KOMMENTAR. Det er næsten blevet en slags gimmick for Drake at skifte stil. Det ene sekund caribisk dancehallstjerne med jamaicansk patois, det næste UK-rapper med tvivlsom britisk accent. Sidste år stod den blandt andet på Atlanta-trap, sydafrikansk dansemusik og Jersey club.
Den canadiske stjerne er en formskifter: Spørgsmålet er ikke længere ’hvem er Drake’, men ’hvor mange er Drake?’.
Men i den canadiske popstjernes evige musikalske karneval af en karriere, er der alligevel én særlig grimasse, der føles som ansigtet under de mange masker. Én musikalsk identiet, der føles som ham selv. Den autentiske, egentlige Drake.
Det er ham, vi får på ‘Search & Rescue’, der er Drakes første single i 2023. Det er hans bedste single i en rum tid, simpelthen fordi han her gør det, han gør bedst, og fordi det er her, han er mest Drake.
På sangen dyrker Drake en blanding af kærlighedssyg længsel, selvmedlidenhed og natklubsemo, der kommunikeres gennem den glidende overgang mellem sang og rap, der er popstjernens signaturlyd, og hans væsentligste bidrag til moderne popmusik.
Ensomhed på klubben, tomhed trods rigdom, en længsel efter noget uhåndgribeligt: I de følelser er han hjemme. Her er han sig selv.
‘Search & Rescue’ markerer dermed en tilbagevenden for Drake.
I 2022 legede han traprapper med 21 Savage på fællesalbummet ‘Her Loss’ og forsøgte at skabe en ny klublyd på ’Honestly, Nevermind’. Begge de album havde enkelte inspirerede øjeblikke, men de føltes som fodnoter i en karriere, der har været nedadgående i hvert fald siden det idéforladte ’Certified Lover Boy’, og nok også længere end som så.
’Seach & Rescue’ er ikke en ny variant af Drake, eller en sang, der for alvor viser, hvad fremtiden kunne byde for rapperen.
Men nummeret er et eksempel på, at han stadig er virkelig god til det her: At lade sang og rap glide sammen, og skabe en ret speciel ’Marvin’s Room’-agtig stemning.
Omkvædets »Come and rescue me / take me out the club / take me out the trap / take me off the market«, lyder måske både en smule ironisk og mere end en smule selvpardoisk, men sangen fungerer.
Den føles oprigtigt autentisk, selv når Drake rapper troll-agtige tekster, der namedropper Pitbull.
Selvfølgelig er det en smule latterligt at høre Drake tigge om at blive reddet fra dén klub, han selv har valgt at tage hen på. Men det er også menneskeligt og sårbart. Drake ved, han er latterlig. Men han laver sangen alligevel. Den sårbarhed er tiltrængt efter mange udgivelser, hvor rapperen har virket indifferent.
Her lyder Drake ensom. Han er god til at formidle følelsen af at have masser af penge men knap så meget mening. Til at formidle fravær – af følelser, indhold, nærvær.
»We live in a generation of / not being in love / but we sure make it feel like we’re together / ’cause were scared to see each other with somebody else«, som han allerede rappede på ’Doing It Wrong’ fra ‘Take Care’ – hans bedste, 12 år gamle album.
Det centrale fravær af nærhed handler ’Search & Rescue’ også om – om end Drake nu er væsentlig ældre og ikke helt så blåøjet.
Da ‘Search & Rescue’ udkom i fredags, handlede det meste om, at den sampler Kim Kardashian, og hvorvidt dét skulle forstås som en provokation af hendes eksmand Kanye West, som Drake har et ok kompliceret forhold til.
Det var selvfølgelig meningen: Provokationen virkede, der blev skabt opmærksomhed. Drake er nu engang virkelig god til at skabe memes og internetsnak, og disse dage er metanarrativet omkring en sang lige så vigtigt som sangen selv.
Se bare hvordan Miley Cyrus og Shakira har haft ekstremt stor succes ved at puste til hypebålet omkring deres seneste musik ved at kæde singler sammen med personlige historier eller sladder.
Den type tricks har Drake aldrig været for fin til at bruge.
Men i kernen er ’Search & Rescue’ ikke en larmende meme-single. Det er en simpel sang, hvor Drake vender tilbage til det, han er bedst til.
Det føles, som om han viser os sit sande jeg igen. Det ansigt er ikke nødvendigvis pænt eller sympatisk. Det er heller ikke for alvor originalt længere. Men det føles virkeligt.