Det føles, som om efteråret er kommet tidligt, den dag jeg skal møde bandet Søn.
Himlen over det, der engang var Enghave Station, er mere Earl Grey, end den er Powerade. Og hvis man lukkede de fjerne lyde fra den københavnske trafik ude, kunne de tilgroede omgivelser langs banelegemet godt føles som settingen for en katastrofefilm. Efter katastrofen altså.
Det er passende, for Søns nye album, ’Solstorm’, er et apokalyptisk værk, der føles, som om det er opstået i klimakrisens sorte skygge.
Det er samtidig et aktivistisk album, og i dag er det også, som om bandet gør oprør mod det triste vejr. Det er gråt i gråt, men nede langs togene sætter Søns fem medlemmer i den grad farve på dagen.
For som bandet poserer til fotos, lyser især forsanger Kristoffer Jessens cykeltrøje og guitarist Carl-Erik Gipperts bukser gråvejrsdagen op med deres brændende orange farver.
Lysende som den sol, der delvist har lagt navn til bandets tredje album. Så scenen er perfekt sat til en snak om Søns nye udgivelse, hvor netop solen går igen i tekstuniverset.
Fra en hverdagsidyllisk solstråle på et køkkengulv til klimakrisens brutale sol, der »brænder igennem samtlige luftlag« i et postapokalyptisk univers.
En solstorm af indtryk
»Noget af det, der ligger i titlen for mig, er at leve i en tid, hvor der bare er digitalisering og globalisering derudaf. Der er et hav af muligheder og et hav af indtryk hele tiden, og det kan være ret udfordrende, stressende og overvældende at navigere i«, fortæller Kristoffer Jessen, da jeg spørger ind til albumtitlen.
»Det er som en storm af lys og indtryk, der rammer os konstant fra skærme og andre mennesker på gaden overalt omkring os. En slags solstorm«.
Denne (sol)storm af indtryk kunne allerede mærkes på Søns forrige album, ’Danish Crown’, for tre år siden.
Soundvenue beskrev Søns seneste album som et musikalsk tidsbillede af Danmark anno 2020, præsenteret i fragmenterede brudstykker som gennem skærmen på en flækket iPhone-skærm.
Faktisk var ‘Solstorm’ allerede i spil som en mulig titel dengang, fortæller bandet. Så både titlen og tankerne bag har rumsteret i Søns musikalske univers i mere end tre år.
»Nogle af sangene var også i spil allerede til ‘Danish Crown’«, siger bandets bassist, William Hoffmann.
»Der var nogle skitser dengang, som så endte med at åbne en dør for det her ’Solstorm’-univers, der har optaget os siden da. Det har taget tre år, men det startede der, og de to album hænger ligesom sammen«.
Alligevel har det selverklærede samtidsband rykket sig en del siden 2020.
Mere aktivistiske end nogensinde
»Der er nogle sange, som er lidt mere direkte og har nogle lidt mere aktivistiske elementer, som vi ikke har haft før«, fortæller Jonathan Leer-Birlov, der spiller keyboard for bandet, inden han modsiges af guitarist Carl-Erik Gippert:
»Har vi ikke det? Altså helt ærligt, det har sgu altid været ret direkte! Jeg tænker på sange som ‘I Wanna Be Seen’ og ‘Danish Crown’«.
»Men det er lidt noget andet. Det var mere nogle følelser, men nu er der også noget ‘gør noget!’ over det«, indvender Jonathan.
»Mange af de her følelser er heller ikke noget, man nødvendigvis kan konkretisere«, siger Carl-Erik.
»Det kan også bare være sådan en tirsdag morgens simreangst, som ikke rigtig kommer nogen steder fra, og som ikke rigtig går nogen steder hen«.
Carl-Erik sukker og tager en dyb indånding, inden han fortsætter tankestrømmen:
»Jeg tror også, at det ukonkrete er, hvad der gør det så fucking smukt for mig. At vores sange måske er aktivistiske, men at de ikke er slagsange. De har ikke sådan en ned-og-kaste-med-røde-brosten-stemning. Hvis man konkretiserer for meget, kan det også ende med at føles mangelfuldt«.
En af de sange, hvor den nyfundne aktivisme tydeligt kan mærkes, er ‘Verdens højeste mand’.
Ud over at være et af albummets mest vrede, hurtige og støjende numre er det også umiskendeligt klimaaktivistisk i sin tekst: »Vi går ud på gaderne / vi er et stort havdyr / der rejser sig og vikler sig / ud af plastikken«.
»Selvom teksten er pakket godt ind i alt muligt poesi, så er der en aktivistisk energi, når vi synger sådan«, siger Kristoffer, inden trommeslager Søren Michelsen understreger pointen:
»‘Verdens højeste mand’ appellerer til, at man skal gøre noget. Det er jo en fortælling om Robert Wadlow, som var verdens højeste mand, og som havde en sygdom, hvor han blev ved med at vokse, indtil han døde. Han er nærmest et billede på kapitalismen og klimakrisen, der bare vokser og vokser, uden noget der stopper den, indtil den dør. Verdens undergang«.
Netop verdens undergang – eller i hvert fald undergangen af verden, som vi kender den – er et gennemgående tema på albummet.
På titelnummeret synges der om en faldefærdig 7-Eleven på en sommereng, og på ‘HD Sol’ kører vi »igennem det, der engang var Amazonas«.
Samtidig med at georgisk inspirerede korstykker, ildevarslende instrumentale lydbilleder og knitrende reallyde væver sig ind og ud af albummet og fremmaner en varm, støvet og sitrende stemning, så man nærmest kan se den svedne, mennesketomme ødemark for sit indre øje.
En tabt fremtid
Den fantasifulde og postapokalyptiske verden, som Søn fremmaner, er måske en måde at deale med nogle af de følelser, der ellers kan være svære at rumme. Jeg spørger bandet, hvilke følelser de har gået og dealet med under tilblivelsen af sangene, og det starter en samtale bandmedlemmerne imellem.
William: »Hvis man tager de der meget ægte og virkelige følelser og sætter dem ind i en lidt mere fantasifuld, fremtidsagtig verden, kan det være en ret nice måde at tegne følelserne op på væggen og virkelig udpensle og analysere dem«.
Jonathan: »En del af det med dystopier er jo, at man undersøger, hvor slem verden kan blive. Der ligger en håbløshed, som jeg også kan mærke i for eksempel klimakrisen«.
William: »Albummet er en pingpong mellem indre mørke og angst, og så den her ydre, store, brutale ting, som man ikke kan gøre noget ved«.
På sangen ‘Breaking News’ synger I også om en »hyletone, der bliver højere hver gang / jeg tænker på alting, jeg ikke kan gøre noget ved«.
Kristoffer: »Ja, det taler ind i det her med at være overvældet af indtryk«.
Jonathan: »Det føles også mere overvældende og håbløst, end da vi var i start-20’erne, og vi lavede vores første to album. Jeg har det også mere sådan, at jeg ikke ved, hvordan det hele skal gå, end jeg havde dengang. Med krig og klimakrise. Alle de her store, store ting, man ikke kan gøre noget ved. Det kan man måske godt mærke i musikken«.
Kristoffer: »For mig er der også en følelse af tab, som er et gennemgående tema på albummet. Det kan være et tab af en kæreste, et familiemedlem, men også en følelse af tab af fremtiden. Eller et tab af den fremtid, som man havde forestillet sig. At fremtiden bliver distorted eller uvis«.
At huske på alt det smukke
Gennem hele ‘Solstorm’ veksles der mellem det lurende dystopiske mørke og det livsbekræftende lys og håb. Og den kamp mærker bandmedlemmmerne også på eget sind og egen krop.
For ikke så længe siden begyndte Kristoffer Jessen for eksempel at gå til roning – og i musikvideoen til singlen ‘Sort Ferrari’ forsøger han med egne ord at ro mørket væk.
»Nogle gange virker det bedst at fokusere på lyset og ikke dvæle så meget ved mørket. Det er jo det, jeg gør i ‘Sort Ferrari’. Der lukker jeg det ude. Jeg siger til mørket: Du kommer ikke til at få mig med«, fortæller Kristoffer.
»Men hvis man lukker mørket helt ude, kan det også vokse sig større. Stærkere. Sådan at man til sidst ikke længere kan ro det væk. Derfor kan det nogle gange også være en idé at åbne op for mørket. Lukke det ind«.
På den måde taler albummet også ind i en kernediskussion af, hvordan vi forholder os til klimakrisen.
For hvis man lader mørket, angsten og håbløsheden for fremtiden tage helt over, så kan man jo også ende med at lukke ned for handlingen. Angst kan være lammende, og vi skal også turde tro på fremtiden.
Derfor skal man ifølge Kristoffer Jessen også passe på med at fortabe sig i dystopierne.
»Dystopier kan også være skadelige, hvis mørket kommer til at fylde for meget. Det er også vigtigt at have det modsatte, at have utopien. At huske på alt det smukke og livsbekræftende. Alt det, man kæmper for«.
‘Solstorm’ er ude nu.