Youth Lagoon

Nogle album er sværere at blive ét med end andre. Dem som ikke fra første lyt giver alt fra sig, men konstant åbner sig, og hvor man aldrig aner, hvor dybt man ender. Sådan er Trevor Powers’ andet album.

Titlen er derfor velvalgt, og bliver på dansk til ’vidunderligt sindssyg’ eller ’forunderlig galeanstalt’, hvor referencerne til den nye plades lyd og Powers skrøbelige sind er klare som is.

Live-trommer og lette lag-på-lag-konstruktioner er med til at gøre lyden mere organisk, mere ambient og mere rodet end før. Tag ’Sleep Paralysis’ og ’Daisyphopia’ der begge er lydtemaer med vokalen brugt som instrument. Eller åbneren, der lyder som et introvert Brian Eno-cover. Det kan være svært helt at fange, hvor Powers vil hen med de nyfundne eksperimenter.

Læs anmeldelse: Youth Lagoon ‘The Year of Hibernation’

På ’Mute’ og ’Dropla’ forstår man det. Her har ambient-monsteret trukket albuerne til sig, og melodier og hooks – Powers’ uomtvisteligt stærkeste kort – får den nødvendige plads til at tryllebinde. Det er halle-fucking-luja! Man var lige ved at blive bange for, at alt var syltet i en ambient-electro støjlage, men monster og melodi danser smukt, mens eksistentialisten Powers synger »you’ll never die«, så hurtigt han kan. Det er i sandhed sansemættende.

Hatten af for mod og udvikling. Hatten lidt mere på igen, når det irrationelle ikke tydeligt forløses eller bidrager. Det er stadig melodierne, man venter utålmodigt på, og de er desværre forsvundet en smule. Men lur mig om ikke ’Wondrous Bughouse’ vokser med mig, og er min yndlingsplade til sommer?