Da ’Industry’ fik premiere tilbage i 2020, fik den en hård medfart.
»Sexscenerne får Lena Dunham-produceret finansserie til at lugte mere af soap end af HBO«, lød overskriften eksempelvis på Soundvenues anmeldelse. Samme år havde vi den også på listen over årets største skuffelser.
Og lige så uenig jeg i dag er med den oprindelige modtagelse, forstår jeg det godt.
For det første var det en dårlig idé at gøre Lena Dunham til projektets falske maskot. Udover at instruere pilotafsnittet og assistere en smule i castingen, hvilket hun primært var forpligtet til som sidste del af sin kontrakt for HBO, havde hun ikke stor betydning.
Tværtimod var det en bjørnetjeneste at søsætte ’Industry’ med forventninger om, at det skulle være det nye blazerbærende ’Girls’.
For det andet var timingen ikke ideel. ’Industry’ landede, mens anden bølge af coronalockdown trængte sig på. Og selvom indespærrelsen også skaffede serien en vis loyal fanskare, ønskede de fleste sig nok en anden virkelighedsflugt end usympatiske workaholics under lystofsrør.
‘Industry’ blev det misforståede HBO-mellembarn i en sandwich af ‘Euphoria’ og ‘Succession’. Og som sine jævnaldrende serier var den også svær at elske, men med mindre momentum.
Heldigvis var ‘Industry’ heller ikke lige sådan at slå ud. Og med udspekuleret replikarbejde, skarpe præstationer og gennemført kynisme har serien med tiden fået sin egen fankult og tiltagende status som slowburn-hit, der muligvis bryder ud i lys lue lige om lidt.
Tredje sæson kommer til august, og HBO har nu sat stort ind på at gøre serien til efterårets watercooler-fænomen med større ambitioner, flere penge, mere hype og større stjerner om bord.
‘Industry’ er blevet opgraderet til streamingtjenestens mest attraktive premierespot søndag aften, der siden ‘The Sopranos’ har været udfyldt af HBO’s største hits fra ‘Game of Thrones’ til ‘Succession’ og ‘The Last of Us’. Eller dem man har satset på kunne blive det.
‘Game of Thrones’-stjerne, og erklæret superfan, Kit Harington drysser desuden tiltrængt stjernestøv over tredje kapitel med sin entré i finansuniverset som en mastermind inden for etiske investeringer.
Og selvom Max også satser på den britiskproducerede ‘Industry’ af nød på grund af indholdsflaskehalsen fra sidste års Hollywood-strejker, har den fortjent muligheden for at blive et gedigent hit.
Vi giver fem grunde til at hoppe med på ‘Industry’-vognen, her i god tid inden tredje sæson går i gang.
1. Tidens kækkeste kapitalistsvin
‘Industry’ har et karaktergalleri bestående af tidens kækkeste kapitalistsvin.
I modsætning til mange andre serier om business handler den om unge mennesker. Men i modsætning til mange andre serier om unge mennesker er den fri for følsomhed. Den giver indblik i den mere kyniske og liberalistiske gren af Gen Z, der i populærkulturen ofte bare er kendt som politisk korrekte følebamser med hår i stærke farver.
Fra første sæson følger vi et kuld unge børsmæglere, der kæmper for fastansættelser i den store uhyggelige glasbank Pierpoints London-afdeling.
I kernen af fortællingen står det amerikanske trader-vidunderbarn Harper (My’Hala), der prøver at skjule sine svindlede eksamenspapirer med ublu selvsikkerhed.
Der er den blonde arbejderklasse-lad Robert (Harry Lawtey), der gemmer på et stort mindreværd bag sit fejlfri Liberal Alliance-look. Og så er der to af elitens vildeste børn: Den intellektuelle, homoseksuelle, eliteuddannede ambassadørsøn Gus (David Jonsson) og den polyglote libanesisk-israelske forlagsarving Yasmin, der har alt undtagen talent for sit arbejde.
Scenen bliver sat, da en af deres kollegaer i første afsnit findes død på et af firmatoiletterne efter at have været under massivt pres, fordi han har skrevet forkert sidetal i en tryksag.
Det ældre cheflag er også en helt særlig samling psykopater. Harpers mentor Eric Tao er lige dele sød og utilregnelig. Og går rundt med et bat. I mellemlederlaget finder man også den nidkære Kenny: Tænk ‘The Office’s David Brent, men som en nedrig leprechaun med kontoen fuld af krypto. Derudover er deres kollega Rishi en fanfavorit med tilsvininger som »I think about you less, than I think about clima change«.
2. Finansversionen af ‘Skins’
Det er ikke helt ligetil at elevatorpitche ’Industry’, hvilket måske også var en af grundene til, at mange ikke vidste, hvad de skulle gøre af den ved premieren.
Men den mærkelige kombination af 2010’er-finansdrama og underspillede eat the rich-fornemmelser er noget af det, der gør den interessant.
’Industry’ deler sit eksklusive miljø, sit grimme quiet luxury-smartwear og britiske tørhed med ’Succession’. De to seriers rulletekster har endda næsten samme skrifttype. Men ‘Industry’ bliver meget bedre, hvis man stopper med at sammenligne den med en af de bedste serier i nyere tid.
Vulture har kaldt den både »’Skins’ i finansverdenen« og »’Gossip Girl’ hvis det var instrueret af Michael Mann«. Det er med andre ord en sjældent selvironisk yuppieskildring.
3. Jeg fatter ingenting, og jeg elsker det
Lad mig være ærlig at indrømme, at jeg ikke fatter en meter af, hvad der foregår det meste af tiden i ’Industry’. Og det er serien befriende ligeglad med.
Og som en person med et spædbarns søvnbehov, der ghoster min Nordnet-app (og dens nul investeringer), er det skønt at blive bekræftet i, at jeg er for træt, dum og tager alt for lidt kokain til at blive rigtigt rig.
Jargonen er uforståelig som pølsevognslingo – bare mindre kulørt. På bankgulvet er det ikke kun folks sexliv, der kan beskrives som vanilla, men også eksempelvis valutakurser, uden at jeg ved hvorfor. En »yard« er kælenavn for en milliard dollars, for hvad skulle man ellers kalde den? Selv de kryptiske udtryk har endnu mere kryptiske forkortelser.
»Is anyone here young enough to give a fuck about memestocks?«, bliver der spurgt, og ingen svarer – slet ikke mig! Men fascinerende er det.
En af de mest legendariske replikker i ’Industry’ lyder sådan her: »Buy the dip, short the Vix, Fuck bitcoin«. Og selvom man ikke helt forstår, hvad der bliver sagt, forstår man, at det er fedt. Det er nok for mig.
4. Genopliver sexscenen ét psykoknep ad gangen
Der har hersket bekymring for sexscenerne i fremtidens film og serier.
Ligesom Hollywoods igangværende liderlighedsbølge post ‘Challengers’ maner ’Industry’ frygten til jorden – et psykoknep ad gangen.
Og det fede ved seriens sexscener er ikke bare, at der er virkelig mange af dem. Det er også, hvad de bliver brugt til.
’Industry’ er i mange henseender en kvindedrevet serie, selvom den foregår i et traditionelt mandsdomineret miljø. Og kvinderne udlever også deres sejrsrus, magttrang og frustrationer gennem sex.
Hvor det mest har været den maskuline lyst, der har domineret popkulturens børsmæglerbonanza, er der ikke nogen blondiner, der bliver mast ned under førersædet af en kørende sportsvogn i ’Industry’. Tværtimod er der mænd, der bliver sat til at spise deres egen sæd.
På bedste ‘Challengers’-manér er en af de bedste sexscener faktisk slet ikke en sexscene, men bundliderlig magtleg på et løbebånd.
‘Industry’ er blevet kaldt »porno der poserer som prestige-tv« i en sydende anmeldelse i The New Statesman. I mit hoved er det en blåstempling. Hvis man hører til dem, der synes, der blev bollet for lidt ’Succession’, kan man trygt tænde.
5. Den magiske tredje sæson
»Den bliver god i tredje sæson«, var sådan noget, man til nøds kunne prøve at overbevise folk om for ti år siden, hvor streamingudvalget ikke var helt så bugnende, som det er i dag.
Ikke desto mindre har mange af de serier, vi nu betragter som verdens bedste, først for alvor fundet deres topform flere sæsoner inde. For ikke at tale om deres publikum.
Da ’Succession’s fuldstændigt uforlignelige anden sæson løb over skærmen, var der så få, der fulgte med herhjemme i Danmark, at Soundvenues filmredaktør fandt megafonen frem i et forsøg på at lokke flere til den digitale vandkøler.
Det er ikke, fordi de to første ’Industry’-sæsoner ikke er din tid værd. Men serien har støt bygget op til at nå til den der sæson, der sender den mod stjernerne. Og selvom intet er garanteret, er forventningerne høje efter anden sæsons højspændte finale.
‘Industry’ lagde ud som en serie af nobodys med nobodys. Skaberne Mickey Down og Konrad Kay er begge i 30’erne og arbejdede i finansverdenen, inden de skiftede til showbusiness. De havde begge ekstraordinært korte cv’er, da de pludselig fik mulighed for at skabe en tv-serie for HBO. ’Industry’ er deres henholdsvis tredje og fjerde IMDb-credit!
Indtil nu har ’Industry’ fået meget ud af lidt. Selvsikkerheden har aldrig fejlet noget, og forhåbentlig kan den med flere penge og mere momentum få sit fortjente publikum.
Og som alle andre serier bliver den meget sjovere, hvis vi ser den sammen. Nedtællingen er hermed i gang.
‘Industry’ kan ses på Max. Tredje sæson kommer 11. august.