PORTRÆT. ’Super Gremlin’ lyder ikke som et hit. Sangen er et mørkt, uhyggeligt diss, der efter sigende handler om Kodak Blacks tidligere bedste ven og samarbejdspartner Jackboy. Truslen om vold og en slags sorg over et forlist venskab smelter sammen i en tvetydig blanding.
Der er godt nok sunget vokal på omkvædet, men den kommer fra Kodak Blacks gnæggende stemme samt et gyseragtigt børnekor. Og apropos gyser: Videoen er ren horror og ligner heller ikke billedsiden til et pophit.
Florida-rapperens øjne skinner af galskab, mens hans karakteristiske fletninger (såkaldte wicks) stritter i alverdens retninger. Rapperen flasher sine guldtænder og lader tykke røgskyer sive ud af munden. Han har solbriller med pigge på. I en af scenerne er han i en gummicelle. Man kan se skyggen af en djævleskikkelse på væggen.
I en anden scene forvrænger han sit ansigt, som var han ved at få en overdosis, mens han forklarer, at han er en gremlin, fordi han tager stoffer, selv når han ikke ved, hvad der er i pillerne.
Det er dæmonisk og uhyggeligt, men ‘Super Gremlin’ er samtidig en sang om ægte følelser. Om venskab, svigt og savn. Og det er netop det, der gør Kodak Black så speciel.
Når han rapper »we could have been superstars / remember when we were jacking cars / now it’s not safe for you / you switched like a pussy lil’ bitch« på ’Super Gremlin’, er den primære følelse ikke aggression mod en fjende, men sorg over tabet af en ven.
Den 24-årige artist kan virke skør og uregerlig eller direkte frastødende. Men han er samtidig virkelig god til at lade en form for rå realisme og en uventet følsomhed skinne igennem.
Kodak Black er en mand med to ansigter. Også i det virkelige liv: Mens rapperens karriere går strålende, har en række sager forfærdet offentligheden og sendt ham bag tremmer af flere omgange.
Gremlin med følelser
Bill Kahan Kapri, som Kodak hedder efter en navneforandring, kommer fra et socialt boligbyggeri i Broward County i det sydlige Florida. Det er et særdeles fattigt område med meget kriminalitet, men også med en blomstrende hiphopscene. Det er for eksempel også her, Soundcloud-scenen omkring folk som XXXTentacion, Denzel Curry, Raider Klan og Ski Mask the Slump God opstod.
Herfra har Kodak Black opbygget en loyal fanbase gennem mange år. Først lokalt, hvor han i sin tid blandt andet samarbejdede med den nu afdøde XXXTentacion på den fantastiske ‘Roll In Peace’.
I anden halvdel af 2010’erne blev han på uventet vis noget af en stjerne takket være en række lokalhits, der voksede udover Floridas grænser. Det var for eksempel Kodak Black, der på ’No Flockin’’ opfandt det flow, som Cardi B senere gjorde verdenskendt med ’Bodak Yellow’.
Karrierens første succesfase kulminerede i hits som ‘Tunnel Vision’ og ‘Zeze’ med Travis Scott og Offset. Men sidstnævnte sang er faktisk en undtagelse i Kodaks katalog.
For han har sjældent indgået kommercielle samarbejder eller ændret sin stil. Rapperens store styrke er i stedet – udover hans karakteristisk kvækkende stemme, der lyder som en blanding af Lil Wayne, Lil Boosie og Gucci Mane – netop autenticitet.
Da Drake for eksempel på et tidligt stadie hyldede Kodak, konstaterede Kodak tørt, at den canadiske superstjerne ikke var ansvarlig for hans succes. Mange ville nok have fedtet for den store popstjerne-rapper. Kodak distancerede sig i stedet.
Selv når Florida-kunstneren gav efter for musikbranchens mekanismer og rent faktisk indgik et par kommercielle samarbejder på ’Dying To Live’-albummet fra 2018, indrømmede han bagefter, at de blev lavet af pragmatiske årsager.
»Jeg har en sang, der hedder ‘Moshpit’ med Juice WRLD, som bare er lavet til streaming-folkene (…) Jeg ville ellers aldrig samarbejde med Lil Pump, men jeg gjorde det, og det kommer til at streame«, lød det med forbavsende ærlighed fra Kodak i et radiointerview.
Den store succes i slutningen af 2010’erne blev dog bremset af en række sager, der førte til længere fængselsdomme. I begyndelsen af 2021 blev Kodak Black løsladt, og siden har han ikke samarbejdet med andre store stjerner, men er i stedet dykket dybere ned i sin egen grumsede, mørke lyd.
Alligevel (eller måske netop defor) er han nu ved at nå et nyt niveau af succes med ’Super Gremlin’, der har fået mere og mere momentum siden udgivelsen lige omkring Halloween i 2021. Sidste uge ramte sangen for første gang top-10 på den amerikanske hitliste, og nu er den kravlet op på en sjetteplads. Den har også ramt Spotifys top-50 over verdens mest afspillede sange.
Det burde jo være en slags sejr for den unge hiphopgeneration. Her er der en excentrisk og original kunstner, der insisterer på sin egen lyd og sine egne personlige tekster i stedet for at sælge ud med store features og streamingvenlig stil. En rapper, der insisterer på at være autentisk, og som føles som et direkte produkt af Floridas specifikke lokalscene. Og som alligevel har global succes.
Men der hviler bare samtidig også en skygge over Kodak Blacks succes.
En skygge over solstrålehistorien
Det er ikke noget nyt, at rappere har et problematisk forhold til loven, og ofte bliver en rapkarriere set som en vej væk fra en håbløs tilværelse med kriminalitet. Sådan var det også i begyndelsen af Kodaks karriere.
Han blev døbt til »Amerikas mest hårdarbejdende teenagerrapper« af The Fader, mens Stereogum meldte ud, at »Kodak Black er alt det, der er godt ved rapmusik«.
Det var helt tilbage i 2016. Dengang føltes Kodak Black stadig som en håbefuld fortælling om en søn af haitianske indvandrere, der var vokset op fattig og uden far. Og som havde været inde og ude af fængsel og institutioner siden de tidlige teenageår, men som havde vendt en dårlig situation til noget bedre.
Men allerede året efter var historien en anden.
I 2017 slog Stereogum fast, at det var »kompliceret« at lytte til rapperen, der ellers kort forinden havde været alt det gode ved rapmusik. Året efter blev han stemplet som »giftig« i en nedrakning af ’Heart Break Kodak’-albummet hos Pitchfork.
Det, der var sket i mellemtiden, var nemlig, at Kodak Black ikke bare var fortsat med at komme i problemer med loven på grund af blandt andet ulovlige våben, narkobesiddelse og røveri, men også var blevet anklaget for seksuelle overgreb og voldtægt af en 18-årig gymnasieelev.
Den sag har rapperen siden indgået et forlig i, hvor han erklærede sig skyldig i vold, mod at de andre anklager frafaldt.
Anklagerne har klæbet ved ham siden og – som Stereogum formulerede – gjort det til en kompliceret sag at lytte til Kodak Black. Han gjorde heller ikke ligefrem det hele bedre ved at rappe »I get any girl I want, I ain’t gotta rape« på ’Tunnel Vision’. Den linje er siden blevet ændret.
Der har også været andre episoder. Visse af rapperens tekster er blevet kaldt homofobiske, han har på et tidspunkt været live på Instagram under et orgie på et hotelværelse, og så har en kvindelig bartender anklaget ham for vold.
Man kan måske sammenligne Kodaks situation med den tidligere samarbejdspartner XXXTentacion, der også kom fra den fattige del af Florida. Han var anklaget for vold mod en ekskæreste, hvilket førte til, at han blev blacklistet mange steder.
Alligevel blev XXXTentacions musikalske succes kun større og større. En lignende situation er tydeligvis ved at gentage sig. Mange føler måske, at mennesket Kodak Black er modbydeligt. Men musikken har ikke mistet sin gennemslagskraft.
Udover sagen om voldtægt er der dog også andre omstændigheder, der gør Kodak Black kontroversiel.
Det værste og det bedste ved sin generation
Kodak Black er først og fremmest blevet benådet af selveste Donald Trump, hvilket i sig selv er ret unikt. Men under sin fængselsdom har rapperen hævdet, at han blev mishandlet og tortureret. Og siden han kom ud af fængsel, har der været mange mærkelige episoder.
Kodak virkede nærmest, som om han havde en form for psykisk krise i en række videoer fra sommeren 2021, hvor han smed massevis af penge i havet. Det havde vist noget at gøre med, at han var i konflikt med sit eget crew, Sniper Gang. Et crew, der i øvrigt inkluderer Jackboy, som ‘Super Gremlin’ angiveligt handler om. Efterfølgende deaktiverede Kodak Black sine sociale medier.
Få måneder efter dukkede en video op, hvor den kontroversielle musiker befamlede og kyssede sin egen mor. Senest gik et videointerview med ham viralt, hvor han enten var meget træt eller meget påvirket og simpelthen faldt i søvn midt under et spørgsmål. Nytårsaften blev rapperen så endnu engang arresteret, denne gang for ulovlig indtrængen.
I de situationer har det skiftevis virket som om, at Kodak Black var en simpel troll i 6ix9ine-støbningen, og som om, at han ganske enkelt ikke var okay.
På den måde indkapsler Kodak Black måske både det værste og det bedste ved den unge hiphopgeneration, der dominerer nu. Rent musikalsk er han både original og kompromisløs. Men han virker ikke nødvendigvis som en person, der har det godt – og hans problematiske adfærd gør det svært at elske ham uden forbehold.
Der er masser af talent. Men tilsyneladende også masser af stoffer og problemer – samt en ubehagelig overflod af sager om vold.
Alligevel kan succesen ikke til spoles tilbage nu. ’Super Gremlin’ har fået den slags momentum, der ikke kan stoppes, og alt tyder på, at Kodak Black får en anden akt som mainstreamstjerne i 2022.
Spørg bare Drake, der jo som nævnt var en af de tidligste Kodak Black-fans. Han er endnu engang hoppet på vognen og har senest skrevet på Florida-rapperens Instagram, at han er »alting for denne generation«.
Det kan Drake have ret i – på godt og på ondt.