»Kuso er den klammeste film, der nogensinde er lavet«.
Chris Plant fra The Verge skriver i sin anmeldelse, hvad mange her på årets Sundance-festival har tænkt om Steven Ellisons debutfilm ’Kuso’. Men til forskel fra dem hører Plant til det fåtal af mennesker, der har siddet gennem hele ’Kuso’s kvalmende, smertende og i det hele taget opsigtsvækkende 93 minutter.
Ellison, der er bedre kendt som musikeren Flying Lotus, har allieret sig med respekterede komikere som Tim Heidecker (’Tim and Eric’), Hannibal Buress (’Broad City’) og Byron Bowers på rollelisten og skabt en film, som publikum har udvandret fra i hobetal under screeningerne på festivalen. Og der har ikke været tale om en kollektiv afgang efter én bestemt scene, men mere drypvise adieus, efterhånden som hver enkelt tilskuer nåede smerte- eller kvalmegrænsen.
Og hvad er det så, der har fået folk til at gå? Det er formentlig scener som disse:
1. En mand smører sæd ud i hovedet på sin kæreste og snaver hende, efter hun har ført ham til orgasme ved erotisk kvælning.
2. En erigeret penis bliver knivstukket til blods.
3. En mand med frygt for bryster går til lægen og bliver bedt om at synge ind i lægens anus for at vække en kakerlak på størrelse med et lille barn.
4. En pygmæ finder en vaginal åbning i skoven og smører sin egen afføring ud over den, så den kan vokse.
5. En kvinde ryger et foster som en cigaret.
6. En anden kvinde bider sine tænder i stykker på asfalt.
7. En mand har sex med en talende byld på en kvindes hals, der efter cumshottet plaprer videre med munden fuld af sæd.
Så det.
Slang for lort
Også ’Kuso’s visuelle skildring af det postapokalyptiske, jordskælvsramte Los Angeles, filmen udspiller sig i, flirter med det uudholdelige: beskidt, befængt og uoverskueligt.
Anuskakerlakken, den erigerede penis og den fæcesglade pygmæ har ikke andet til fælles i ’Kuso’ end et analogt tv og absurde skæbner. Filmen bliver vist i festivalens midnatssektion, hvor man må sige, at den hører hjemme.
Instruktører som David Lynch, Takashi Miike (’Audition’) og Shinya Tsukamato (’Tetsuo: The Iron Man’) har inspireret Ellison til at lave ’Kuso’ – som for resten er japansk slang for lort. Det amerikanske horror-site Bloody Disgusting har allerede rubriceret ’Kuso’ blandt filmhistoriens forbudte film, hvor det i årevis vil blive diskuteret, om der er en mening med galskaben.
En kommende kultfilm?
Chris Plant fra The Verge prøver at finde hoved og hale i en film, han ikke er sikker på har nogle af delene:
»Når det kommer til ‘Kuso’, så er kunst virkelig lort. Et diarré-vandfald, der spreder sin klæbrighed ud over øjeblikke, der prøver at sige noget dybere om angst i en verden, der er vendt på hovedet«.
Til gengæld ser Consequence of Sounds anmelder Dominick Suzanne-Meyer anderledes på ’Kuso’, efter chokværdien har lagt sig: »Men dem, der er villige til at lade Ellison føre dem igennem dette 93 minutter lange mareridt, vil finde noget udfordrende, oprørsk og i sidste ende seværdigt«, skriver han.
Men mange står altså af undervejs. Chris Plant fortæller om et konsistent frafald af tilskuere fra start til slut, og jeg selv var vidne til noget lignende under en beskeden pressevisning af filmen i sidste uge. Flying Lotus selv mener dog, at udvandringsrygterne er overdrevne.
It was only like 20 people out of like 400 who walked out. Wasn’t as dramatic as they make it out to be. I tried to warn folks. https://t.co/j3GTtO906o
— FLYLO (@flyinglotus) 26. januar 2017
Bloody Disgustings Ben Larned overværede også en fuld sal foran sig, da han så filmen, og er ubetinget sikker på ’Kuso’s fremtidige kultstatus:
»Forhåbentlig markerer dette begyndelsen på en lang karriere for filmskaberen Steven Ellison – hvis filmene fortsætter med at være lige så underholdende som denne, så vil vi i fremtiden få nogle seriøst usmagelige godbidder«.
Læs også: Casey Affleck har et lagen over hovedet i hovedparten af storrost film på Sundance