’Maryam – den perfekte kandidat’: Et charmerende og forudsigeligt drama fra kvindeundertrykkelsens højborg
Saudi-Arabien har i de seneste par år løsnet – let – op for det ultrakonservative patriarkalske samfunds jerngreb om landets kvinder, der nu blandt andet har fået lov til at køre bil, deltage i sportsbegivenheder samt rejse, gå til lægen og uddanne sig uden deres mandlige værges tilladelse.
Kvinder har heldigvis også fået lov til at instruere film, og Haifaa Al Mansour var den første kvindelige instruktør i landet: Festivalhittet ‘Den grønne cykel’ fra 2012 var en feministisk frigørelseshistorie om en 10-årig pige, der melder sig til en koreansk læsekonkurrence for at vinde penge til en cykel. Efter to amerikanske film, ‘Mary Shelley’ og ‘Nappily Ever After’, er Al Mansour vendt tilbage til Saudi-Arabien med en ny, voksen kvindelig frigørelsesfortælling med et (over)tydeligt empowerment-budskab.
Denne gang følger vi Maryam (Mila Al-Zahrani), en ung og ambitiøs læge, som lidt tilfældigt kommer til at stille op som byrådskandidat.
Maryam har i udgangspunktet egentlig ikke nogen feministisk dagsorden, hun er bare træt af, at mænds forstokkede holdninger forhindrer hende i at udføre hendes arbejde. Da en ældre mandlige patient på skadestuen nægter at lade sig behandle af hende, beder hendes chef hende bare overlade ham til de mandlige sygeplejersker, der fejldiagnosticerer ham. Og da hun vil rejse til en konference i Dubai for at søge om et bedre job, bliver hun stoppet i sikkerhedskontrollen, fordi hendes far ikke har fornyet hendes visum.
Faren er kærlig og progressiv og vil ikke forhindre sine tre døtre i at udfolde sig. Men da han netop er rejst på turné med sit orkester – for første gang i 20 år, efter at koncerter igen er blevet tilladt – kan han ikke skrive under. Maryam forsøger at få hjælp med visummet fra en slægtning i administrationen, men hans sekretær vil kun lukke kandidater til byrådet ind. Altså siger Maryam, at hun stiller op. Og beslutter sig for rent faktisk at gøre det for at få asfalteret en vej op til hospitalet.
Maryams søstre, Selma (Dae Al Hiali) og Sara (Nora Al Awadh), hjælper hende med at lancere en valgkampagne, og det er lige dele sjovt og tragisk, når de lader sig inspirere af en bøvet Nashville-lokalpolitikers valgvideo med green screen, og når de finder ud af, at kvinderne til deres valgfest enten ikke stemmer eller ikke må stemme på en kvinde for deres mand.
Det er opad bakke for Maryam, men da dette er en opbyggelig og ret forudsigelig feelgood-film, der tegner og fortæller med den tykke pen, afslører jeg ikke for meget ved at sige, at Maryam træder i karakter på det rette tidspunkt, og at også mændene omkring hende bliver klogere. Det kan man jo som vestlig seer kun varme sig ved, men selvom det er spændende at få indsigt i forandringerne i det saudiarabiske samfund, sidder man også tilbage med en følelse af at have været vidne til en lidt for rosenrød fantasi.
Heldigvis er skuespillerne, særligt de tre søstre, meget charmerende, og filmen har trods sit alvorlige emne en let og humoristisk tone. Man kan ikke undgå at grine ad de absurditeter, Maryam mødes af – som da en morgenvært konstaterer, at hun som kvinde må være interesseret i parker? Jo, siger Maryam, men jeg er mere optaget af vejen til hospitalet, så patienterne ikke dør på den ufremkommelige mudrede vej uden for bygningen.
Maryam er konservativt opdraget, respekterer reglerne og bærer niqab uden for hjemmet. Men hun er også herligt frimodig og overbevist om sit eget værd. Hun så godt som ansøger til et hospitalsjob på tværs af to lufthavnskøer og præsenterer i valgmaterialet sig selv som »den anerkendte læge« med et »historisk kandidatur«. Det er jo korrekt, men få kvinder, ikke mindst i et kvindeundertrykkende styre som Saudi-Arabien, forestiller jeg mig, har mod til at sælge sig selv så selvsikkert.
I den forstand er ‘Maryam – den perfekte kandidat’ en inspirerende fortælling for kvinder alle vegne.
Kort sagt:
Saudiarabisk kvindekampsdrama er sympatisk og charmerende, men også lovlig forudsigelig og klodset budskabstung.