Veloplagte Drake havde en genial idé med til Royal Arena – men også to dårlige
KONCERT. »I owe you 10 years of songs!«, råbte Drake søndag aften til det hujende publikum i Royal Arena.
Det er ganske vist kun otte år siden, den canadiske rapstjerne sidst optrådte i Danmark på selvsamme spillested, men man må alligevel give ham ret i, at der er gået for lang tid.
Hele seks studiealbum og to mixtapes har han udgivet siden sit seneste besøg. Han har som bekendt også været i en heftigt dækket rapkonflikt med Kendrick Lamar, som de fleste er enige om, han tabte.
Beefen fyldte som forventet ingenting til aftenens koncert, hvor Drake havde OVO-makkeren PartyNextDoor som medvært i anledning af fællesalbummet ’$ome $exy $ongs 4 U’. Hovedpersonen ville hellere levere hitparade, hiphopfest og selskabeligt samvær til sine dedikerede fans.
Til dette formål havde han udtænkt en genial idé. I stedet for på klassisk vis at være placeret på en stor scene i den ene ende af arenaen, indtog Drake to mindre scener, som lå i hver sin ende.
Og mellem dem, langs kanten af publikumsskaren på gulvet, løb en lang, gennemsigtig platform, han kunne gå rundt på.
Dermed var den selskabelige rapper hele tiden tæt på forskellige dele af sit publikum, og Royal Arena føltes pludselig som et intimt spillested. At der ikke var noget live-band på scenen styrkede blot denne effekt.
Som en boksestjerne på vej ind i ringen dukkede Drake op blandt siddepladserne på den ene langside. Til tonerne af ’Over My Dead Body’ spankulerede han ned på den ene lille scene, hvor han indledte sit to timer lange show med en række ældre sange til sine »day ones«.
Det var ret modigt at lægge ud med de langsomme, melodiøse skæringer ’Marvin’s Room’, ’Teenage Fever’, ’Passionfruit’ og ’Jungle’, men publikum tog fint imod den rolige start. Drakes vokal fejlede da heller ikke noget.
Energiniveauet steg imidlertid betydeligt, da bassen fra han næstnyeste single, ’What Did I Miss?’, pludselig bragede ud i arenaen.
Mens han bevægede sig ned ad den ene gangplatform, rappede han sig gennem korte versioner af blandt andet ’Headlines’ og ’Know Yourself’, inden Travis Scott-samarbejdet ’Sicko Mode’ fik det allerede tændte publikum yderligere turned up.
I modsætning til åbningssangene fremførte han størstedelen af rapnumrene med ærgerligt meget backingvokal. Flere af omkvædene blev også båret af backingtracket og publikums fællessang, som Drake croonede løst hen over.
At bruge backingvokal var åbenlyst et valg, han havde taget, for at kunne levere en fysisk performance. Det betalte sig da også på den front, for energien var virkelig i top – særligt når han ved velvalgte drops spurtede ned ad en langside i bedste Tom Cruise-stil, mens flammekastere spruttede op af gulvet på de to små scener.
Desværre havde Drake også taget nogle anderledes dårlige koncertidéer med, som fik den midterste del af showet til at føles alt for lang og stillestående.
Efter den energiske rapkavalkade skulle Drake først op at stå hos sin dj, hvis pult var placeret blandt siddepladserne på modsatte side af de trapper, rapperen oprindeligt brugte som entré.
Denne del af koncerten fremstod lovligt tilbagelænet, og det lød også halvskidt, når Drake sang sløset over remixes af ’Hold On, We’re Going Home’ og ’One Dance’. De to store, melodiøse hits havde fortjent langt bedre end disse afterski-klingende house-udgaver.
Dernæst dukkede aftenens andet mislykkede indslag, PartyNextDoor, op på den ene lille scene.
Han spillede fem solonumre, som hurtigt slog festen ihjel – både fordi publikum ikke var lige så bekendt med r’n’b-artistens sange, men også fordi han var en anonym og lad performer, som lod sine seks dansere stå for showet.
Da Drake senere gjorde ham selskab til en håndfuld numre fra fællesalbummet, herunder det catchy hit ’Die Trying’, overstrålede han kollegaens fremtoning og autotunede snøvlevokal med længder.
Da PND endelig takkede af, formåede hovedpersonen tilbage på den cirkulære scenekonstruktion heldigvis at yde feststemt førstehjælp til publikum med en medley-præget kavalkade af bastunge hiphop-bangers.
De tunge 21 Savage-samarbejder ’Knife Talk’ og ’Rich Flex’ og det populære Yeat-collab ’IDGAF’ skabte voldsom energi blandt alle Drakes »dogs« på gulvet, som han instruerede i at brage sammen i aftenens største moshpits.
Stemningen var igen i top, da han rundede showet af med en bid af ’Hotline Bling’ og den nye, spirituelle efterfølger ’Nokia’. Veloplagte Drake fremførte sidstnævnte i fuld længde, uden backingvokal og tilsat en lille casual-stilet dansekoreografi, der bekræftede hans forrygende evner som showman.
Gid hele koncerten havde været sådan her.
Kort sagt:
Drake var en forrygende showman i Royal Arena, hvor scenekonstruktionen, der omkransede de moshpit-lystne publikummer, sikrede en intim stemning og kontakt med hele salen. Desværre dræbte medværten PartyNextDoor og et tilbagelænet besøg bag dj-pulten stemningen undervejs.