’Encounter’: Riz Ahmed og fremragende børneskuespillere redder genreforvirret film

Hans krop er muskuløs, præget af sår, ar og flere tatoveringer. Den er badet i sved. En myg sætter sig på skulderen, og den sovende mand vågner og klasker den resolut.

Manden er Malik Khan, portrætteret af årets Oscar-vindende ’Sound of Metal’-hovedperson Riz Ahmed. Malik står ud af sin seng og tømmer en halv antimyggespray på sin krop, mens fjernsynet raser derudaf som rummets eneste lyskilde. 

Inden da har instruktør Michael Pearce fulgt myggen, som trænger ind i noget organisk. Det krydres med billeder fra det ydre rum. Stemningen er allerede ildevarslende.

Malik Khan kører med et forpint ansigtsudtryk ud til et hus, hvor hans to sønner bor sammen med deres mor Piya og deres stedfar Dylan. Klokken er tre om natten, drengene har ikke set deres far i to år. Og hvor er moren og stedfaren?

Den tidligere krigsudsendte Malik fortæller børnene, at de skal med på roadtrip. Men først skal han lige se drengenes øjne. Han lyser ned i dem med en skarp lommelygte. For Malik har som den eneste gennemskuet, at verden er ved at blive invaderet af dræbermyg. Eller har han?

’Encounter’ udvikler sig fra en katastrofefilm a la ’Contagion’ til en psykologisk thriller, der desværre forplumres af, at instruktør Pearce eksperimenterer med alt for mange genretræk, effekter og stemninger. Stedvis er ’Encounter’ en actionfilm, en coming-of-age-film og en dommedagsfortælling – det stritter i alle retninger.

Filmen er dog båret af det intense nærvær fra Ahmed og to fremragende børnepræstationer fra Lucian-River Chauhan og Aditya Geddada som tiårige Jay og otteårige Bobby.

De har så fin kemi, at fortællingen lykkes med at nuancere den usunde forældre-barn-relation med comic-relief-momenter, som man ikke kan lade være med at smile af. ’Encounter’ fungerer allerbedst, når det bare er ømheden mellem far og børn i en ekstrem situation, der er i fokus. 

Her giver den et præcist billede af, hvordan børn altid vil være deres forælder tro, også selvom de har en fornemmelse af, at noget er grueligt galt. 

---

Kort sagt: 
Riz Ahmed og børneskuespillerne løfter et stilistisk miskmask til en seværdig film.