(Spoilers for ‘The Irishman’)
Siden ‘The Irishman’ fik premiere for et par måneder siden, er filmens autencitet blevet heftigt omdiskuteret. Mange mener, at det boglige forlæg ‘I Heard You Paint Houses’, der er baseret på svagelige og aldrende Frank Sheerans egen udlægning af sin tilknytning til gangstermiljøet og Jimmy Hoffas forsvinden, er pure opspind. (Vi har undersøgt sagen HER).
Og nu melder endnu en kritisk røst sig på banen: Jack Goldsmith, der er stedsøn til Chuckie O’Brien (Jimmy Hoffas plejesøn, spillet af Jesse Plemmons i filmen), har nemlig skrevet et længere essay i New York Times om, hvordan O’Brien igennem 44 år har været plaget af spekulative artikler, bøger og film om Jimmy Hoffa – med ‘The Irishman’ som kronen på værket.
Goldsmith skriver blandt andet, at FBIs undersøgelse af O’Brien, der var »den nærmeste rådgiver for Jimmy Hoffa«, og hans indblanding i Hoffas forsvinden, førte til, at han blev udstødt fra Teamster-fagforeningen og mistede venner, mens FBI senere nægtede at gøre den information, der fik ham frikendt, offentligt tilgængelig.
»Chuckies uskyld i en af de mest berygtede forbrydelser i det 20. århundrede forbliver mestendels skjult. Offentligheden tror stadig, at han er skyldig og hans ære forbliver besudlet«, skriver Goldsmith.
»Chuckie frygtede, at Scorseses film ville gøre hans påståede involvering i Hoffas forsvinden til en realitet i populærkulturen, hvilket de tidligere bøger, overskrifter og film ikke gjorde. Men det viste sig, at være meget slemmere, end han frygtede«, lyder det senere i artiklen.
Goldsmith erkender, at Scorsese rammer de »overfladiske sandheder« og »true crime-fornemmelsen« rent, men stempler alligevel filmen som »ren fiktion«, mens O’Brien selv kalder ‘The Irishman’ for: »En af de største, falske film, jeg nogensinde har set«.
O’Brien påpeger, at der er ingen, som ved, hvordan Jimmy Hoffa døde, men at det er bevist, at det ikke kunne være ham selv, der tog Hoffas liv. Det er dog ikke Scorseses iscenesættelse af O’Brien som medskyldig i Hoffas mord eller portrætteringen af O’Brien som en »svag bondeknold«, der går Goldsmith og hans stedfar mest på. Det er derimod portrætteringen af Sheeran og Hoffas tætte forhold.
»Det, Scorsese gjorde, var at placere Sheeran i Chuckies rolle i Hoffas liv. Det var Chuckie, og ikke Sheeran, der i årtier tjente som Hoffas ‘intime ledsager, chauffør, bodyguard og specielle problemknuser’, som journalisten Victor Riesel skrev i 1960’erne. Chuckie forventede at blive ‘hængt op på forsvindingen’ i filmen, fortalte han mig. Men han forventede ikke, at Scorsese ville stjæle hans tætte forhold til Hoffa – det dyrebare blod, sved, tåre og glæde af et tre årtier langt far-søn-forhold, højdepunktet i Chuckies liv – og tilskrive det til Sheeran for øjnene af hele verden«.
I 2019 udgav Goldsmith bogen ‘In Hoffa’s Shadow: A Stepfather, a Disappearance in Detroit, and My Search for the Truth’ i et forsøg på at finde frem til sandheden om Hoffas forsvinden og kaste lys over, hvordan O’Briens liv blev vendt op og ned efterfølgende.