’Klovn’ er bare julegaven, der bliver ved med at give. Lige i hælene på seriens niende sæson foræres vi nu, i dur med den populære engelske tv-tradition, en julespecial.
Det er et koncept, jeg med glæde vil støtte op om – hvis det bliver gjort godt, selvfølgelig!
Så lad os pakke ’Jul i de gamle træsko’ op og se, om vi har været artige i år. Står den på kul eller godter?
Julens nisseplot
Der foregår simpelthen så mange ting på så ufatteligt kort tid i den her episode, at det næsten kræver et excel-ark at holde styr på alle trådene. Men hvis vi lige indledningsvis skal slå ned på ét af plottene, så lad os da snakke om nissen i rummet.
Hollandske Dirk, der længe har gået under aliasset Fnug, lider af lidt sinterklasseavond-tristesse, da den danske juleaften jo desværre ligger på den 24. december og ikke den 5., som hun, åbenbart, er vant til. Og da det dårlige humør hjemme i Åndehullet går ud over Caspers sexliv, er der jo kun ét at gøre: Klæde Frank ud som julemand og invitere ham over for at underholde Fnug, jeg mener Dirk, og fejre Sankt Nikolaus.
»Er det ikke lidt barnligt«, spørger Frank, hvortil Casper ganske fornuftigt svarer: »Fnug er også meget ung, så jeg tror ikke, du vil mærke den store forskel«. Godt ord igen, CC.
Senere i afsnittet dukker entertaineren Frank troligt op på gården, men planen giver naturligvis straks bagslag, og den fallerede nissemand bliver smidt på porten af stakkels Casper, der formentlig er underlagt endnu en nats fissesøvn.
Julemandskostumet bliver igen relevant på juleaftensdag, da Fætter Andreas bryder ind i kælderen for at stjæle det, så han kan klæde sig ud og tage til Tappernøje for at optræde for resten af familien. Det vil Frank dog ikke høre tale om, da han tidligere indførte et strengt låneforbud, eftersom Fætter Andreas, til ingens overraskelse, har en tendens til at levere ting tilbage i dårligere stand, end de var, da han fik dem.
I stedet påtager Frank sig nu rollen som julemand i et forsøg på at snige sig ind til den julemiddag, han grundet en MeToo sag under opsejling ikke er inviteret til.
Det er egentlig en ret god ide at benytte det her julemandskostume som fortællingens røde tråd, men hver eneste gang det bliver brugt, er det i en scene, der er så halvbagt og underfortalt, at man ikke kan undgå at føle, at der enten er en hel masse, der er blevet klippet ud for at strømline episoden, eller at ’Klovn’-holdet simpelthen ikke har tænkt deres ideer til ende.
Hvis episodens fokus havde ligget udelukkende på dette plot, havde man kunnet strikke en ganske udmærket julespecial sammen, men i stedet stryger vi igennem det hele for at få samtlige andre tråde med også (Fies graviditet havde fortjent, som minimum, et afsnit for sig selv).
Julens dialogudveksling
Det gør mig helt ondt at sige, men for måske første gang i mit bekendtskab med ’Klovn’-serien oplever jeg en episode uden en bemærkelses- eller mindeværdig replik (med mindre man tæller »tissekone«, der i en scene bliver sagt intet mindre end 15 gange, for så sjovt er det ord åbenbart).
Da jeg i sommer sad og tog noter til sæson 9, havde jeg til hvert afsnit skrevet langt flere replikker ned, end jeg ville kunne klemme ind i ugens gennemgang. men her må vi nøjes med én enkelt dialogudveksling, der primært er sjov, fordi Caspers kommentar falder så hurtigt, at man ikke når at se den komme.
Frank: »Jeg har ikke set mit barnebarn en eneste gang siden fødslen«.
Fætter Andreas: »Det er, fordi du har så travlt med at kigge på tissekoner!«
Casper: »Hvad er der nu galt med det?«
Julens cameo
Det bedste, der er at sige om ’Jul i de gamle træsko’, er, at Lars Mikkelsen er med.
Han gør det suverænt godt som pateren i den sammenbragte familias – selvom der igen er et problem med, at der ikke rigtigt bliver gjort plads til mange af de plotpunkter, der bliver sat i værk (først er han lidt småupassende over for Fie, dernæst skal han forestille at være Københavns Marco Polo, så er han kameramand med et måske tvivlsomt motiv, og til sidst er han gatekeeperen, der nægter Frank adgang til sin familie).
Men ikke desto mindre siger jeg tak til hr. Mikkelsen for sin medvirken, for han er et klart højdepunkt. Særligt da han, i en interessant blanding af storhedsvanvid og personlighedsspaltning, påtager sig sin gamle rolle som Præst Johannes fra DR-serien ’Herrens veje’ for at forene familien i bøn og tilgivelse.
Det er unægtelig sjovt at se en af Danmarks dygtigste skuespillere agere en form for hyper-Daniel Day-Lewis, der ikke bare lever sig ind i sin rolle op til og under optagelserne, men også fem år senere. Det måtte episoden for min skyld gerne have brugt meget mere.
Julens plothuller og retconning
Jeg er med på, at Klovn-universet ofte bevæger sig tættere på magisk realisme end kitchen sink-drama, men antallet af gange, man i denne episode bliver bedt om at udøve suspension of disbelief, er anstrengende.
Lad os lave en liste:
– Børnenes eksistens og alder. Et efterhånden velkendt diskussionsemne i ’Klovn’-regi, men stadig noget, der er værd at nævne på en liste over ting, der udfordrer gængs logik.
– Frank kan ikke vejen til Rigshospitalet, selvom han har boet i byen de sidste tyve år, så turen derhen skal simpelthen øves. Er vi i en verden, hvor alle telefoner og nyere biler ikke har indbygget GPS?
– Fnug hedder Dirk. Det er egentlig en meget sjov scene, især fordi Casper forklarer det, som om det var en selvfølge, men stadig – hun har simpelthen hollandske aner lige pludselig, bare for at vi kunne få en kort scene i Åndehullet, hvor Frank klædte sig ud som julemand?
– Frank skal hente Balder i Valby … Hvorfor i alverden hopper Balder ikke på cyklen i stedet for at blive kørt? Det tager en Kold Krig at komme tværs gennem København i bil. Bus, tog, taxa, løbehjul – alt havde været hurtigere end at tilkalde Frank, selv hvis han havde kunnet vejen til Valby (og hvorfor kan han i det hele taget ikke vejen hen til der, hvor hans datter og svigersøn bor?).
– Anette skal på lige præcis det toilet, Frank bruger. Af uransagelige årsager kan hun ikke benytte et af de sikkert mange andre, der er i den store Frederiksbergvilla. Det er enten exceptionelt dovent eller exceptionelt uhøfligt.
Julens bundlinje
’Klovn’ skal have en kæmpe cadeau for at have lavet en julespecial. Jeg synes, det er en skøn tradition, som vi burde udøve lidt oftere her i Danmark (man kunne eventuelt låne lidt af budgettet fra en af de 6.000 julekalendere, der produceres).
Desværre er det bare ikke et særligt godt ’Klovn’-afsnit. Den føles forhastet, fortænkt og for underfortalt. Der er alt, alt for mange plottråde, hvoraf langt de fleste kunne bære deres egne episoder, og det resulterer i en masse ujævne scener, der aldrig rigtigt når at blive sjove, samt langt flere plothuller, end vi er vant til i Klovn-universet (og vi er altså vant til en del).
Men jeg takker bestemt ikke nej til endnu et forsøg næste år. Der er jeg sikker på, den kommer til at sidde lige i skabet.
’Klovn’ Julespecial’ kan ses på TV 2 Play.