En af de seneste års mest overraskende transformationer har været Machine Gun Kellys forvandling fra rapper til poppunk-prins. Hvor rapkarrieren var en relativt succesfuld, men noget ujævn størrelse, har rockstjernestilen dog givet pote.
2020-albummet ‘Tickets To My Downfall’ var en stor histlistesucces og fik faktisk nogle positive anmeldelser. Siden har Machine Gun Kelly også skabt overskrifter med sit forhold til skuespilleren Megan Fox. De er for nylig blevet forlovet og har vist nok drukket hinandens blod i den forbindelse.
Anyway: Machine Gun Kelly er blevet en fuldblodsrockstjerne. Den slags der kaster sig ud i vanvittige stunts på scenen, starter slåskampe med Conor McGregor og smadrer instrumenter.
Så det er noget overraskende, at hun nu har kastet sig over et Frank Ocean-cover. For det er jo ikke just subtil, afdæmpet følsomhed, der har været den tidligere rappers mest fremtrædende kendetegn på det seneste.
Machine Gun Kellys uventede cover af den over ti år gamle ‘Nostalgia, Ultra’-klassiker ‘Swim Good’ er da også noget mere guitardrevet og rockinspireret end originalen, og så byder den desuden på nogle tekstpassager, der ikke er at finde på Oceans version.
Der er dog ingen tvivl om, hvorvidt vi foretrækker originalen eller MGK’s udgave, og helt grundlæggende er det her nok et cover, som ingen reelt havde hverken ønsket eller bedt om.