The National og Bon Iver i ømt, skrøbeligt samarbejde – hør ‘Weird Goodbyes’

The National og Bon Iver i ømt, skrøbeligt samarbejde – hør ‘Weird Goodbyes’
The Nationals Matt Berninger. (Foto: Matthew Baker/Getty Images)

Indierock-heltene i The National er begyndt at udgive ny musik igen. Det kommer ikke som den store overraskelse – da de i juni gæstede den nye festival Syd for Solen, havde de to uudgivne sange på sætlisten. De har i det hele taget spillet mange nye tracks på deres igangværende turné, og det første af dem er nu blevet udgivet. Det er et skrøbeligt samarbejde med Bon Iver.

Sangen hedder ‘Weird Goodbyes’, og The National har spillet den til diverse koncerter siden maj. Det er en øm ballade af den slags, både Bon Iver og The National har mestret i mange år – her går Matt Berningers lettere forsigtige stemme smukt i spænd med Justin Vernons mere bombastiske vokallevering.

Det er langt fra første gang, Bon Iver og The National mødes. Eksempelvis medvirkede medlemmer fra begge grupper på Taylor Swift-udgivelserne ‘Folklore’ og ‘Evermore’, hvor The National-guitarist Aaron Dessner desuden var producer.

Dertil står Aaron Dessner sammen med Bon Iver-forsanger Justin Vernon bag gruppen Big Red Machine, der startede som et mere eksperimenterende sideprojekt, men som på det seneste album har fokuseret på folksy indie-poprock.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I en pressemeddelelse om den nye sang udtaler Aaron Dessner (via Pitchfork): »’Weird Goodbyes’ var en af de første nye sange, vi lavede. Jeg var i gang med at misbruge trommemaskiner, som jeg jo plejer, og jeg faldt over det her beat, der endte med at sidde fast i mit hoved – det føltes som noget, kun Bryan (Devendorf, bandets trommeslager, red.) naturligt kunne spille. Vi byggede sangen rundt om det beat. Matts melodi og tekst føltes så elegant og rørende lige fra starten – han sørger over tabt uskyld og motivation, og han holder fast i de minder og følelser, der uundgåeligt svinder væk, og den sorg vi alle lider under i underlige afskeder«.

Så selv om det især i introen lyder som en trommemaskine, er det altså Bryan Devendorf, der spiller her – blot med kraftig inspiration fra en trommemaskine.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af