’Murina’: Danica Curcic imponerer i erotisk Cannes-vinder
16 år. En alder der bæver med euforisk forventning og modsatrettede anelser.
Julija (Gracija Filipovic) lever i symbiose med vandet omkring hende.
Hun er del af en familie på tre, den eneste datter af en olm patriark (Leon Lucec) og en resigneret mor, Nela, spillet af danske Danica Curcic i en markant international rolle.
Julija er filmens anker, der nærmest har vandet som sit primære element frem for landjorden. Vi er på en båd og i et hus på en kroatisk klippeø midt i Adriaterhavet mellem Italien og Balkan. »Du lever i Paradis, du burde lære dig selv at nyde det«, bliver husets far belært. Men trods det smukke eksteriør lurer der konflikter neden under alt det billedskønne.
En gæst, rigmanden Javier (Cliff Curtis), træder ind på den solbeskinnede arena. Han er kommet i forretningsøjemed, og til velkomstfesten byder faren den gamle bekendte velkommen som en bror. Farens håb er, at Javier skal bygge et turistresort på den tilsyneladende uspolerede ø.
Men der foregår mere mellem faren, moren og den flotte rigmand end først antaget. Javier har tidligere bejlet til moren. Både mor og datter begynder selv at mærke en dragning mod den gråsprængte mand med den åbentstående hvide skjorte. Et underspillet erotisk drama begynder, et der kræver seerens fulde nærvær og opmærksomhed for ikke at gå i et med væggen og de solbrændte billeder.
Vandet er en slags medspiller i filmens mange nuancer af blåt. Jeg havde nærmest den krystalblå glitrende overflade siddende på nethinden, da filmen var slut. Hver indstilling er appetitligt fotograferet af Hélène Louvar, der også har arbejdet med arthouse-profiler som Agnès Varda og Alice Rohrwacher. Når karaktererne dykker under vandet, er det, som om vi får adgang til deres underbevidsthed.
Hvor begæret, drømmene og drifterne muligvis bor. Men både scenerne på land, i båden og nede i det mørkeblå dyb er afdæmpede. Hormoner, aggressioner og amoriner blander sig med havluften på en nænsom og underspillet facon. Man har som seer bange anelser konstant, også selvom der er meget lidt eksplicit vold, harpunjagt på havbunden fraregnet. En ’Murina’ er en særlig muræne: en åleagtig fisk med skarpe tænder, i skjul i revene under det vandblik, hvor far og datter (sidstnævnte modvilligt) går på jagt i fællesskab.
»Du er farlig«, lyder også skudsmålet om Julija. Hun er sensuel og i færd med at opdage den magt, hendes blotte tilstedeværelse i en tætsiddende badedragt kan have på mænd.
I stærk, velspillet kontrast står Danica Curcics modne, mere hærdede skønhed med en anden hård realisme i blikket. Nela kunne måske have gjort det bedre, men har affundet sig i sit fotogene middelhavsfængsel. Hun bliver spillet med moden melankoli af den danske stjerne, så man hurtigt glemmer, at det er den samme kvinde, vi er vant til tale pæredansk i ’All Inclusive’, ’Stille hjerte’ og ’Kastanjemanden’.
Med stigende indsigt i voksenlivet beslutter Julija at kappe de lænker, moren har accepteret. Og måske kan verdensmanden Javier blive hendes billet ud.
’Murina’ er en international produktion, og selveste Martin Scorsese er listet som executive producer. Sproget skifter mellem kroatisk og engelsk, og dialogen på gebrokkent engelsk er nu og da svær at opfange. Her er ingen spektakulære overgreb som i ’Holiday’ med Victoria Carmen Sonne, og man skal kigge langt efter den hedonistiske livsglæde som i ’Call Me By Your Name’.
Instruktør Antoneta Alamat Kusijanovic blev belønnet med debutantprisen for filmen i Cannes og har sin egen billedskønne rute, som hun følger konsekvent og uden at ryste på hånden. Det er som nævnt ret stilfærdigt, nogle vil finde det kedeligt, selvom der er bryske Balkan-typer og en masse passiv aggression.
Men visheden om voldens mulighed kan være ubehagelig nok. ’Murina’ er et elegant drejet stykke middelhavs-noir, en lille film svanger med kæmpestore temaer.
Kort sagt:
Solbrændt debutfilm er et stramt styret stykke middelhavs-noir med en ulmende understrøm af begær og (ud)længsel.
Oprindeligt publiceret 11. november 2021 i forbindelse med CPH PIX Weekend.