Vores største håb for ‘Stranger Things’ sæson 3: Nye monstre, færre klicheer og Steves hår

(Spoilers for sæson et og to af ‘Stranger Things’)

Det er kun tre år siden, ‘Stranger Things’ kom snigende uden de store fanfarer på Netflix for pludselig at eksplodere i massiv, fanfrådende 80’er-hype og Millie Bobby Brown-feber. Og i dag er det noget nær umuligt at forestille sig serieland uden Eleven, Hopper, Mike, Steve og alle de andre rødder i Hawkins, Indiana (aka. lillebyen med flere græskarfarmere end nogen anden kommune i Midtvesten).

Første sæsons mund-til-mund-succes – den mest autentisk inkluderende af slagsen og en våd drøm for enhver streamingtjeneste – kunne selvsagt ikke duplikeres med lanceringen af anden sæson i 2017, der på forhånd var omgivet af tårnhøje forventninger. Det øgede pres fik Duffer-brødrene til at eksperimentere med nye karakterer, locations og stilistiske udformninger, men som Elevens mislykkede Chicago-roadtrip illustrerede, er kunsten i at knække koden til den svære toer, og unægteligt endnu sværere treer, ikke nødvendigvis at tænke i enorme armbevægelser ude af boksen, men at forny sig inden for rammerne af den. Og ikke lade sig styre af fortsættelsesfeberens kreative vildelser, der kun i ganske få tilfælde resulterer i en ’Aliens’ og alt for ofte i en ‘Lost’ sæson 3-6.

Natalia Dyer, der spiller Nancy, fortalte i vinter til MTV News, at tredje sæson bliver »større, mørkere og mere uhyggelig«, men kan Dufferne tøjle deres indre demo-dogs nok til, at vi samtidig får en fokuseret fortælling uden at forfalde til generiske monsterfilmsklicheer? Her er vores største håb for de otte nye afsnit:

1. Bliv hjemme i Hawkins!

Da vi kortvarigt forlod Hawkins i anden sæson, gik luften af ballonen og magien af serien, der med ét var mere ’X-Men: The New Mutants’ end ’Stranger Things’. Seriens charmerende nostalgiske appel forstærkes af de stramme fysiske rammer, der som i Stephen Kings mange Maine-historier og den genrebeslægtede ’Super 8’ hensætter handlingen til et på én gang klaustrofobisk og Americana-idyllisk lillebysamfund, hvor ondskaben på bedste samfundssatiriske vis lurer under overfladen. Spillet mellem godt og ondt i invasionen af de hygsomme hjemlige omgivelser er et tidløst skræmmende greb, der for guds skyld ikke må udvandes af geografisk storhedsvanvid, og Duffer-duoen har da også lovet, af sæson 3 boltrer sig inden for bygrænsen (af skade bliver man klog).

Dermed dog ikke sagt, at vi skal tilbringe otte timer på Dustins drengeværelse eller de velkendte highschool-gange:

Allerede sidste sommer fik vi således et glimt af Hawkins’ spritnye stormagasin, der rejser sig som et bastant monument over 80’ernes glade økomiske opsving (præ-krise) og farveladeglade ungdomskultur, og hvor Steve sommerjobber den som kæk ismager sammen med kollegaen Robin (Maya Hawke, datter af Uma og Ethan). Candyflossæstetikken i Starcourt Mall står naturligvis i skærende kontrast til mareridtslandet the upside down, og trailereskuddet af Eleven med blodtud og bandana for øjnene i det amerikanske flags farver (se billedet øverst i artiklen) har slået en skarp politisk undetone an, der gør os overmåde nysgerrige på at se, hvordan sæsonen vil blende Trump’sk forbrugsfest med rendyrket horror i slushice-maskinen.

Vi stiller os gladelig forrest i køen, når Starcourt åbner glasdørene som ‘Stranger Things’-versionen af ‘Alice i Eventyrland’.

 

2. Spar os for monsterfest i gaderne

Uanset hvor mange ’War of the Worlds’-inspirerede drømmebilleder Duffer-brødrene kan skabe ud af den mørke gigamonstertrussel The Mind Flayer, begik cliffhangeren i sæson 2’s finale en suspense-synd på sæson 3’s regning: Nu, hvor vi med sikkerhed ved, at Flayer’en vender frygteligt tilbage, er glansen unægteligt gået lidt af bæstets mystik. Ligesom beslutningen om at introducere en veritabel hær af raptor-lignende demo-dogs kastrerede den før så rædselsvækkende demorgorgon.

Når ondskaben blottes i filmprojektørernes spotlys, kan den ikke kravle tilbage i mørket igen uden at miste en betydelig andel bøhmandsfaktor. Seeing is believing, og det er alt det, vi ikke ser, der får gulvbrædderne under sengen til at knirke.

Det stiller sæson 3 over for en seriøs udfordring, der langt fra kun består i at fremelske nye, ækle uhyrer på tegnebrættet – dem har jeg fuld tiltro til at seriens artister kan ryste ud af ærmet – men først og fremmest at finde ud af, hvordan disse skal præsenteres, uden at seerne får monsterforstoppelse, og Hawkins bliver forvandlet til et veritabelt cirkus af overnaturlige freaks. Ligesom i førnævnte Stephen Kings Derry, er der sjældent plads til mere end én klovn i kloakken – smid en hel flok derned og det bliver ufrivilligt morsomt.

Noget tyder heldigvis på, at Duffer-brødrenes ambitioner – måske – arbejder ud fra en mere intim og detaljeorienteret skala denne gang. I den nye bog ‘Stranger Things: Worlds Turned Upside Down’ beskriver Ross Duffer sæson 3 som »den mest ulækre« og nævner, at han og broren har skelet til en række sværvægtere i horrorgenren:

»Vi er inspirerede af John Carptenters ‘The Thing’ og David Cronenberg. Der er også en George Romero-vibe. I den her sæson vil vi hylde gyserfilm og gysermestre, som vi ikke rigtig har berørt i de tidligere sæsoner«.

Tænk ‘The Fly’ møder Marty McFly!

 

3. Giv Eleven et glimt af lykke

Vi kan godt undvære flere scener, hvor en tårevædet Eleven kæmper med sit »papaaa«-stockholmssyndrom eller hundehvalpeivrigt opsøger endnu et disharmonisk hjem blot for at kunne ytre et ’E.T.’sk »Home«. Efter Elevens tilbagevenden til Hoppers (David Habour) hytte og sheriffens mere eller mindre officielle adoption af den telekinetiske barneheltinde er de tematikker forhåbentlig udtømte til et punkt, hvor de ikke skal dominere sæson 3, uagtet at Papa (Matthew Modine) stikker næsen frem igen.

Eleven og hendes ekstreme evner fungerer uomtvisteligt bedst i nært sam- og modspil med jordbundne Hopper, bedstevennen/kæresten Mike (Finn Wolfhard) og de andre unge på villavejen – hendes fravær i sæson to testede vores tålmodighed til bristepunktet – og det ville være synd at reducere hende til en egenpastiche i en mere generisk actionpræget superhelte-setting. Ikke flere bombastiske Gandalf-øjeblikke over for The Mind Flayer lige med det første, tak.

Som sæson 3’s trailere antyder, har Eleven angiveligt fundet sig en veninde i Max (Sadie Sink), som hun ellers indledningsvist skulede noget olmt til i sæson to, formentlig af frygt for, at Max skulle ‘stjæle’ drengevennerne. Teenagepigejalousi er en træt mean girls-patiche, og det ville være rart at se Eleven og Max bonde lidt, inden dæmonhelvedet bryder løs igen, igen. Man under i hvert fald Eleven et øjebliks sjælefred og sommerferie fra fuldtidsjobbet som Hawkins’ frelser, ligesom det også ville være velkomment at se Millie Bobby Brown flekse talentet i tilførelsen af nye karakterfacetter.

 

4. Opdatér de endimensionelle biroller

Anden sæsons stærkt enerverende, komplet ligegyldige nytilflytter (Hill)Billy (Dacre Montgomery) konkurrerede på alfahan-status med Steve, charmede Hawkins-forstadsfruerne og blev i 11. time udstyret med uddybende baggrundshistorie (barsk opvækst, buhu), hvorfor han synes selvskreven til at indtage en mere central rolle i tredje sæson. Suk.

Nogle vil måske mene, at ‘Stranger Things’ hyldester af alting 80’er-ikonografisk nåede et mæthedspunkt i sæson 2, hvor især Sean Astin og Winona Ryders virkelige kultstjernestatus fra det hedengange årti – og start 90’ere – blev malket igennem med ‘The Goonies’ og ‘Dracula’-referencer en masse. Men indtil Billy og afsnit 7’s håbløse punkere entrerede scenen (anført af danske Linnea Berthelsen som Elevens forsøgskanin-‘søster’ Kali), havde serien endnu ikke serveret rendyrkede karikaturer.

Billy var åbenlyst modelleret over 80’er-hjerteknuseren Rob Lowes karakter i John Hughes-klassikeren ‘St. Elmo’s Fire (dog langt mere perfid), men var blottet for enhver form for originalt spin på den ikoniske bad boy. Og sammenholdt med den forfladigede personkarakteristik i Kalis crew er der grund til snigende bekymring for, om Duffer-brødrene selv har øje for, hvornår de referentielle shout-outs til epokens genretroper udvikler sig til uværdigt hæmmende klicheer.

Visse fanteorier har spekuleret i, om Billy mon bliver besat af The Mind Flayer og derigennem bliver den egentlige fjende i sæson 3 – ‘Stranger Things’ har været karrig med at sætte de unge castmedlemmers liv på spil siden Barbaras omdiskuterede endeligt i første sæson, men det virker ikke usandsynligt, at Billy styrer mod en superskurkedød, der uværgerligt ville skabe et følelsesmæssigt traume for lillesøster Max.

Dufferne har hintet, at Kalis rolle heller ikke er helt udspillet, men om de vover at genbesøge seriens til dato mest kritiserede storyline allerede i tredje sæson er uklart – man kunne nærmere forestille sig en gæsteoptræden hen mod seriens slutning, hvor det endelige opgør med dæmonerne fra og i Hawkins National Laboratory skal stå.

Noget mere positiv buzz er der omkring tredje sæsons anderledes virkelige, ‘nye’ 80’er-navn i form af skuespiller Carey Elwes (‘The Princess Bride’), der spiller byens egocentrerede karriereborgmester. Elwes har ikke just haft den mest succesfulde karriere siden sin 80’er-storhedstid (med den første ‘Saw’-film som undtagelsen), men han kan sin sleske opportunist-type på rygraden, så vi satser stærkt på, at han bringer sit A-game til settet. Kanske endog som romantisk rival til Hopper i kampen om Joyces affektioner og en grådig Trump-lookalike, der vægter profit over byens sikkerhed.

 

5. Beskyt Steves hår for enhver pris

Hvem skulle have troet efter ‘Stranger Things’s første par afsnit, at skolens selvglade jock Steve (Joe Keery) ville blive en af seriens mest elskelige og overraskende humoristiske karakterer?

Steve vandt ikke just nogen kærestepoint, da han var sammen med Nancy (Natalia Dyer), men i sæson 2 viste han sig til gengæld som en formidabel babysitter for vor unge helte, der delte ud af både datingråd til Gaten Matarazzos fortsat brandcharmerende Dustin (en ny bromance blev født!) og sparkede seriøs demo-dog-røv med sit piggede baseballbat. Ligesom Eleven fortjener Steve derfor også noget kærlig medvind, så længe den altså ikke roder op i hans prægtige hår, hvis bevarelse i perfekt tilbagestrøget James Dean-tilstand klart bør være Duffer-brødrenes førsteprioritet i sæson tre.

Som før nævnt ved vi fra trailerne, at Steve har gjort sig et nyt pigebekendtskab i Robin, så der skulle være gode chancer for, at ynglingen får mulighed for at bedre sin opførsel som Don Juan. Og hvem ved, måske Nancy endda vil komme til at længes en bette my efter de bløde lokker, når hun ser ham med en anden?

Samtidig har de korte trailerklip imidlertid også vist os en mørbanket Steve i stor smerte, der øjeblikkeligt fik mangen en Twitter-fan til tasterne med rystende fingre og udråb a la:

 

Steve er vores generations Dylan i sci-fi-gavepapir, så please, kære Duffere: Tag vare på ham. Lige så heltmodigt det ville være, hvis han ofrede sig for børnene (visse fanteorier peger i den retning), lige så stort et tab ville serien lide.

Når det så er sagt…

 

6. Forhøj indsatserne for vor helte – også selvom det gør ondt

Hvis sæson tre virkelig er så dyster, som Duffer-brødrene og castet alluderer til, så må man også gå ud fra, at ingen Hawkins-beboere længere er sikret en automatisk sideplads videre i forlystelsens fjerde runde. Det var dybt trist, men også pænt forudsigeligt, da Sean Astins godmodige Bob Newby blev demodog-føde i sæson 2, og ‘Stranger Things’ ville nyde godt af snart at gøre alvor af faren mod hovedkaraktererne. Hvor morbidt det end lyder.

Som for alle serier gælder det, at der nødvendigvis kontinuerligt må være noget på spil for, at vi seere kan forventes at investere følelsesmæssigt i spændingsopbygningen, og ‘Stranger Things’ har holdt hånden over sine favoritter længe nok i forhold til, hvor mange gange de har stirret diverse savlende monstre ned i gabet. Men hvem kunne Duffer-brødrene finde på at kaste under bussen?

Bliver det hårdt prøvede Will (Noah Schnapp), hvis sind aldrig kan kappe forbindelsen til the upside down? Eller hvad med hans mor, Joyce (Winona Ryder), der vil gå igennem ild og vand for sin søn? Hendes bortgang ville ramme både Will såvel som Hopper hårdt, men Ryder er også et af seriens stolte 80’er-koryfæer, der i høj grad bidrager til den essentielle nostalgi med sin blotte tilstedeværelse.

Det er svært at forestille sig, at Hopper (David Harbour), Eleven og Mike (Finn Wolfhard) får kniven, men spørgsmålet er, om Dustin, Lucas (Caleb McLaughlin) og Max er lige så fredede for historiens fremdrift? Steve er som sagt bookmakerfavorit, men det skulle ikke undre, om Dufferne med vilje har pustet til spekulationerne med nøje udvalgte trailerklip for at lede os på vildspor. For måske vi i stedet burde rette de bange anelser mod hende, der selv kalder sæsonen for »større, mørkere og mere uhyggelig«. Nancy, prøver du at sige os noget?

Hele sæson 3 af ‘Stranger Things’ får premiere på Netflix 4. juli.

Læs også: Uhyggen spreder sig for alvor i ny trailer til tredje sæson af ’Stranger Things

Læs også: Anmeldelse af ‘Stranger Things’ sæson 2:  »Mørkere, vildere og helt igennem binge-værdig«