BEDST: ’The Hours’
Nicole Kidman har fået protese-næse og omringes af dygtige skuespillere i Stephen Daldrys ellers ’The Hours’ fra 2002.
Kidman er nærmest uigenkendelig i rollen som den britiske forfatter Virginia Woolf i filmens første del, der foregår i 1923, hvor Woolf prøver at færdiggøre sin roman, ’Mrs. Dalloway’. Færdiggørelsen bliver en kamp mod uret, for Woolf er maniodepressiv og tynges af psykiske sammenbrud, der i sidste ende gør, at hun tager sit eget liv.
Det er med andre ord guf for enhver skuespiller, og Kidmans enigmatiske ydre er måske aldrig blevet udnyttet bedre. Hun er filmens højdepunkt, og rollen som Woolf indbragte da også Kidman hendes første og eneste Oscar for bedste skuespillerinde i en hovedrolle.
BEDST: ’Dogville’
I 2003 fulgte Nicole Kidman op på ’The Hours’ med en rolle i Lars von Triers brechtianske kridtstregsmesterværk ’Dogville’.
Filmen foregår i den fiktive by Dogville, Colorado, hvor Kidman spiller den naive drømmer Grace Mulligan, som søger tilflugt i den lille by, da hun jages af et par gangstere. Hun har angiveligt affyret skud mod dem, og det bliver op til beboerne i Dogville at afgøre hendes skæbne.
Oven på en stor Hollywood-karriere var det et modigt sats for Nicole Kidman at medvirke i filmen fra den danske enfant terrible. Hendes præstation er nøgen og følsom, og hun blev da heller ikke afskrækket af at arbejde med den kontroversielle instruktør, der ikke arbejder med prøver, men lader kameraet køre fra første sekund. Længe så det ud til, at Kidman skulle have en rolle i ’Nymphomaniac’, men optagelserne til ’Grace of Monaco’ kom i vejen.
Læs også: Lars von Trier skriver horror-film til ’The Salvation’-instruktør
BEDST: ’Rabbit Hole’
Oven på et par ærgerlige film i slutningen af 00’erne så man Nicole Kidman tilbage på sporet med en Oscar-værdig rolle i ’Rabbit Hole’.
I John Cameron Mitchells film spiller Kidman og Aaron Eckhart ægteparret Becca og Howie Corbett. Efter deres fireårige søn Danny dør i en trafikulykke begynder deres forhold langsomt at gå i opløsning. I sin sorg skaffer Becca sig af med alt, der minder om Danny, og tager kontakt til sin søns morder for at finde en mening midt i meningsløsheden.
Becca er præcis en af den type roller, som de store Hollywood-skuespillerinder elsker at slå kløerne i. Kidmans præstation indbragte nomineringer ved stort set alle hædersuddelinger, men hver gang måtte hun se sig slået af Natalie Portman for hendes rolle i ’Black Swan’. I det lange løb kan det dog meget vel være Kidmans præstation, der står tilbage som den mest nuancerede og udtryksrige.
BEDST: ’Birth’
Dødelighed er et gennemgående tema i de store hovedroller, som Kidman vælger, og det er også tilfældet i Jonathan Glazers psykologiske thriller ’Birth’.
I filmen spiller hun den unge overklassekvinde Anna, der helt ud af det blå mister sin mand Sean under en løbetur. Ti år senere skal hun giftes med sin nuværende kæreste Joseph, men en dag dukker en dreng op, som påstår at være hendes afdøde mand i reinkarneret udgave. Han advarer hende imod at gifte sig med Joseph.
Glazers ’Birth’ er ikke for enhver smag, men Kidman brillerer, og hendes præstation som den aristokratiske, men efterhånden tvivlende Anna vil stå tilbage.
VÆRST: ’The Paperboy’
Vi er i den lumre sydstat Louisiana, hvor Kidman spiller kvinden Charlotte, som forelsker sig i en mand, hun aldrig har mødt, og som er dømt til døden for mordet på den lokale sherif. Med hjælp fra en journalist sætter hun sig for at bevise hans uskyld.
Charlotte er en atypisk rolle af den slags, man normalt ikke forbinder med Nicole Kidman, og hun skal da have klap på skulderen for træde ud af sin comfort-zone. Men når det er sagt, er præstationen ufrivilligt komisk og overspillet. Hvilket dog nok ikke mindst skyldes instruktør Lee Daniels, der med film som ’Precious’ og senest ’The Butler’ har en noget broget produktion.
VÆRST: ’The Stepford Wives’
I 2005 var Kidman aktuel med ’The Stepford Wives’, og det må siges at være en af de film, man laver, når der er lavvande i kassen.
Kidman fører an for et cast, der tæller garvede spillere som Christhoper Walken og Glenn Close, og hun har hovedrollen som reality tv-produceren Joanna Eberhart, som får et nervøst sammenbrud. Hun flytter til Stepford-området i Connecticut for at få fred, og her opdager hun, at alting er lidt for godt og perfekt til at kunne være sandt.
Bortset fra ’The Truman Show’ er film om falsk virkelighed sjældent mere spændende end reality tv i sig selv. ’The Stepford Wives’ måtte pilles af plakaten med underskud både på økonomien og anmeldernes gunst. Desværre var det ikke ufortjent. Hvor blev Razzien af?
VÆRST: ’Bewitched’
Der er en grund til, at vi ikke ser Nicole Kidman lipsync battle mod Jimmy Fallon eller som vært på ’Saturday Night Live’: Hun er ganske enkelt ikke særlig sjov.
Derfor kunne det nærmest kun gå galt, da den alvorlige dramaskuespillerinde blev castet som heksen Isabel Bigelow i komedie-filmen ’Bewitched’. Isabel antastes af Jack Wyatt (Will Ferrell), en tv-skuespiller, som vil have hende med i sit tv-show. Efter de har filmet det første afsnit finder hun ud af, at hun slet ikke har nogle replikker, og så starter heksejagten på hævn.
Kidmans stramme, dramatiske ansigt er på overarbejde i komediegenren, især når modparten er Will Ferrell, der om nogen mestrer det komiske. Det bliver aldrig rigtig sjovt, og mon ikke Kidman har måttet sætte sig ned til en alvorssnak med sin agent oven på ’Bewitched’?
VÆRST: ’Batman Forever’
Nicole Kidman skal ikke høre et ondt ord for at ville prøve kræfter med en vaskeægte Hollywood-blockbuster, men hold da fast, hvor er det ærgerligt, at chancen skulle byde sig med Joel Schumachers ’Batman Forever’.
Kidman spiller psykologen Chase Meridian, som har speciale i personlighedsspaltning og hjælper Kommissær Gordon med at fange ’Two-face’, da han prøver at røve Second Bank of Gotham. Batman redder dog dagen, og Meridian begynder selvfølgelig at interessere sig for ham på mere end én måde.
Rollen som Meridian har ikke meget kød på sig, og Kidman gør, hvad hun kan med materialet. Det er ikke en hovedrolle, og der er derfor ikke skyggen af den kompleksitet, der præger hendes bedste roller. Vi har vel alle noget fra fortiden, som vi stadig kan krumme tær over – og for Kidman må ’Batman Forever’ være på toppen af listen.
Læs også: Fem film, du er nød til at se i maj
Læs også: Anmeldelse af Nicole Kidman i ‘Grace of Monaco’