‘Hærværk/Mesterværk’ ligner begyndelsen på en stor historie om Soleima som rockstjerne på dansk
ALBUM. Allerede sidste år teasede Soleima med singlen ’Den udødelige historie’ for, at hun var i færd med at lægge pop og r’n’b på hylden til fordel for et langt mere rocket udtryk.
Nu er den 36-årige sanger og sangskriver klar med sit fjerde soloalbum – det andet på dansk – og man kan roligt sige, at hun er trådt fuldtonet ind i sin rock-epoke.
Og hvilket hamskifte! Soleimas karakteristisk nasale klang har sjældent lydt bedre, end når den bliver kylet op mod en mur af distortion-indhyllede elguitarer på ’Ingenting er én ting’ eller presses helt op i de høje luftlag på den synthrockede ’Sidste år’.
Og hvor kom den tilbagelænede rockstjerne-attitude, hun lægger for dagen på den herligt øvelokaleklingende og vildt forførende School of X-duet ’Vilde øjne’, lige fra?
Der er langt til den stringente pop og kontrollerede r’n’b fra tidligere plader som ’Nationens skrammer’ og ’Powerslide’. Soleima er mere løssluppen, udforskende og ærgerrig i sit nye udtryk – og samtidig også mere catchy end nogensinde før.
Alle tre ovennævnte numre har været i rotation på en eller flere af de store danske radiostationer, og det er ingen tilfældighed. Der er simpelthen tale om nogle af de mest fængende omkvæd i dansk populærmusik anno 2025.
Og det endda på noget så uhørt på hitlisterne som et album, der er bygget op som en god, gammeldags vinylplade. Albumtitlen ’Hærværk/Mesterværk’ antyder todelingen, og da de første seks numre blev udgivet som ep i marts, var det med undertitlen ’Side A’. Nu har vi så fået side B og dermed det fuldendte værk.
Grebet er ret genialt, for tematisk behandler albummet en følelsesmæssig dualitet: at leve et perfekt liv og samtidig have en drift mod at sabotere det hele.
På ’Ingenting er én ting’ synger Soleima om den idylliske kernefamilietilværelse med kæreste, børn og succesfuld karriere. Hun »fatter ikke, at vi har det så godt«. Livet er et mesterværk, og Soleima »labber det i sig«.
Men som en anden Ole Jastrau, den døddrukne hovedkarakter i Tom Kristensens kanoniserede roman ’Hærværk’, der ifølge Soleima selv har været en stor inspirationskilde, drages hun mod at frasige sig det borgerlige liv og gå i hundene.
På det mest centrale nummer fra albummets side B, ’Hærværket vinder’, synger hun om friheden, flasken på bordet og smøgen i kæften, og »glemmer, jeg er nogens mor«.
»Kender ikke den, jeg ser / Hendes matte øjne siger / Sæt det hele over styr«, lyder det videre.
Halvvejs i nummeret giver hun efter for øjnene. Bjarke Niemann fra Spleen United, der har siddet i producerstolen, trækker os med ind i en uovertruffen omgang elektrorocket midnatsrave, der giver både giver tics i hofteskålen og gåsehud på armene.
Imens gentager en rumklangsindsvøbt Soleima, nærmest som en syndsbekendelse, at »hærværket vinder«. Det er et smukt spejl mellem tekst og musik og et klart højdepunkt på albummet.
Det efterfølgende og afsluttende nummer, den klaverbårne vignet ’Velkommen til koncerten’, er som kontrast gennemsyret af en stærk følelse af dagen derpå. Soleima synger skrøbeligt, og den endnu en gang udsøgte tekst har karakter af vuggevise til et barn, hvor koncerten bliver metafor for selve livet.
Blandt andet synger Soleima om »anmeldere, der vil rakke dig ned«.
Det er der på ingen måde grund til. Soleima har begået sit mest forrygende soloalbum til dato, og det ville absolut ikke gøre noget, hvis ’Hærværk/Mesterværk’ blot er første kapitel i historien om Soleima som rockstjerne på dansk.
Kort sagt:
Soleima har begået sit bedste soloalbum til dato. Det nye rockunivers klæder hendes karakteristisk nasale vokal sublimt, og de tekstligt høje ambitioner bliver forløst til fulde. ‘Hærværk/Mesterværk’ ligner begyndelsen på en stor historie om Soleima som rockstjerne på dansk.