FKA Twigs smider alle hæmninger på frigørelsesprojektet ‘Caprisongs’

FKA Twigs smider alle hæmninger på frigørelsesprojektet ‘Caprisongs’
FKA Twigs. (Foto: PR)

FKA Twigs’ ‘Magdalene’ fra 2019 kommer nok, uanset hvordan man vender og drejer det, til at være det definerende album i den engelske kunstners diskografi.

Man kommer derfor ikke udenom, at forventningerne til efterfølgeren har været relativt høje. Hvordan følger man op på et af nyere tids bedste, mest rørende og unikke alt-pop/r’n’b-værker? Kan man overhovedet det?

På ‘Caprisongs’ bliver det dog hurtigt tydeligt, at FKA Twigs ikke har nogen intentioner om at skabe ’Magdalene 2’.

Allerede åbningen, hvor hun kækt hvisker »hey I made you a mixtape«, vidner om, at ‘Caprisongs’ ikke er et værk på samme måde, men mere et personligt indblik og dyk ned i Twigs’ musikalske univers, som det ser ud lige nu. Mixtape-prædikatet afmonterer fuldstændig det håb, man ellers kunne have om en ægte efterfølger til ’Magdalene’, og det er nok egentlig et meget godt træk.

FKA Twigs’ musik har altid være præget af en seriøsitet og emotionel vægt. Men på ‘Caprisongs’ er det som om, der er mindre på spil – og det er en god ting.

Nærmest for første gang er der lys i FKA Twigs’ musik: De små interludes fortæller en historie om en person, der igen er ude i verden (modsat ’Magdalene’, der emmede af isolation), og de mange forskellige stilarter vidner om en kreativ åbenhed.

‘Caprisongs’ rummer alle aspekter af FKA Twigs. Åbningsnummeret ‘Ride the Dragon’ lyder med sine nedpitchede vokaler og sløve trap-beat som noget fra hendes tidlige ep’er, ‘Meta Angel’ og ‘Tears in the Club’ peger hen mod ‘LP1’s r’n’b-eksperimenter, mens ‘Thank You Song’s stillestående klaverakkorder lyder af ‘Magdalene’s smukke ballader.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Samtidig er Twigs mere legesyg end før. Udover den alternative r’n’b/artpop møder man nu også UK drill på ‘Darjeeling’, Rihanna-pop på ‘Papi Bones’ (der lyder som en genfortolkning af ‘Pon de Replay’) og syrede eksperimenter som ‘Which Way’.

Det betyder dog ikke, at FKA Twigs’ sans for smukke artpop-sange bliver underkuet; numre som ‘Lightbeamers’ og ‘Minds of Men’ er absolut på højde med noget af det mest gennemførte, man har hørt fra FKA Twigs, men det er mindst lige så interessant at høre hende tackle et UK drill-beat eller en dancehall-reference.

Og samtidig formår FKA Twigs altid at tilpasse genren sit eget univers. De manipulerede, hviskende vokaler, de elektroniske, maskinelle beats og den gennemgående eminente sangskrivning er med til at sikre, at sangene aldrig mister deres sammenhængskraft.

Når Twigs er på besøg hos andre, virker hun ofte fremmedgjort, men her er det gæster som Jorja Smith, Daniel Caesar og The Weeknd, der lyder som aliens. For bag det blanke ydre, bag hele maskineriet og det posthumane, maskinelle og distancerede, ligger der nogle ekstremt kødelige og menneskelige kvaliteter, som man næsten kun kan mærke, når man kommer helt ind i hendes lyd.

Tidligere har FKA Twigs ofte været tynget af en fraværende andenpart – ekskæresten der går på ‘Magdalene’s ‘Sad Day’, eller den elsker, man ikke kan få, på ‘LP1’s ‘Two Weeks’. På ‘Caprisongs’ fremstår hun frigjort og i kontrol: ’Pamplemousse’ er sprudlende og sjov, og på den SM-lumre ’Careless’ er det som om, hun er i kontrol, selv når hun beder sin partner om at være ’careless’ (»It’s the pain that gets me there / got a safe word, it’s okay«).

På ‘Minds of Men’ kan det nærmest ikke blive tydeligere: » Just lay your worries down / now it’s a woman’s world«. Selv på ‘Tears in the Club’ bliver den ulykkelige kærlighed til en stræben efter uafhængighed (»I wanna get you out of my hips, my thighs, my hair, my eyes, my late-night cries«) – modsat ’Magdalene’s dvælen ved sorgen og tabet.

FKA Twigs har på den måde ændret karakter, udviklet sig.

‘Caprisongs’ virker som et frigørelsesprojekt, både musikalsk og emotionelt – hun er gået fra dyster og melankolsk r’n’b til legesyg og anything goes-præget artpop, der stadig er lige så dragende, gribende smuk og fascinerende som altid.


Kort sagt:
‘Caprisongs’ er legesyg og interessant, fyldt med både smukke sange og sjove eksperimenter – mixtapet er meget langt fra ‘Magdalene’s tungsind.

FKA Twigs. 'Caprisongs'. Album. Atlantic.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af