Kronprins Frederiks blik i ny DR-dokumentar smeltede mit antiroyale hjerte

»Jeg forstår godt, at Christian Tafdrup i mange år arbejdede på at lave en film om Kronprins Frederiks unge år«, skriver vores filmredaktør efter at have set første del af DR's nye dokumentar om 50-års-fødselaren.
Kronprins Frederiks blik i ny DR-dokumentar smeltede mit antiroyale hjerte
Kronprins Frederiks blik afslører meget i DR-dokumentarprogrammet 'En prins finder sig selv'.

Hvad er det, der gemmer sig i hans blik, Kronprins Frederik, da han står der ved siden af David Bowie i 1987? Han er 19 år gammel, Bowie er et af hans store idoler, men glæden er svær at spore. Mens hans bror Prins Joachim smiler med tænderne, ser Frederik nærmest resigneret ud. Sørgmodig, lidt akavet.

Måske er det bare benovelse, eller irritation over at skulle spille op til kameraerne, når han – eller som Kronprinsen ville sige: man – nu endelig står ansigt til ansigt med en af de musikere, der fungerer som hans personlige helle fra de faste former, der præger den ydre del af hans liv. Måske minder mødet med kunstneren, der kunne bevæge sig flydende mellem udtryk og personaer, ham om, hvor hårdt optegnet hans egen identitet er.

David Bowie og Kronprins Frederik i 1987. (Foto: Still fra ‘En prins finder sig selv’)

Det sorthvide foto af Frederik og Bowie (Joachim er skåret ud for effektens skyld) er bare et af de øjeblikke i DR’s nye dokumentar ’En prins finder sig selv’, hvor Kronprisens blik smelter selv den mest inkarnerede republikaners hjerte.

Som da han sidder med tommelfingeren i munden, vel 3-4 år gammel, sammen med sin bror, mens hans mor – som drengene på det tidspunkt ikke spiser aftensmad med – læser højt. Da han i et gammel tv-interview i anledning af hans 18-års fødselsdag bliver spurgt, hvordan han har det med alle sine sure pligter og høfligt svarer, at han vil tage det, som han nu kan, før øjnene og mundvigene falder pludseligt mod jorden og afslører det virkelige svar.

Da han utilpas og utålmodig på selve fødselsdagen sender øjnene på udflugt helt op i loftsudsmykningen under den stive slotsmiddag i kjole og hvidt mellem mor og far. Eller da han er på sit første besøg i Japan som officiel repræsentant for Danmark og slæber sig igennem de officielle aktiviteter med apati og tømmermænd og efter sit besøg i den atombombede Hiroshima med en teenage-kontrær mine slår fast, at »for mig er krigens rædsler væk – som ny generation kan man ikke tage hensyn til, hvad der skete i fortiden«. Og derefter hænges til tørre på alle forsider.

De blikke fortæller mere end den samlede rosenrøde royale dækning de seneste uger i forbindelse med Kronprinsens 50-års-dag. Jeg har altid syntes, at Kongehuset var tom og arkaisk staffage, men det samme kan man ikke sige om de mennesker, der er født ind i det. Og første del af DR’s todelte dokumentar om Frederik serverer en nuanceret og mestendels uleflende historie om, hvordan det er at være født ind i et hverv, hvor alles blikke er rettet mod én fra barnsben.

Kronprins Frederik, Dronning Margrethe og Prins Joachim under deres faste aftenritual, højtløsning.

For nok er der tale om et klassisk den grimme ælling-eventyr, hvor alle problemerne overkommes, så helten træder frem som det prægtige menneske, han er i dag. Men vejen dertil er tankevækkende. Frederik er knægten, der føler sig fremmedgjort af sin medfødte skæbne og mærker åget på sine skuldre fra en alt for tidlig alder. Ganske vist bliver han både student og siden cand. scient. pol. som den første i familien, men det er i de fysiske udfoldelser, han finder fred, som løber og frømand. Når kroppen taler, og sveden pibler, er der ingen fine fornemmelser eller former, og i grønt er alle lige.

Der er noget hjerteskærende over, hvordan sønnen af en billedkunstner og en fransk intellektuel vier sit liv til sporten, hvor han finder det, han er god til, men også et tilflugtssted fra bekymringerne, fra alle spørgsmålene, fra alt det man kan sige og gøre galt.

I perioder er ’En prins finder sig selv’ som at se ’Boyhood’ (uden kunstnerisk sammenligning i øvrigt): lynnedslag i en på én gang svær og gunstig coming of age. Jeg forstår godt, at Christian Tafdrup i mange år arbejdede på at lave en film om Kronprins Frederiks unge år, for under de kulørte elementer med smukke kvinder, hurtige billeder og sensationshungrende medier ligger der en dybfølt historie om en mand, der forsøger at finde manøvrerum i sin grundlæggende ufrihed – acceptere sin skæbne uden at miste sig selv.

I den forstand er der også godt stof til de antiroyale, for man misunder ikke Kronprinsens skæbne og sidder tilbage med indtrykket af en i hvert fald delvist ulykkelig barndom. Men okay, der er selvfølgelig værre steder at have en ulykkelig barndom end i kongefamiliens slotte og franske sommerresidenser.

Første del af ’En prins finder sig selv’ kan ses på dr.dk/tv. Anden del kan ses i aften, onsdag, kl. 20.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af