‘$ome $exy $ongs 4 U’: Særligt én linje spøger i mit hoved, når jeg lytter til Drakes nye album med PartyNextDoor
De fleste år ville ‘$ome $exy $ongs 4 U’, det nye fællesalbum fra Drake og PartyNextDoor, være et selvskrevet hitalbum.
Det udkom valentinsdag, det har årets mest corny titel, og det indeholder bars som »This girl face so pretty, I can only think of fuckin’ missionary«. Det er jo Drake, der er sit typiske jeg, og som ovenikøbet får hjælp fra OVO-kollegaen PartyNextDoor, som han ofte har gjort.
Men successen er knap så selvskrevet i år. Der er mere på spil denne gang. Det er den første store udgivelse fra Drake, siden Kendrick Lamars megahit ‘Not Like Us’ definitivt afgjorde sidste års omdiskuterede beef. Anklager om, at Drake er en pædofil kultursnylter, der ikke hører til i hiphoppens verden, har ageret soundtrack til både Grammy-uddelingen og Super Bowl.
Det er dog en linje fra et andet disstrack, der spøger i mit hoved, når jeg hører ‘$ome $exy $ongs 4 U’. På ‘Euphoria’ rapper Kendrick Lamar nemlig: »I like Drake with the melodies, I don’t like Drake when he act tough«.
Det er en smule ironisk, at Drake på sit første album efter beefen derfor overvejende holder sig fra den Atlanta-trap, han blev beskyldt for at kolonisere, og at han i stedet omfavner netop melodierne. Men udover det faktum er alt ved det gamle på ‘$ome $exy $ongs 4 U’.
Det er endnu et Drake-album, der med sine 73 minutter er alt for langt. Endnu et Drake-album, hvor han føler sig såret af kvinderne i sit liv.
Første vers af ‘Crying in Chanel’ handler blandt andet om en kvinde, der vover at have en følelsesmæssig tilknytning til gaver, hun har fået, selvom Drake tilbyder at erstatte dem med dyrere ækvivalenter. På ‘Celibacy’ synger han om »these girls that just don’t give mе enough«.
Men hvor den toksiske adfærd på eksempelvis ‘Take Care’ lagde op til selvreflektion, lægger den her op til sexy times. Det er trods alt PartyNextDoors spidskompetence, og han deler jo på papiret hovedrollen med Drake.
PartyNextDoors dybe røst er til tider stemningsfuld – omkvædet til ‘Moth Balls’ fungerer fornemt – men han har sjældent særlig meget at sige. Hans vers glider tit i baggrunden.
På ‘Lasers’ synger de begge om en kvinde, der skal have en tatovering med ekskærestens navn laserfjernet. Mens Drake fortæller indigneret om dengang, hun løb mod hans arme efter at være blevet slået, bidrager PartyNextDoor med et sleazy lovemaking-vers, der udover en enkelt linje om tatoveringen kunne være skrevet til hvilken som helst sang på pladen.
Den arbejdsfordeling gennemsyrer tracklisten, der også lider under, at for mange af sangene lyder som hinanden. Vagt trappede trommer, en svævende synth-ambience og nogle syngende vokaler, der ikke rigtig følger en defineret melodi, men som absolut heller ikke er rap. Det er en cocktail, der fungerer med måde, men som duoen afgjort koger for meget suppe på.
Afvigelserne fra den cocktail er ofte genrehop til stilarter, der ganske behændigt er trendy lige her og nu, men som Drake ikke rørte med en ildtang, før de fik viralt momentum. Anklagerne om Drake som kultursnylter spøger derfor let, når man lytter til albummet.
Soveværelsespop har en storhedstid lige nu, så på ‘Die Trying’ skruer parret op for det mest basic indiepop-guitarriff, man kunne tænke sig. Der er også et Atlanta bass-revival i gang, som Drake selvfølgelig lige skal udnytte på ‘Nokia’, og vi får lidt sexy drill a la Cash Cobain på ‘Glorious’.
Regional mexicansk musik er også blevet stort, så den står på hornmusik og gumpetung spansksproget loverboy-charme på ‘Meet Your Padre’. Og en malplaceret flamencoguitar, hvis riff bliver lettere enerverende efter at have kørt uafbrudt i tre minutter.
Inden ‘$ome $exy $ongs 4 U’ udkom, tænkte jeg, at det var et dårligt træk, fordi Drake gav rivalen ret i, at han burde holde sig til r’n’b frem for hiphop. Nu hvor det er ude, ser det endnu værre ud. For efter det her album er det godt nok svært at sige »I like Drake with the melodies«.
Kort sagt:
Drakes nye album med PartyNextDoor udkommer på et skelsættende tidspunkt i karrieren, men ‘$ome $exy $ongs 4 U’ emmer af den samme tilgang til musikken, som den canadiske superstjerne har haft i årevis.