Chris Pines kronjuveler blotter mediernes hykleriske penis-fetish

KOMMENTAR. »Scarlett Johanssons vagina fortryller publikum«.

»Skuespillerinden og hendes anatomi er ballets dronning på filmfestivalen i Toronto«.

»Horny GIF-skabere over hele verden vil få hænderne fulde«.

Har du svært ved at se det for dig (ordlyden, din gris)?

Så er det naturligvis, fordi sådanne beskrivelser af Johanssons nedre regioner aldrig under nogen omstændigheder ville nå fra liderlig tanke til nyhedsforside i det nordamerikanske i dette årtusind. Men skift Scarlett Johanssons navn ud med jævnaldrende Chris Pine, og du har tre ordrette citater fra strømmen af ekstatiske mediereaktioner på skuespillerens nøgenscene i Netflix-filmen ’Outlaw King’, der serverer et klasseskud af kronjuvelerne.

Billedet er flygtigt og ingenlunde skelsættende set med europæiske filmøjne (herregud, man kan dårligt svinge en kæp uden at ramme en mandlig dansk skuespiller, der ikke har smidt bukserne i kunstens navn), men pressekorpset over there falder over hinanden for at publicere jubilante fnis over herlighederne down there.

Vanity Fairs anmelder Richard Lawson tweetede:

Og Deciders redaktør Alex Zalben havde det slet og ret vildt over, at Chris Pine er et anagram for Rich Penis:

Ingen af de herrer og dame havde mange rosende ord til overs for selve filmens kvaliteter, men who cares når der er kød og kugler på disken, og ’Outlaw King’ har allerede fået mere kommerciel omtale, end mange af festivalens øvrige titler tør drømme om (skønt man selvfølgelig kan diskutere, om et filmhold drømmer om at blive reduceret til summen af fem sekunders bar dolk).

I et interview med The Hollywood Reporter tog Pine selv de pikante lovprisninger oppe fra og ned:

»Det, jeg synes er lidt spøjst, er, at der er virkelig mange halshugninger i den her film, og alligevel vil folk bare tale om min penis. Det siger noget om vores samfund«.

Og det har manden så ganske ret i.

»Majestætisk middelalderbusk«

Afrevne lemmer er hverdagskost, men et enkelt af slagsen er fortsat en big deal i Hollywood (serieland er for længst ræset forbi i rabatten), der skævvrider symbolværdien af mænd og kvinders seksualitet ved at tilskrive mandlige full-frontals alfanhan’sk peacocking og kvindelig nøgenhed underkastelse – da Jennifer Lawrence viste brystvorter i ’Red Sparrow’, måtte hun i det ene interview efter det andet slå fast for prins Knud, at hun så scenen som et udtryk for selvstændighed.

Det er selvsagt en tendens, der har dybe kønskulturelle rødder: Det seneste års krænkelsesdebatter alene har hudflettet filmdinosaurpatriarkatets syn på kvindelig seksualitet som selvfølgelig handelsvare, og i ’kunstnerisk’ relation hertil har skuespillerinderne i årevis ikke overraskende vist tre gange så meget nøgen hud som deres mandlige kolleger foran kameraerne. Men når selvsamme veletablerede filmmedier, der på den ene side alvorligt diskuterer, hvordan kvinders nøgenscener fremadrettet behandles mere respektfuldt på lærredet, samtidig falder svime over Pines Rich Penis med farverige betegnelser a la »majestætisk middelalderbusk« (Vulture) er det immervæk op ad bakke for normaliseringen af Hollywoods seksuelle berøringsangst.

»It’s just a penis. Every man has one«, siger velholdte Viggo Mortensens nøgne hippiefar i ’Captain Fantastic’ til et par bornerte campinggæster, men hvad med de mænd, der ikke ligefrem ligner ham, Chris Pine eller Michael Fassbender (der også skabte en nøgenheds-frenzy med ’Shame’) uden tøj på, og som måske ikke umiddelbart ville fordre hyldester i samme starstruck tonefald?

Da en splitterravende nøgen Jason Segel dumpes i ’Forgetting Sarah Marshall’, vendes billedet af den cocky superman på hovedet ved at bruge Segels dad bod som billede på kastreret maskulinitet. Hvis man skal være lige så, ahem, teknisk orienteret som ovenstående Vulture-skribent, kommer man ikke helt udenom, at en slatten helikopter alt andet lige har mere visuelt komisk potentiale end (ord rækker ikke) ’stationære’ vaginaer.

Men når Hollywood sætter lighedstegn mellem slaskede mandekroppe og følelsesmæssig ydmygelse, samtidig med at Tarzan’er som Chris Pine offentligt feticheres af diverse anmeldere for at strutte af mandighed, får man indtryk af, at Segels nedtur ville prelle af på anderledes velbeslåede klokkeværker. Og den jungleanatomifilosofi kan gennemsnitsmænd alle vegne jo så tygge lidt på i biografmørket, mens de suger maven ind.

Penis under lup

Mediernes penisgramseri blotter endnu et speget aspekt af det old school-kommercielle Hollywoods skizofrene behandling af køn og sex, og så er vi atter tilbage ved Scarletts vagina: Fred være med, hvornår seerne trykker pause i privaten (vi kender nogen, der kender nogen, der har helt styr på, hvornår en ung Tom Cruise flasher i ‘All the Righ Moves’), men skal mandlige skuespillere per se kunne grine af, at deres ædlere bliver studeret under lup af branchefolk i overskrifter og på Twitter, selvom samme ‘analyse’ med kvindeligt fortegn ville afføde akut ramaskrig?

Uagtet at en stor del mænd formentlig spyer om sig med flere penisjokes, end kvinder generelt gør med vaginahumor (der blev sagt generelt, komedienner), og at visse genetisk intimiderede eksemplarer har gjort ublu peacocking til et tvetydigt metaselvironisk varemærke a la tordenguden Chris Hemsworth med den imponerende hammer, er det givetvis ikke alle gutter under Hollywoods stjernehimmel – regular Joes såvel som hjerteknusere – der ville sætte pris på at blive genstand for det fokus, Chris Pine lige nu bades i, mens hans reelle præstation i filmen flyver under radaren.

Og hvem siger i det hele taget, at Rich Penis ikke er jævnt ubekvem ved omtalen, men værgrer sig ved at kalde medierne ud af frygt for at fremstå som en (lavthængende frugt-alarm) vatpik?

Læs også: Ryan Gosling tilstår lækker-kronisk hængemuleri i eksklusivt brev: »Hey girl … «