Scout Niblett – sammenbidt og sårbar
På en måde virker det helt forkert at give fire stjerner til en kvinde som Scout Niblett. For med hende er det alt eller intet – her er ingen gylden mellemvej. Hun er enten skør og fantastisk eller skingrende vanvittig. Alligevel – eller måske netop derfor – var tirsdagens koncert på Loppen en konstant balancegang mellem selvsamme modpoler.
Og med en hovedperson iført kondisko og en orange vejarbejdervest med reflekser var det umiddelbart let at afskrive Scout Niblett som lidt af en tosse. Men så gik hun i gang med at spille. Som et bastardbarn af Stina Nordenstam og Kurt Cobain fik hun guitaren til at skurre vredt, imens hendes krystalklare, lyse vokal dansede legende rundt oppe i de højere luftlag. Aftenens numre var primært taget fra Nibletts seneste opus, og på numre som ‘Calcination’ og den voldsomt dommedagstunge ‘Cherry Cheek Bomb’ spillede Nibletts medbragte trommeslager og ekstra guitarist med en intensitet så sammenbidt og grunge-tung, at ham Kurt må vende sig i sin grav – for at spille luftguitar med et skævt grin.
Aftenens nummer var dog noget overraskende den vidunderlige, balladeagtige sjæler ‘Kiss’ fra ‘This Fool Can Die Now’. Nummeret, som på pladen er en duet med Bonnie ‘Prince’ Billy, blev fremført med en elegance og lethed, der er enormt atypisk for den ellers notorisk kradsbørstige Scout, der også viste den fine sårbarhed på ekstranummeret ‘Dinosaur Egg’, der var et smukt og humoristisk indslag i en koncert, hvor støjeskapaderne ofte savnede et mere fintfølende modspil.
