Hos Netflix’ ypperste horrormaestro er frygten altid knyttet til sorg

Mike Flanagan er et godt bud på tidens mest indflydelsesrige horrormaestro i streamingland. Efter sine ’Haunting’-serier ringer han nu ind til okkult midnatsmesse i ’Midnight Mass’. Paradoksalt nok havde han selv svært ved at se gysere som ung.
Hos Netflix’ ypperste horrormaestro er frygten altid knyttet til sorg
'Midnight Mass'. (Foto: Eike Schroter/Netflix)

De fleste horrornørder med respekt for sig selv kender Mike Flanagan. Men man skal ikke langt uden for de dedikerede gysercirkler, før han er et komplet ukendt navn.

For selvom instruktøren og serieskaberen har leveret den ene gysende guldklump efter den anden hos streamingtitanen Netflix, hvor han snart er aktuel med serien ’Midnight Mass’, er han ikke for alvor blevet anerkendt som auteur. Måske fordi hans mest alment kendte film er opfølgeren til Stanley Kubricks klassiker ’Ondskabens hotel’, den omdiskuterede ’Doctor Sleep’.

Filmen lå imellem den 43-årige Flanagans to største succeser til dato, de gotisk inspirerede spøgelsesfortællinger ’The Haunting of Hill House’ og ’The Haunting of Bly Manor’. Og det er da også seriemediet, som instruktøren foretrækker at udfolde sine gåsehudsfremkaldende fortællinger i. Som han selv forklarer i en YouTube-video fra Netflix, hvor han i øvrigt spiller ’Resident Evil Village’ med en af sine faste skuespillere, Rahul Kohli, er det sværere, men sjovere at skabe spænding og horror i serieformatet end film.

»Det er derfor, jeg foretrækker tv, fordi med en film så når du lige at komme i gang med spændingen, og så ebber det hurtigt ud«.

Og spænding tegner der til at være rigeligt af i ’Midnight Mass’, hvor der sker overnaturlige ting i et isoleret ø-samfund efter den karismatiske præst Father Pauls (Hamish Linklater) ankomst. Gnidningerne og angsten stiger mellem dem, der tror, at det er guddommelige mirakler, og dem, der har andre bange anelser om, hvad der foregår.

Bange for fragglerne

Der er noget smukt over, at Mike Flanagan er født i Salem, Massachusetts. Stedet er berygtet for en række hekseforfølgelser i 1692-1693, hvor sagesløse borgere blev anklaget og dømt til døden.

Det er præcis den slags fortællinger, der danner grobund for spøgelseshistorier eller myter om hævngerrige ånder af den slags, han ynder at fortælle.

Faren var kystvagt i det amerikanske forsvar, så familien flyttede tit, og unge Mike fik dermed rig mulighed for at høre om forskellige steders lokale legender.

Mike Flanagan med Ewan McGregor ved premieren på ‘Doctor Sleep’ i Los Angeles. (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Selv havde Flanagan pudsigt nok svært ved at se gysere som ung. Selv børneprogrammet ’Fragglerne’ satte en skræk i livet på purken, hvilket dog ændrede sig, da han kom i highschool.

»Jeg læste altid Stephen King-bøger og H.P. Lovecraft, men det var i highschool, at jeg rigtigt begyndte med at lave og studere film. Jeg havde en regel om at komme igennem så mange horrorfilm som muligt, fordi jeg ikke kunne se det som barn – det freakede mig for meget ud«, har han fortalt til Complex.

Det var her, hans forkærlighed for de film, som turde udfordre genrens konventioner, opstod, fra ’The Exorcist’ til ’The Shining’.

Fra frygt til sorg

Efter highschool tog Flanagan en bachelor i ’Electronic Media & Film’, hvor han lavede de obligatoriske studentikose film om dating og kærlighed. Men her lærte han at lave og ikke mindst klippe film.

En af de første ting, Mike Flanagan gjorde efter studietiden, var at lave horrorkortfilmen ’Oculus: Chapter 3 – The Man with the Plan’. Den bestod af en mand omgivet af en masse spejle, men trods den spartanske udførsel vakte den atmosfærefyldte kortfilm alligevel opsigt.

Med en Kickstarter-kampagne i ryggen laver Flanagan i 2011 debutspillefilmen ’Absentia’, en overnaturlig gyser om en gravid kvinde (spillet af instruktørens daværende kæreste Katie Parker), hvis forsvundne mand pludselig dukker op igen under mystiske omstændigheder efter syv års fravær.

‘The Haunting of Hill House’.

To år efter kom spillefilmversionen af ’Oculus’, men derefter begyndte et sandt mareridt for filmmageren. Originaltitlen på Flanagans næste film var ’Somnia’, der blev indspillet i 2013, men efter udsættelse på udsættelse på grund af finansielle problemer hos distributøren Relativity Media endte ’Before I Wake’ (som den nu hed) først med at blive udgivet i 2018, da Netflix havde besluttet sig for, at de ville satse på Flanagan.

I mellemtiden havde han lavet to andre roste gysere, John Carpenter-slasher-homagen ’Hush’ (hvor hans nuværende kone Kate Siegel spiller hovedrollen og er medmanuskriptforfatter) og den effektive James Wan-beslægtede bøhfilm ’Ouija: Origin of Evil’.

Begge bærer elementer af Mike Flanagans varemærke: en stor dedikation til at skabe helstøbte og nuancerede karakterer, som man sjældent ser i horrorgenren.

’Hush’ viser nogle af de tendenser, som nu er blevet en fast bestandel af den moderne Final Girl-trope, og ’Ouija’ italesætter både sorg og det hårde arbejder, der ligger i at være en enlig mor med to børn.

Det er rammerne – og først derefter tilføjes uhyggen til at sætte en skræk i livet. Det er derfor, at Flanagans fortællinger rammer så hårdt: Han skriver karakterer, hvis skæbne man bekymrer sig for – ikke ulig den ros, idolet Stephen King ofte har fået.

En alterdreng vender hjem

’Gerald’s Game’ markerer Flanagans første samarbejde med Netflix og også hans første filmatisering af et af barndomsheltens Stephen Kings værker. Jessie (Carla Gugino) tilbringer et par frygtindgydende dage lænket til en seng, da hendes mand Gerald (Bruce Greenwood) dør af et hjertestop, efter han har startet en bondageleg, som hun ikke er helt komfortabel med.

Gennem hallucinationer indser hun, at hun har fortrængt et frygteligt traume fra barndommen, som præger hende den dag i dag. Klassisk King – og klassisk Mike Flanagan.

Fortiden og dens indflydelse på nutiden, især igennem spøgelseshistorier, har mere eller mindre været til stede i hele instruktørens karriere. Men det er især med de to Netflix-serier ’The Haunting of Hill House’ og ’The Haunting of Bly Manor’, at det for alvor bliver tydeligt, hvor meget sorg og accept fylder i Flanagans fortællinger.  

Med ’Hill House’ viser instruktøren (og klipperen) også sit fantastiske touch for det filmtekniske. Især sjette afsnit, ’Two Storms’, hvor Flanagan lader kameraet filmene begivenhederne i lange uafbrudte sekvenser på 15 til 20 minutter, er filmhåndværk i den absolutte topklasse, som vi tidligere tidligere har skrevet om i nærmere detaljer.  

Som en teaser til sin kommende Netflix-serie ’Midnight Mass’ i sit hyppigt opdateret Twitter-feed postede Mike Flanagan 9. august et opslag, der skilte sig ud fra de andre.

»Jeg kan lige så godt indrømme det. ’Midnight Mass’ er mit yndlingsprojekt indtil videre«, lød den første sætning på det stykke papir, som instruktøren lagde et billede op af.

»Som en tidligere alterdreng (der snart kan fejre tre års ædruelighed) er det ikke svært at se, hvad der gør det så personligt. Kerne-idéerne i den her serie skræmmer mig dybt ind i hjertet«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Han forklarer, hvordan der både er noget overnaturligt på spil i serien, men også et skræmmende menneskeligt mørke. Men også hvordan mørket kontrasteres af tro. På de akkompagnerende billeder ser vi Flanagan selv som alterdreng – og hans hustru Kate Siegel foran den nu forladte kirke, hvor han havde sin ugentlige gang.

»This story runs deep for me«, slutter han opslaget og cementerer, hvor personlig ’Midnight Mass’ er for ham. Netop titlen på den nye serie optræder i øvrigt i både ’Hush’ og ’Gerald’s Game’.

Tabte 18 kilo

Det er Mike Flanagan selv, der instruerer samtlige syv afsnit af serien, efter han havde uddelegeret tjansen på det meste af ’Bly Manor’. Under den udmagrende produktion på ’Hill House’ tabte han omkring 18 kilo, og der er ikke noget at sige til, at instruktøren havde behov for en puster.

Han hviler dog ikke på laurbærrene. Det meste af 2020 forsøgte han at få stablet endnu en Stephen King-filmatisering på benene. Men ’Revival’, der også omhandler en skummel præst, viste sig umulig at løfte, præcis som det gjorde for Josh Boone i 2016.

I takt med at han er blevet ældre, er noget af ungdommens dysterhed dog langsomt ved at forsvinde. »Optimismen er på en måde vokset i mig, i takt med at jeg er blevet ældre, og fordi jeg har fået børn. Jeg vil gerne have, at verden er ok for dem«, har instruktøren sagt til Slash Film.

Derfor er det måske ikke så underligt, at Mike Flanagans næste projekt, Netflix-serien ’The Midnight Club’, handler om en gruppe uhelbredeligt syge unge på et hospice. Udover at mødes for at fortælle uhyggelige historier laver de også en pagt: Når man dør, skal man forsøge at kontakte de andre fra graven.

Længere væk fra stammen er instruktøren så måske heller ikke kommet – heldigvis.

’Midnight Mass’ har premiere på Netflix den 24. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af