’Professor Bieliks hemmelighed’: Lidt for rodet feelgood-fortælling
I forhold til at vores hovedperson Kacper inden for de første ti minutter i komediedramaet ’Professor Bieliks hemmelighed’ mister sin gamle mor i et biluheld med ham selv bag rattet og får konstateret en kromosomfejl, der hastigt er ved at fratage ham synet, er polske Jacek Lucinskis anden spillefilm en rimeligt munter affære.
Filmen bygger på den sande og feelgood-inspirerende historie om en ydmyg gymnasielærer fra Lublin, der skjulte sin lidelse for både kollegaer og elever i frygt for at miste sit job. Men sygdommen indgyder ham også samtidig et nyt og friskt (tunnel)syn på livet. Filmens Kacper (spillet af Andrzej Chyra, der i både spillestil og statur vækker mindelser om franske Fabrice Luchini), må nemlig ty til alskens kreative krumspring for ikke at afsløre sig selv som halvblind på vej til helblind.
I klasseværelset er han vellidt blandt både de utilpassede og pligtopfyldende elever, der alle som én kan lide hans vittige undervisningsmetode og lommefilosofiske råd. Derfor er de også straks med på idéen, da han foreslår, at en af dem skal skrive på tavlen for ham og en anden holde protokol over fremmøde. Og således kan Kacper fortsætte historieundervisningen fra sikker position bag skrivebordet. Blind eller ej – eleverne skal føres til eksamen.
Den 40-årige Kacper har altid boet sammen med sin mor. Hende møder vi kun i starten, hvor Kacper henter hende på et marked vej hjem fra arbejde. Her har den snakkesaglige, gamle dame købt en pelsfrakke, og hun er sødt overstadig og glad for sit køb. I bilen giver hun velmente råd til den voksne søn om, hvorledes han kan møde en sød kvinde. Mor, altså! Desto hårdere og vildt abrupt rammer det derfor én, da ulykken indtræffer, og bilen slynges 360 grader rundt midt i et lyskryds.
Mor dør, men Kacper slipper med en stiv nakke. Hvorvidt han føler skyld oven på den traumatiske oplevelse, adresserer filmen på mærkelig vis ikke rigtig. Det svækker karaktertegningen fra start, og moderens død står tilbage som en kalkuleret plotkatalysator, hvis mål selvsagt må være at sende Kacper i armene på en brav kvinde, nu hvor mors værelse står tomt i den charmerende bylejlighed.
Kvinden kommer i skikkelse af den kønne lærerkollega Ewa, hvis tilnærmelser selv en blind mand ville være mere modtagelig overfor, end Kacper hidtil har været. Urszula Grabowska spiller rollen med afklaret modenhed og gør Kacpers forelskelse i hende (da det endelig går op for ham) indlysende.
Historien i ’Professor Bieliks hemmelighed’ bumler lige så stødt og roligt af sted som Lublins mylder af sporvognsbusser. Faktisk er den mellemstore, polske by med de snørklede gader og hyggelige, gamle bygninger en af filmens største forcer. Ligeledes fungerer scenerne mellem Kacper og klassens på overfladen punkede, men i virkeligheden følsomme pige lige efter feelgood-bogen. Et par filosofiske visdomsord fra lærer til elev kan som bekendt gøre den store forskel.
Kort sagt:
’Professor Bieliks hemmelighed’ har hjertevarmen på rette sted, men filmen rammer aldrig fuldkommen den feelgood-stemning, som instruktør Jacek Lucinski så tydeligt stiler efter. Dertil er sammensætningen af tiltagende blindhed, en trafikulykke, mislykkede kærlighedsforhold og opløftende lærer/elev-fortælling alt for rodet.