1. Mandekoret fra ’Ibiza’ er tilbage
Én af årsagerne til, at B.O.C-sangen ‘Ibiza’ blev et af sidste års største hits, var, at Gilli overtalte holdkammeraterne Benny Jamz og Kesi til at skråle omkvædet sammen med ham. Den gode gamle teknik med et mandekor for fuld udblæsning virker åbenbart stadig – så det er Gilli simpelthen fortsat med på ‘Carnival’.
På ‘Miami Vicer’, ‘Bariostar’ og ‘Kender ik i morgen’ har han gang i en slags call-and-response med et bombastisk kor, der nærmest minder en smule om power-omkvædene fra ‘YMCA’ eller ‘Hey Baby’ af DJ Ötzi.
Der er også lidt fodboldkampenergi over måden, Gilli og koret skråler »Vi er herude, hvor er de henne?« frem og tilbage på ‘Miami Vicer’. Måske blev han inspireret til det af sidste sommers EM-hype? Eller måske kommer inspirationen fra ivorianske Magic System, som Gilli før har nævnt, at han har lyttet meget til, hvem ved?
Havde vi regnet med, at skrålekoret ville lave sådan et comeback? Nej.
Men synes vi alligevel, det er meget fedt, at det er sket? 100 procent ja.
2. Gillis kvinder skal måske skrue lidt ned for stofferne
Vi studsede allerede lidt, da Gilli sagde, at hans »mami« var på 2CB på ‘Ibiza’. Men nu har stofferne taget overhånd!
2CB (der ifølge Wikipedia er i samme boldgade som LSD, altså syre) namedroppes hele to gange mere, og det samme gør mere medicinale virkemidler som Tramadol og Xanax. Og det er altid kvinderne i Gillis liv, der er på stofferne.
3. Lad dig ikke snyde: ’Carnival’ er et kærlighedsalbum
Nu vi er ved kvinderne i Gillis liv: ‘Carnival’ er dybest set et kærlighedsalbum.
Okay, der er steder som ‘No Pasa Nada’, hvor rapperen bogstavelig talt griner af ideen om, at han kunne holde sig til én (»ha-ha-ha / de’ så dumme!«), men det er et røgslør. For oftest kan Gilli ikke skjule, hvordan han egentlig har det.
»Hver gang jeg ser dig, er det som om alting stopper helt / ser ingen andre«, synger han på ‘Peligrosa’.
»Du er ulovlig / gjorde mig høj som skorsten«, rapper han på ‘1 sammen’. Og så slutter albummet med en øm kærlighedserklæring fra rapperen til sin datter: »Min baby, du er urørlig«.
Aww, Gilli.
4. Gilli er for alvor blevet global
»Hvor jeg lander spørger de: Hvor er du fra / drej en globus for at finde dit svar«, rapper Gilli på ‘Peligrosa’, og den linje er måske en meget god indkapsling af ‘Carnival’. Det er nemlig et værk, der går all-in på den fascination af sydlandsk musik, som har været rapperens kendetegn de seneste år.
Mange af sangene har spanske titler, og trommesporene peger mod dancehall, afrobeats, baile funk og alt muligt andet. Der er også nye rytmer som på den mere organiske intro og trommesporet på ’Ik lige nu’. Instrumenterne er også originale: Der er en Morricone-jødeharpe på ‘Baianá’, violin på ‘Urørlig’ og reggaeagtige blæsere på ‘1 sammen’.
5. Er han rent faktisk stærkest solo?
Siden starten har Gillis stjerne strålet i gruppekonstellationer. Med Benny Jamz og Kesi i B.O.C eller med Branco på ‘Euro Connection’. Selv soloalbummet ‘Kiko’ fra 2019 var proppet med gæsteoptrædener.
Så på en måde føles det her som Gillis sande debut – der er nemlig ingen gæsteoptrædener udover en mindre optræden af sangeren Prinsess Jorge. Og det er slående, hvor meget mere han kan folde sig ud, når der ikke er andre i rummet.
Gilli læner sig helt ind i de forskellige globale lyde og lader sine egne tekster om især kærlighed fylde. Han virker som om, han sagtens kan bære et album alene. Gæster ville i virkeligheden bare være distraktioner.