Måske du kan huske, at Simona fra ’Prinsesser fra Blokken’ skrev digte. Læser du dem, glemmer du dem aldrig
BOG. I ’Smerterig’ optræder en liste.
»Min venindes far gav mig de første ar på min krop. Vel egentlig størstedelen af dem. I hvert fald de største og grimmeste, han får førstepladsen«, skriver Simona Vencko Tayanna og oplister derefter sin mor, sin far, kommunen, institutionerne og ham, der knuste hendes hjerte. »Syvendepladsen indtager jeg selv«.
Tayannas smertende smukke debutbog er en samling tekster; erindringsglimt, digte og noter, om et ungt, råt liv med svigt og misbrug.
I bogen skriver hun om det overgreb, hun blev udsat for som barn, sin alkoholiserede mor og sin ptsd-ramte far. Hun beskriver sine myldrende tanker og følelsen, når stofferne virker, og sindet letter. Om seksuel vold og grænseoverskridelser. Skriver om sin første overdosis og fra et knust hjerte. Og hvilken sørgmodig, demonstrativ og kraftfuld titel til en bog som rummer alt det.
»Så velkommen ind i mit kaos, og rigtig god tur i min rodebutik«, står der helt i begyndelsen. Vær beredt på en bog, der er utroligt svær at ryste af sig.
En af prinsesserne fra Blokken
’Smerterig’ er blevet til i samarbejde med dokumentarfilmsinstruktør Eva Marie Rødbro, som har samlet Tayannas tekster og skrevet nye sammen med hende over telefonen.
Samarbejdet mellem dem strækker sig over 12 år og tre dokumentarserier. Herunder ’Prinsesser fra Blokken’, som Simona Vencko Tayanna var med i, da hun var 16 år gammel, havde lange negle og talte lige ud af posen.
»Man behøver ikke at acceptere sin fortid«, sagde hun dengang, »man skal bare lære at leve med den på en eller anden fucked up måde«.
Den samme ligefremhed finder man i bogen, hvilket gør den til både en hårdtslående læseoplevelse og et generøst værk.
»Første hjertestop / de fandt ud af, at jeg var 13 år, og jeg blev flyttet over på børneafdelingen / der var giraffer på væggene og malet alt muligt pis og lort«.
I hospitalets, i institutionens øjne er hun der et barn. Men det er ude af trit med de erfaringer, hun allerede har gjort sig. Mange af teksterne i ‘Smerterig’ skildrer den ensomhed og mistillid, der kommer af at være blevet set som en »fejl i systemet« og »et overstået kapitel for mange«, som hun kalder sig selv et sted.
Det er styrke og sorg, der går hånd i hånd:
»Jeg har min egen ryg / det er min krop / jeg er ikke afhængig af andre / jeg har ikke brug for en mand / jeg er min egen / jeg ejer mig / jeg har mig / jeg holder om mig«.
Beskidt, stakit, kasket
Blandt tilbageblikkene til barndommen finder man også tekster, der føles akutte og afslører sine løgne. Der er affirmationer, der glimrer af håb, der er vrængende rants og beskrivelser af et dybt, indre mørke.
»Jeg lyser, når jeg vil. Jeg græder, når jeg kan«, skriver Tayanna så fandens fint og demonstrativt.
‘Smerterig’ kan man sagtens læse uden at have set dokumentarserierne. Den er ikke et appendix, men en manifestation af det, som er så vigtigt for hende. Nemlig at få fortalt sin historie, som kun hun kan fortælle den.
»Hvad tænker I om mig / det er synd for mig / en dulle / dum som en dør / for meget / for lidt / beskidt / stakit / kasket«.
Jeg tænker, at Simona Vencko Tayanna og Eva Marie Rødbro tilsammen har skabt en utroligt smuk bog.
Kort sagt:
Vær beredt på en læseoplevelse, der er svær at ryste af sig. Simona fra ‘Prinsesser fra Blokken’ har skrevet en smertende smuk bog.