørende«, siger Branco.
De personlige forbindelse hjælper også på andre måder: »Med mit budget ville det ikke være et problem at købe et feature for 300.000 eller 400.000 kroner, men det kan jeg ikke få mig selv til. Ikke når min egen feature-pris er 150.000. Så vil jeg hellere lave noget med dem, jeg har et personligt bånd til«, siger Branco.
Der er en særlig arbejdsmetode bag de her samarbejder, forklarer den danske rapper. Som regel foregår det sådan, at han indspiller sit »grundværk«, som han kalder fundamentet for sine album, i Grækenland. Derefter tager han til andre europæiske byer og arbejder videre på sangene med forskellige andre kunstnere.
»Jeg har lavet tracks med nogle af de største fra Holland og England«, siger Branco, der dog ikke vil afsløre nogle navne endnu. »Jeg har i hvert fald fem udenlandske features til ’Baba Business 3’. Der var mange – også jer – der spekulerede i, hvem der kunne være med på ’10 Years’, men jeg ville gemme de helt tunge surprises til ’Baba Business 3’, for de er lavet inden for det univers«.
I sidste ende kunne man godt forestille sig, at den internationale dimension af Brancos musik bliver endnu mere fremtrædende. Ligesom at en fodboldspiller i Superligaen gerne vil til en klub i udlandet, vil han nemlig selv gerne nå længere end Danmark, forklarer han.
»Jeg vil gerne lave et album på engelsk på et tidspunkt. Da jeg begyndte med at lave musik, kunne jeg dårligt snakke engelsk overhovedet. Men jeg har udviklet mine kompetencer ved at rejse så meget rundt i verden. Så selvfølgelig er en af de største ambitioner at komme ud over Danmarks grænser«, lyder planen.
En af de udenlandske rappere, Branco har samarbejdet med i løbet af de seneste år, er Einár, der var Sveriges største artist overhovedet i 2019. Den svenske rapper blev skudt i oktober måned i år.
Lys for enden af blokken
Branco fortæller, at de havde lavet hele fem sange sammen, og at det var meningen, nogle af dem skulle udkomme på deres respektive kommende album. Det sker dog næppe nu: »Jeg vil ikke kapitalisere på nogens død. Hvil i fred, Einár«, siger den danske rapper.
Einárs død var kulminationen på en tragisk historie, hvor den svenske rapstjerne i første omgang blev kidnappet tilbage i 2020. To andre svenske rapstjerner, Yasin og Haval, er blevet dømt til fængselsstraffe for at medvirke til den kidnapning – hvilket mange har set som et symptom på, at den kriminelle verden og hiphopscenen er vokset sammen i Sverige.
I det hele taget tyder meget på, at hiphopmiljøet er blevet hårdere i Europa. Også i Danmark.
»Jeg vil ikke glorificere gadelivet. Jeg vil hellere lære fra mig. Især hvis man ser, hvad der sker i rapmiljøet i Skandinavien og i hele verden for tiden. Der dør en rapper hver uge«, siger Branco, da jeg spørger ham, hvad han tænker om hiphoppens forhærdelse.
Han understreger samtidig, at han er en »entertainer« og ikke en »rollemodel« – men at han også prøver at vise bagsiden af medaljen ved livet på gaden.
Samtidig er det tydeligvis også vigtigt for Branco at forsvare hiphopscenen mod anklagerne om, at den er med til at fremme kriminalitet. Anklager der for tiden bliver højere i takt med, at musikken bliver hårdere og voldsomme episoder hyppigere.
»I sidste ende er en rapper bare en, der rapporterer. En budbringer af sin egen synsvinkel«, siger Branco. Hvis musikken er brutal, er det således fordi virkeligheden er det: »Det er ikke rappen, der bliver hårdere. Det er gaden«.
Han mener også, at ting som den såkaldte bandepakke er med til at fange førstegangsforbrydere i den kriminelle løbebane. »Det er alle de nye love og tiltag, der gør kriminaliteten værre. Du får ikke et rap på fingrene længere, du får lange domme for næsten ingenting«, siger rapperen.
Det er tydeligt, at Branco er blevet ældre, når man hører ham tale om udviklingen på hiphopscenen og i gademiljøet på den måde. Der er en vis distance til tingene, der måske ikke var der før.
Han er ikke længere den anonyme, unge, tavse mand fra MellemFingaMuzik, der virkede som om, han stadig havde væsentlig mere end ét ben på gaden. Han er blevet en far til tre, der har set dansk hiphop følge i sine fodspor, imens han selv bevægede sig over i en anden verden.
Og så er Branco blevet en kunstner, der er bevidst om, at hans musik har en historie, der skal fortælles, som han sagde i starten af interviewet. En historie om at forvandle en dårlig situation til noget godt; en håbefuld historie.
»Med musikken vender man altid tingene til det bedre«, siger han således mod slutningen af vores samtale. »Der er altid en fortælling om, at der er lys for enden af blokken«.
Den slags reflekterende, næsten faderlige påmindelser til den næste generation, får mig til at tænke på en af de tidlige store amerikanske gangstarappere. Nemlig Snoop Dogg.
Han var engang berygtet bandemedlem og var blandt andet anklaget for mord, men nu er han hele USA’s hyggeonkel. Er Branco også på vej i den retning? Bliver han en dag Danmarks Onkel Brancs?
»Lige nu er jeg bare Baba Brancs«, griner rapperen. Men så bliver han alvorlig:
»Men lige præcis Snoop Dogg har også sagt, at man skal vælge sine ord med omhu, for de er ikke bare ord. De er energier. Hvis du snakker død, så taler du døden i eksistens. Snoop så alle dø: Tupac, Biggie og så videre. Men de elskede at tale om døden. Biggie har et album der hedder ’Ready to Die’. Så Snoop siger, at man er nødt til at tale livet i eksistens i stedet for døden. På den måde blev han klogere. Det tog ham 20 år, men vi skal nok lære det på det halve af den tid. Nu prøver vi at tale de gode ting i eksistens. Så må tiden vise, om de en dag vil kalde mig for Onkel Brancs«.