’American Factory’: Kinesiske og amerikanske fabriksarbejdere mødes i et komisk kultursammenstød af dimensioner

»De er langsomme og ineffektive med deres tykke fingre«, siger en kinesisk fabriksejer om sine amerikanske ansatte tidligt i ’American Factory’. Og det er, sat på spidsen, præcis hvad filmen handler om: et voldsomt kultursammenstød mellem USA og Kina, fortalt igennem historien om en enkelt fabrik.

Optaget over mere end tre år følger ’American Factory’ en General Motors-fabrik i Ohio, der måtte dreje nøglen om og efterlod 2000 mennesker uden job. Inden længe dukker redningen dog op. En kinesisk fabrikant af bilruder ønsker at udvide deres territorium og opkøber ved filmens begyndelse den forladte fabrik, installerer nyt udstyr og, vigtigst af alt, genhyrer en lang række af de arbejdere, der havde mistet deres job. Samtidig medbringer de også en stor mængde kinesiske fabriksarbejdere. Hvad der starter som en solstrålehistorie, udvikler sig hurtigt i en mere… kompleks retning.

Filmens instruktører, de Oscar-nominerede Steven Bognar og Julia Reichert, har tilsyneladende haft ubegrænset adgang til fabrikken, om det så er i direktørlokalerne eller på gulvet. Man får et dybt indblik i, hvor forskellig arbejdskulturen og forventningerne er mellem de to lande. Det er så absurd, at det bliver komisk, når de kinesiske direktører brokker sig over, at de ansatte kun arbejder otte timer om dagen, har hele to dages weekend og ikke må tvinges til overarbejde.

I kølvandet på sammenstødet forsøger de amerikanske ansatte at starte en fagforening, som direktionen for alt i verden vil undgå, og denne kamp bliver den røde tråd, der binder filmen sammen. Vi får også tid til at zoome ind på en række af de ansatte, hvor det pludselig står soleklart, at forholdene på fabrikken er et spørgsmål om liv og død. Dog er der så mange medvirkende, at man ikke for alvor lærer de enkelte at kende.

Filmens bedste sekvens kommer midtvejs, da fabrikken ikke lever op til forventningerne, og en række af de amerikanske ledere sendes til Kina for at lade sig inspirere af et mere effektivt arbejdsmiljø.

Sekvensen, der næsten kunne være en film i sig selv, er lige så komisk, som den er skræmmende. Ikke bare bliver kulturforskellene nemmere at forstå, når de på denne måde vises med omvendt fortegn, men man forstår også, hvorfor Kina er blevet en industriel stormagt. De ansattes ve og vel er komplet ligegyldigt, effektivitet betyder alt.

Anmeldelsen blev første gang bragt i marts 2019 i forbindelse med CPH:DOX-festivalen.

Læs også: De 25 bedste dokumentarfilm på Netflix lige nu