Timothée Chalamets fem bedste roller understreger, at han er meget mere end en Leonardo DiCaprio-wannabe

Er det en ungdomsforelskelse, eller er Timothée Chalamet sin skuespillergenerations største mandlige stjerne? Vi gør status over de bedste chalametske præstationer i anledningen af den biografaktuelle ‘Bones and All’.
Timothée Chalamets fem bedste roller understreger, at han er meget mere end en Leonardo DiCaprio-wannabe
Timothée Chalamet til premiere for 'Bones and All' i London. (Foto: Jeff Spicer/Getty Images)

Hold dig væk fra hårde stoffer og superheltefilm.

Sådan lød det konservative, men gyldne karriereråd, Timothée Chalamet fik af Leonardo DiCaprio, da de indspillede ‘Don’t Look Up’. 

Han har på egen Hollywood-færd båret sig skarpt ad og avanceret fra indie-charmør til blockbuster-kronprins i Dennis Villeneuves ‘Dune’. De hårde stoffer har han (formodentlig) kun taget foran kameraet, og i stedet for en kappe trækker Chalamet i storexcentriske klæder og bryder ud i sang, når han næste år spiller chokolademysteriet Willy Wonka som ung i den musikalske prequel ‘Wonka’. 

Siden den halvt franske newyorker på en berømt og Oscar-nomineret italiensk filmsommer stjal publikums hjerter som vanvidsforelsket og ferskenpenetrerende teenager, har de fleste talt for, at Chalamets potentiale spejlede de største Hollywood-stjerners unge dage.

Selvom hypen til tider har virket så altopslugende, at ingen kunne slå skår i Timothée-begejstringen, har Soundvenues redaktion tidligere vovet sig ud i en besvarelse af det ubenævnelige spørgsmål: Er Timothée Chalamet overvurderet? 

Men når man ser på hans fem bedste roller i en stadig ung karriere, er det ikke tilfældet. De er nemlig nærmere bevis på, at den 26-årige stjerne repræsenterer en afgørende ændring i, hvem filmverdens førsteelsker er og ser ud i 2022.

Mediet The Take beskriver rammende overgangen: »From heartthrob to art-throb«. En udvikling få som Timothée Chalamet har været så afgørende med til at inkarnere og perfektionere i sine roller, hvor han er garant for at give sine karakterer et følsomt præg, der har flere nuancer end dødsmuk sadboi. 

Indiewire påpegede for nylig, at Timothée Chalamets rentabilitet ikke kan måle sig med Leonardo DiCaprio i samme alder, fordi hans box office-kvaliteter alene ikke kan sammenlignes med ‘Titanic’ og ‘Romeo+Juliet’. Derudover har Chalamet brilleret ved ikke udelukkende at have hovedroller, men udmærke sig som modpart og medspiller i celebre ensembler. 

Men spørgsmålet burde slet ikke være, hvorvidt Timothée Chalamet kan leve op til young DiCaprio-mærkatet længere. Det, der i virkeligheden er spændende, er, hvordan Timothée Chalamet kommer til at forme fremtidens mandeideal efter sine egne kvaliteter, som han bliver en mere moden herre i Hollywood. 

Som optakt til skuespillerens kritikerroste genforening med ‘Call Me By Your’-name instruktøren Luca Guadanigno i ‘Bones And All’, gennemgår vi Chalamets fem største præstationer. 

‘Beautiful Boy’.

5. ‘Beautiful Boy’ 

Det gør mere ondt, end man skulle have troet, at se Steve Carell græde. Især fordi det er Timothée Chalamet, der får ham til det. 

I ‘Beautiful Boy’ spiller Carell en far, der får sit hjerte knust af sin søns tiltagende meth-misbrug. 

Filmen har opiodkrisen som baggrund og var et hårdere stykke drama at forløse for den unge skuespiller oven på den bragende coming of age-succes med ‘Call Me By Your Name’ og ‘Lady Bird’

Temaet er tung, kompliceret og uløseligt. Vi forventer en forklaring på den unge Nics destruktive afhængighedsadfærd i Chalamets præstation. I stedet er han utilregnelig, irriterende og manipulerende, og det er ofte svært at holde af ham, ligesom det er naturstridigt anstrengende at se hans unge krop skrumpe grimt ind på grund af stofferne. 

Det er langt fra en let opgave at spille narkoman, men hos den lavmælte instruktør Felix van Groeningen formåede den unge skuespiller ganske overbevisende at tage usikkerheden fra ‘Call Me By Your Name’ og male den i en mørkere nuance. 

‘Lady Bird’.

4. ‘Lady Bird’ 

»En hel generations kæreste«.

Sådan indkapslede Vogue ganske præcist Timothée Chalamets symbolværdi i Hollywood, hvor han oven på sit gennembrud fulgte op med flere roller som coming of age-fantasi på godt og ondt. 

Mens der er flere good guy-Timothées at vælge mellem, er han til gengæld et mesterligt røvhul i ‘Lady Bird’ af Greta Gerwig, og det kan man ikke andet end at elske ham for. 

Rollen som den overfladiske Kyle, der vildleder Lady Bird til at gå i seng med ham og på grinagtig 90’er-vis er mod mobiltelefoner, er afgørende bevis på, at Timothée Chalamet er i stand til at tage pis på sig selv og sit billedskønne ydre.

Hvor han i de fleste efterfølgende forsøg på komediespil har været fejlskud eller tæt på (værst eksemplificeret i ‘A Rainy Day in New York’), fik Greta Gerwig lokket den mageløse ironi frem i Timmys ‘Lady Bird’-præstation. 

‘Little Women’.

3. ‘Little Women’ 

Det kan ikke siges for mange gange. Der er få, der kan spille teenageforelsket med stjerner i øjnene som Timothée Chalamet. 

Rollen som den elskelige nabodreng Laurie i ‘Little Women’ har traditionelt tilhørt noget mere klassiske mandetyper. I 90’er-versionen sås for eksempel en 20-årig Christian Bale blødt op af en skøn prinsefrisure med midterskilning.

Som Hollywoods ultimative unge gentlemen består Timothées ‘Little Women’-trick i at kende sin plads. Hvor han som March-søstrenes største beundrer blot bliver endnu mere uimodståelig. I et hav af mindeværdige scener mærkes den totale kemi, der gnistrer mellem Chalemet og Saoirse Ronan, der som 1800-tals-underdogs danser på terrassen udenfor og lader det konservative bal holde sit bonede dansegulv for sig selv. 

Som del af et storslået ensemble er Timothée Chalamets ‘Little Women’-præstation muligvis mindre højtravende, men en essentiel faktor i den Gerwig’ske makeover af USA’s hellige klassiker. Han leverer samtidig en kærlighedserklæring i det fri, der snildt måler sig med Colin Firths i ‘Pride and Prejudice’.

Faktisk kunne Timothée Chalamets rolle som Laurie lige så godt have heddet feminist bae. Da han i filmens finale troner med en baby i armene stik imod al 1880’er-tradition, er det som at se på et anakronistisk nationalromantisk maleri, man har lyst til at indramme og hænge op derhjemme som en evig fantasi. 

‘Bones and All’. (Foto: Yannis Drakoulidis / Metro Goldwyn Mayer Pictures)

2. ‘Bones and All’ 

Når Hollywoods fransk-amerikanske kronprins er bedst, er han så charmerende, at man vil gøre alt for ham. 

Men hvem vil Timothée gøre alt for? Svaret er den italienske instruktør Luca Guadagnino. Manden der så ham og satte ild til hans karriere med ‘Call Me By Your Name’. 

Da Guadagnino sagde ja til at instruere den syrede ungdomsromance ‘Bones and All’, der byder på en knusende ungdomsromance tilsat menneskeædende appetit, var det med det ultimatum, at hans unge mandlige muse skulle medvirke.  

Det kan man kun være taknemmelig for, for som den søgende og småfarlige Lee kombinerer Timothée Chalamet stilsikkert rollen som menneskeæder med den velkendte som førsteelsker. Resultatet er en af hans mest interessante roller til dato. 

Selvom Chalamet har perfektioneret den følsomme fyr ad så mange omgange, at det har sået tvivl om hans alsidighed, viser ‘Bones And All’, at hans talent ikke var et blink i forbifarten eller er på retræte. Det er en genkendelig, men mere voksen Chalamet, man møder i den uhyre særlige kærlighedsfilm.

Her er det i stedet hans kvindelige modpart i Taylor Russel der bryder ud, mens Timothées præstation er pålideligt medrivende.  

‘Call Me By Your Name’.

1. ‘Call Me By Your Name’ 

Ingen over, ingen ved siden af. 

Filmen, der for alvor introducerede Timothée Chalamet som fænomen, rummer stadig hans absolut bedste rolle. 

Det var egentlig ikke småting, den kun 20-årige skuespiller havde medvirket i, da han brød voldsomt igennem i 2017 – heriblandt filmdebuten i Christopher Nolans storfilm ‘Interstellar’ og en birolle i tv-serien ‘Homeland’. 

Den 17-årige Elio, der spiller klaverkoncerter i søvne, transskriberer noder for sjov og taler flydende fransk og italiensk havde alverdens potentiale for at blive verdens mest irriterende karakter. Han blev dog alt andet i Chalamets smukke og kejtede præstation, hvor man nærmest stadig kunne se vokseværket sitre i karakterens teenagekrop, der aldrig ved, hvor han skal kigge hen, når den ældre Oliver er i nærheden. 

Hvor virkelighedens Timothée Chalamet efterfølgende blev indbegrebet af cool som velformuleret og følsomt stilikon, er det pragtfulde ved hans Elio, at han ikke føler sig særlig cool, selvom han har et hav af prætentiøse kundskaber kørende for sig. 

‘Call Me By Your Name’-præstationen er så helstøbt, at man ikke kan forestille sig nogen anden i rollen. Det krævede frygtløshed fra Chalamets purunge talent at eje sin egen karakter så fuldkomment og turde tage plads over for Armie Hammer. 

Filmen fødte fænomenet Chalamet, og siden har intet været det samme. 

‘Bones and All’ får biografpremiere 24. november.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af