FILMFAVORITTER. Det er få danske skuespillere, der kan spille forsmået, patetisk og sitrende uforudsigelig som Elliott Crosset Hove.
Han excellerer ofte i roller som aparte outsidere, som hyppigt står i skærende kontrast til nærmest selvudslettende ydmyghed, han møder verden med, når man møder ham ude i virkeligheden.
Den 38-årige skuespiller gjorde sig for første gang bemærket i Rasmus Heisterbergs Bodil-vinder og ungdomsportræt ’I blodet’. Han har siden dukket op i alt fra DR-serien ’Klaphat’ til biroller i ’Før frosten’, ’Broen’, ’Journal 64’, ’Kastanjemanden’ og ’Den store stilhed’, mesn karrierens hidtidige højdepunkt kom i Hlynur Pálmasons uforlignelige ’Vanskabte land’.
Her indtog Crosset Hove en Bodil-vindende hovedrolle som den naive danske præst, der rejser til Island for at missionere – en frugtbar fortsættelse af et samarbejde, der allerede var begyndt imponerende med Pálmasons afgangsfilm ’En maler’.
Lige for tiden rammer skuespilleren endnu et peak, når han troner frem i DR-satsningen ’Høst’ som ældstesønnen Erik, der chokerende overses, da landbrugspatriarken Gorm skal udpege sin arving.
Også i denne rolle viser Elliott Crosset Hove sin karakteristiske sitrende energi: indladende og farlig på samme tid.
Her fortæller skuespilleren, hvilke film han selv er rundet af – blandt andet et stykke magisk realisme, hvis lige han aldrig har set.
En øjenåbnende samtale
Hvilken film har rystet din verden?
»Det gjorde ’Dogville’. Jeg så den første gang som tidlig teenager, og det var en voldsom oplevelse«.
»Først og fremmest var det vildt at opleve det legende filmiske sprog med det meget minimalistiske udtryk med kridtstregerne, som udgør husene. Dernæst var det hårdt at se alt det, Grace (Nicole Kidman, red.) skal udsættes for, blot fordi hun forsøger at være et godt menneske. Men det, der virkelig rystede mig, var den samtale, Grace har med sin gangsterfar (James Caan, red.)«.
»Han fortæller hende, hvorfor han synes, hun er arrogant, fordi hun tillader andre at gøre ting mod hende, som hun aldrig selv ville gøre mod andre, og fordi hun tilgiver dem. At hun forudsætter, at hendes egen moral er højere end andres, og derfor må hun tilgive andre for deres fejl i stedet for at være ærlig over for dem og straffe dem«.
»Den samtale rystede mig, for til sidst var jeg enig med faren, denne brutale mand. Jeg konkluderede, at jeg nok selv var arrogant, for jeg havde identificeret mig meget med Grace«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»Jeg ved ikke, om alt for få mennesker har set den, men det tror jeg: ’Oasis’ fra 2002 af Lee Chang-dong«.
»Det er en fantastisk sydkoreansk film om en smuk kærlighedshistorie. En for nyligt løsladt mand opsøger familien til den mand, han har dræbt. Her møder han en kvinde med cerebral parese. Han begår et overgreb imod hende, hvorefter de udvikler et ægte kærlighedsforhold«.
»Jeg har faktisk ikke lyst til at sige så meget om den, andet end at den er hård, hjerteskærende, provokerende og vidunderlig. Den skal bare opleves. Der er en scene i filmen, som er det smukkeste stykke magiske realisme, jeg har set«.
Rørende, brutal, smuk
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Da jeg så ’Klovn The Movie’ med nogle gode venner i Park Bio på Østerbro i København. Vi grinede simpelthen hele vejen gennem filmen, især til sidst når Bo viser billederne fra deres tur. Der var vi helt færdige af grin. Og vi var nærmest lykkelige bagefter«.
»Jeg husker, hvordan vi stod uden for biografen med kæmpe smørrede smil i hele hovedet, og at vi begyndte at skraldgrine igen over den film, vi lige havde set. Det var bare ren glæde. Det er et virkeligt godt minde«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»Det må være ’Kunsten at græde i kor’. Virkelig en smuk film og en flot repræsentant for dansk film. Det er en meget barsk fortælling om en dreng, der idoliserer sin brutale og patetiske far, og hvordan han prøver at hjælpe sin familie. Den er rørende, brutal, smuk og har masser af humor. Og da den er fortalt fra en drengs perspektiv, er der nærmest en poetisk lethed over alt det brutale og forfærdelige, der sker«.
»Jannik Lorentsen, der spiller hovedrollen, er meget fantastisk og rørende«.
Hjertet på rette sted
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
’Nothing to Lose’ med Tim Robbins og Martin Lawrence. Den har jeg set så mange gange med min bror, da vi var små. Den er meget tryg for mig«.
»Det er en fantastisk komedie om et umage venskab, der tilfældigt opstår, da to mænd i hver deres krise tilfældigvis møder hinanden ved, at den ene prøver at røve den anden. Sammen planlægger de et kup mod den enes arbejdsplads. Den er bare god og sjov, og så har den hjertet på rette sted«.
»Der er nogle vildt gode scener, blandt andet med en sikkerhedsvagt, der mimer til musik på sin vagt, og en fantastisk scene, hvor ’Scatman’ spiller på lydsiden!«
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»’Ordinay People’. Det er Robert Redfords første film som instruktør, og den handler om en ung mand, Conrad, hvis bror er død i en sejlulykke, hvor Conrad var involveret«.
»Filmen starter med, at han bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling efter et selvmordsforsøg og skal hjem til sine forældre, og så følger man dem egentlig bare prøve at fortsætte deres liv. Conrad skal tilbage i skole og starter til svømning og kor igen, og han prøver at få en normal hverdag med vennerne og en begyndende forelskede. Men han kæmper virkelig med dårlig samvittighed og selvhad, og det er bare så hårdt og smukt at se ham prøve at fungere i verden. Han har en meget smuk relation med en psykolog, der hjælper ham«.
»Forældrene kæmper også og håndterer det på hver deres måde. Moren er blevet hård mod Conrad og har svært ved at tilgive, at han ikke kunne redde sin bror, samtidig med at hun prøver at ignorere det hele lidt. Faren glemmer lidt sig selv og prøver at få alle til at have det så godt som muligt. De spiller alle helt vidunderligt«.
’Høst’ kan ses på DR TV.