’Murder on Middle Beach’: Ung mand efterforsker sine egne familiemedlemmer for mord i true crime-serie på HBO Nordic
Hvem dræbte Madisons mor?
Var det hans far, eksmanden Jeffrey, der på dagen for mordet skulle i retten og afhøres om de 500.000 dollars, han angiveligt skyldte moren, Barbara, i hustrubidrag og børnepenge?
Var det hans tante, den alkoholiserede søster Conway, der engang tog kontakt til en lejemorder med intentionen om at myrde hele Barbaras familie?
Eller var det hans 16-årige lillesøster, den Borderline-forstyrrede Amy, der var rasende på sin mor og opførte sig mistænkeligt på gerningsstedet?
Madison var 18 år gammel og afsted på college, da han i 2010 fik overleveret nyheden om, at hans mor var blevet brutalt myrdet i sin egen have i byen Madison, Connecticut. Gerningsstedet var et stort rod. Bagmanden havde ikke gjort sig den ulejlighed at skaffe sig af med bevismaterialet – hendes nøgler og taske lå på jorden og flød – men ikke desto mindre var liget blevet dækket til med puder, som et tegn på anger. Stod Barbaras morder hende nær?
Det, der gør den HBO Nordic-aktuelle true crime-serie ’Murder on Middle Beach’ til noget særligt, er, at de hovedmistænkte i instruktørens efterforskning er dem, han har allermest kær. Den debuterende instruktør Madison Hamburg skal ikke kun løse et komplekst mordmysterium, han skal også sørge og være en omsorgsperson for sin familie. Alt imens han efterforsker dem.
Det er en mørk og trist historie, men Madisons serie er alt andet end grå at kigge på. Instruktøren bryder nemlig de forholdsvise statiske interviews med hans familiemedlemmer op med overvejende muntre hjemmeoptagelser fra dengang, han var barn, og hans mor stadig var i live.
Og så gør det selvfølgelig også noget, at det meste af serien er hensat til den naturskønne kystby Madison (forvirrende nok samme navn som instruktøren), som fremstår så idyllisk, at man slet ikke kan forestille sig, at den skulle have været scene for et brutalt mord.
En ung mand, der efterforsker sin egen familie for drabet på sin mor, er i sig selv en medrivende præmis for et kriminalplot, men det mest dragende ved Madisons dokumentarserie er ikke mordgåden. Det er den indsigt, den unge filmskaber – via efterforskningen – får i sin families liv.
Madison vil nemlig ikke kun demaskere gerningsmanden. Han vil først og fremmest blive klogere på sin mor, for som han siger, lærer man først sine forældre rigtigt at kende, når man er blevet voksen. Den mulighed fik Madison selvsagt ikke, men gennem otte års granskning af gamle arkiver og samtaler med Barbaras andre pårørende lykkes det ham alligevel at få en indsigt i sin mors liv, han ikke ville have fået, hvis ikke hun var blevet myrdet.
Han lærer blandt andet, at hans mor havde et dybereliggende alkoholproblem, at hendes skilsmisse med Jeffrey til dels skyldtes, at faren (tilsyneladende) hvidvaskede penge for milliarder i Mellemøsten, og at hun tjente tusindvis af dollars i et ulovligt pyramidespil med grandtanten Jill.
Det er et større puslespil, den unge Madison skal få til at gå op. Familien vil hjertens gerne hjælpe ham, men da alle konspirerer om hinanden, er det svært for ham at vide, hvem han reelt kan stole på.
Madison drager dog ikke forhastede konklusioner. Han tager sig god – til tider også lidt for god – tid til at forfølge alle spor. Serien kunne sagtens have smidt halvdelen af de fire afsnit uden at tabe væsentlige detaljer om selve mordsagen, men det har tydeligvis været en prioritet for Madison at nuancere de mennesker, han taler med.
Det lykkes han overraskende godt med, ikke mindst fordi han er en empatisk interviewer. Han giver de pårørende al den tid, de har brug for, til at udlægge deres version af sagen. Dermed ikke sagt, at den unge instruktør er bange for selv at tage affære. Madison veksler ufortrødent mellem rollen som familiemedlem og kritisk journalist, og de mest mavevridende øjeblikke i serien opstår da også i netop disse skift, som når han ansigt til ansigt med sine familiemedlemmer formaster sig til at spørge:
»Dræbte du mor?«
Madison får rusket godt og grundigt op i de dybt begravede familiehemmeligheder, men det er til gengæld ikke mange nye afsløringer om selve mordet, han graver frem. Forventer man en whodunit-krimi, der skal bygge op til et stort maskefald til sidst, vil man nok føle sig forrådt af dokumentarserien, som bruger hele første afsnit på at iscenesætte Jeffrey som den beskidte gerningsmand for derefter at lægge ham på køl og introducere nogle helt andre facetter af Barbaras liv i de næste.
Man kan diskutere, om det er fedt for seeren at blive slæbt igennem fire timers omveje for måske-måske ikke at få forløst sit begær efter et svar i den store finale. Men ser man snarere serien som en ung mands forsøg på at komme overens med sin sorg i en dysfunktionel familie, er serien gribende og vedkommende hele vejen igennem.
Kort sagt:
’Murder on Middle Beach’ er en autentisk og rørende dokumentarserie om en ung filmskaber, der i jagten på sin mors morder opdager nye og overraskende sandheder om sin familie og sin mors gådefulde liv.
Anmeldt på baggrund af alle fire afsnit.