Før ny ’Fantastiske skabninger’-film: Back off fra J.K. Rowling, fans!

Da den fulde trailer til ‘Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald’ udkom for en måneds tid siden, røbede den en overraskende hemmelighed om en kendt figur fra Voldemort-slænget: Hans slange, Nagini, viser sig at være en kvinde.

Afsløringen rystede ‘Harry Potter’-fans verden rundt, men det er castingen af slangerollen, der har skabt mest røre. Valget af sydkoreanske Claudia Kim har nemlig pustet til ilden under en gammel kritik af J.K. Rowlings hekse- og troldmandsunivers.

I kølvandet på traileren henvendte en fortørnet fan sig til Rowling i et tweet, der er blevet delt over tusind gange:

Tweetet opsummerer ret præcist den kritik, som Rowling har været underlagt i årevis: At hun har skabt en magisk verden overvejende beboet af hvide, heteroseksuelle karakterer, og at hun nu med tilbagevirkende kraft forsøger at skabe mere diversitet ved at tillægge de gamle karakterer nye egenskaber og karaktertræk – Rowling erklærede Dumbledore for homoseksuel tre måneder efter udgivelsen af sidste bog, og Nagini viser sig nu 11 år senere at være en kvinde med asiatiske rødder.

Rowling er desuden kendt for at give svar på tiltale, når det kommer til Harry Potter-debat, gerne med sin twittertryllestav ved hånden. Der gik da heller ikke mere end 40 minutter, før Rowling havde besvaret førnævnte tweet:

Et umiddelbart overbevisende modbevis på anklagerne om, at Naginis fortid som asiatisk kvinde skulle være en »senere indskydelse«: Det ligger simpelthen indbygget i navnet Nagini, der blev introduceret første gang i fjerde bog, ‘Harry Potter og flammernes pokal’, hvor slangen slår en muggler ihjel for Voldemort. Og kigger man nærmere efter i bøgerne, er der flere indikationer på, at Nagini er mere end blot et virkelig tamt krybdyr.

Bevis 1: Da Arthur Weasley i ‘Fønixordenen’ (femte bog) bliver angrebet af Nagini, er det ualmindeligt svært at få hans sår til at hele. Men da Harry bliver bidt af basilisken i toeren ‘Hemmelighedernes kammer’, bliver såret helet i løbet af no time med hjælp fra fønixfuglen Fawkes’ tårer.

Hvorfor kunne de ikke bare bruge fønix-tårerne på Arthur også? Det blev her kraftigt antydet, at Naginis gift var af en særlig forbandet art – måske fordi hun var en såkaldt maledictus? Et begreb, der blev introduceret i ‘Harry Potter’-efterfølgeren, teaterstykket ‘The Cursed Child’, hvor det forklares som en mørk forbandelse, der går genetisk i arv hos kvinder, og på et tidspunkt får dem til at skifte form fra kvinde til udyr. Man kan dog ikke udelukke, at Athurs alvorlige forgiftning også kunne have at gøre med det faktum, at slangen var en horcrux.

Bevis 2: Det andet store bevis befinder sig i ‘Halvblodsprinsen’ (sjette bog), hvor Dumbledore netop taler om, at han mistænker Nagini for at være den sidste horcrux: Voldemort splittede sin sjæl i syv for at undslippe døden, og han placerede de første fem dele af sin sjæl i værdifulde objekter (dagbog, ring, medaljon, pokal og diadem), men den sjette i en levende slange. Hvorfor? Måske fordi det slet ikke er en slange, men en maledictus. Dumbledore tilføjer her en væsentlig pointe om Voldemorts specielle forhold til Nagini (der i øvrigt altid er blevet omtalt som »hende«):

»Jeg tror, han holder så meget af hende, som han er i stand til at holde af noget overhovedet. Han holder hende altid tæt på sig, og det lader til, at han har usædvanlig meget kontrol over hende, selv for en Slangehvisker«.

Bevis 3: Og til sidst det måske mest vægtige bevis: Da Voldemort opnår sin creepy babyagtige menneskeform i ‘Flammernes pokal’, er det med brug af enhjørningeblod og… Naginis gift. Peter Pettigrew, Voldemorts højre hånd, er sågar nødt til at »malke« Naginis hugtænder for at holde Voldemort i live, inden han genvinder sin menneskelige krop i gravstedsscenen efter den famøse Triwizard Tournament.

Få beskrivelser af hudfarve

Altså. Det er sgu da clear as day, at Nagini aldrig bare har været en tilfældig slange.

Beviser det også, at hun er en asiatisk kvinde? Nej, det gør det ikke. Men Rowlings indonesiske Naga-mytologi-argument underbygger det. At skuespilleren så blev sydkoreansk og ikke indonesisk (eller indisk, som andre mener, mytologien oprindeligt stammer fra) er måske en mere berettiget kritik. Der bor dog ifølge Koreas udenrigsministerium over 47.000 koreanere i Indonesien.

Det mildner imidlertid ikke nogle sydkoreanske fans, der på Twitter kalder det stigmatiserende at placere en sydkoreansk kvinde i rollen, ikke bare som ond slange, men som en hvid mands undersåt. Men vi må nu engang erkende, at Voldemort behandler alle som sine undersåtter, og i dette håndlanger-hierarki har Nagini trods alt en ret høj status, som blandt andet Dumbledores citat vidner om.

Og så må vi ikke glemme en anden asiatisk tilstedeværelse, nemlig kinesiske Cho Chang og de indiske Patil-søstre, der har halvstore biroller i de sidste fire bøger. Også her har Rowling fået kritik for sin karakterskildring – særligt langer nogle ud efter Cho Changs, ifølge dem, stereotypiske navn. Til Rowlings forsvar er det i bøgerne udelukkende navnene, der antyder Chang, Pavarti og Padma Patils etnicitet – de beskrives aldrig som kinesiske eller indiske af udseende.

Sådan er det generelt med Rowlings skrivestil, og det er en væsentlig pointe: Forfatteren gør meget ud af karakterbeskrivelser i form af personlige egenskaber, men lader det generelt være op til fantasien, hvilken hudfarve, seksualitet eller religion en karakter har (fem karakterer beskrives dog som sorte).

Det leder os hen til næste glohede kritikpunkt: Dumbledores homoseksualitet.

Gay in your hearts

Da Rowling i 2007 afslørede Hogwarts-rektorens seksualitet på en bogturné i New York, blev nyheden modtaget med stor begejstring fra tilskuerne i Carnegie Hall. Men den retrospektive hoppen-ud-af-skabet er også blevet mødt med skepsis. Hvorfor afslørede Rowling først Dumbledore efter bøgernes udgivelse?

Nu har ‘Fantastic Beasts’ så sparket gang i debatten igen, blandt andet fordi instruktør David Yates har udtalt, at homoseksualiteten ikke kommer direkte til udtryk i ‘The Crimes of Grindelwald’. Og fansene raser endnu engang på Twitter.

Rowling mistænkes for at have opfundet Dumbledores homoseksualitet efter bøgerne, og nu kommer det så, ifølge instruktøren, ikke engang rigtigt til udtryk i ‘The Crimes of Grindelwald’. At Rowling ikke sender Dumbledore ud af skabet i bøgerne, er sandt nok, men omvendt er der heller intet, der peger på det modsatte. Skulle Rowling have tænkt ham som heteroseksuel, skinner det i hvert fald ikke igennem i hendes syv bind med flere tusinde sider.

En vigtig margen-kommentar

Inden bogturnéen i oktober 2007 var det dog kun Rowling, der med sikkerhed kendte Dumbledores hemmelighed. Og da Steve Kloves skrev manuskript til filmatiseringen af sjette bog, ‘Harry Potter og Fønixordenen’, inkluderede han i første udkast en samtale, hvor Dumbledore fortæller Harry om en tidligere kvindelig kærlighed. Da Rowling gennemlæste manuskriptet, skrev hun en ret afgørende kommentar i margenen: »Dumbledore er bøsse«. Replikken kom derfor aldrig med i filmen.

Men hvis Rowling altid har tænkt det, hvorfor så først afsløre det efterfølgende? Ifølge forfatteren selv var Dumbledores seksualitet ikke væsentlig for handlingen i ‘Harry Potter’-bøgerne, hvor han er Hogwarts’ forstander, Harrys mentor og én af de mægtigste troldmænd i kampen mod mørkets herre. I ‘Fantastic Beasts’ derimod, er Dumbledores seksualitet ikke uden betydning, da hans ungdomsforelskelse i Gellert Grindelwald komplicerer hans evne til at forsvare det magiske samfund mod den mørke og magtfulde troldmand.

Der var derfor en oplagt mulighed for at beskrive Dumbledores homoseksualitet helt direkte, som mange fans har ytret ønske om. Men selvom det ikke bliver et fokuspunkt, mener skuespiller Ezra Miller faktisk, at filmen gør det ret klart. Miller spiller ‘Fantastic Beasts’-seriens unge og undertrykte troldmand Credence Barebone, og sprang i øvrigt selv ud som homoseksuel i 2012 – og han forsvarede for nyligt den kommende toer:

»For mig virker det skørt, at alle former for repræsentationer skal ligne hinanden. Personligt mener jeg, at Dumbledores homoseksualitet er ekstremt eksplicit i filmen. Overalt. Han ser Grindelwald – hans unge elsker, hans livs kærlighed – han ser ham i drømmespejlet. Hvad viser drømmespejlet dig? Intet andet end dit hjertes største begær. Hvis ikke det er eksplicit homoseksuelt, så ved jeg ikke, hvad er«.

Løgnagtig eller subjektiv

Miller støtter desuden Rowlings beslutning om først at fortælle om Dumbledores seksualitet efter udgivelsen af sidste bog i serien: »Folk må lige tage et øjeblik og anerkende den gave, som Jo Rowling har givet os. Hun skrev én af de største karakterer i litteraturhistorien, én af de mest elskede karakterer i hele det borgerlige samfund. Og så til slut, da hun havde skrevet serien, sagde hun: ‘Nå ja, og han er bøsse. Hva’? Bare kom an’. For dét er hun for evigt en gud«.

Det er netop den fandom, som Miller beskriver, der er roden til diversitetsdebatten om Rowling – på trods af, at hun har skabt et univers, der dybest set handler om, at der skal være plads til alle. Historien og karaktererne er så afsindigt populære (‘Harry Potter’ er den bedst sælgende bogserie nogensinde), at fans har taget ejerskab over fortællingen. Den franske litterat Roland Barthes’ skrev allerede i 60’erne om, hvordan et værk skal tolkes og vurderes uafhængigt af forfatterens intentioner, fordi det ellers begrænser værket. Og når Rowling spæder til med nye informationer, ommøblerer hun i virkeligheden et univers, nogle føler, at de har lige så meget patent på som hende.

Det giver dog ikke mening at karakterisere hendes forklaringer som løgnagtige. ’Subjektive’ er nok et mere retvisende ord.

Og i Rowlings tweets og interviews skinner det faktisk tydeligt igennem, at hun lægger vægt på det subjektive i sine tilbagevirkende budskaber. Som når hun skriver: »Jeg har altid tænkt Dumbledore som homoseksuel« og »de eneste trosretninger, jeg ikke har forestillet mig repræsenteret på Hogwarts, er wiccanere«.

Endnu tydeligere er det i et interview med NPR fra 2000 (inden filmatiseringen af første bog), hvor Rowling fortæller om en oplevelse med en læser, der så Neville Longbottom en smule anderledes end forfatteren:

»Jeg mødte en virkelig begavet læser den anden dag, som sagde til mig: ‘Jeg ved helt præcist, hvordan Neville ser ud: Han er lav, og han er sort, og så har han dreadlocks’. For mig er Neville lav, buttet og blond, men det er netop, hvad der er så fantastisk ved bøger. Folk bringer deres egne forestillinger ind i det. De samarbejder med forfatteren om at skabe verden«.

Fans kan således sagtens forbeholde sig retten til deres egne tolkninger. Men at underminere Rowlings kvalificerede forklaringer fuldstændigt er altså bloody mad.

Læs også: Den fulde trailer til ‘Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald’ introducerer et morderisk bæst – og meget mere Johnny Depp

Læs også: Fjerde sæson af ’Better Call Saul’ bør gå over i tv-historien