Med tanke på hans mildest talt plettede historik med religionen Scientology er Tom Cruises stjerne og popularitet i Hollywood er et af filmbyens helt store kendisparadokser.
I medierne er Tom Cruise da også gladere for at springe ud i faldskærm fra fly end at dele detaljer om sit privatliv. Hvilket giver god grobund for rygter.
I et nyt interview med The Times, hvor skuespilleren er i samtale med ‘Mission: Impossible’-kollegaerne Christopher McQuarrie og Simon Pegg, delte Cruise dog sine tanker om, de mange myter der florerer omkring hans person.
Her bad instruktør Christopher McQuarrie Cruise dele den »mærkeligste« historie, han har hørt om sig selv.
At folk »ikke havde lov til at kigge mig i øjnene«, lød det fra skuespilleren (via Indiewire), der afviste, at han skulle have forbudt sine kollegaer på filmoptagelser at søge øjenkontakt.
I interviewet har McQuarrie og Pegg også kun ros til over for den stuntglade skuespiller. Pegg fortæller endda, at Cruise er mere normal, end de fleste tror:
»Jeg har været i stand til at hakke mig gennem al den bizarre mytologi, der omringer ham. På den ene side er han Tom Cruise – den her enigmatiske filmstjerne, alle vil vide noget om. Og på den anden side er han bare en fyr. Jeg kan godt lide at være normal med ham«, fortæller medspilleren.
I interviewet kommer de også ind på den video, der blev offentliggjort fra optagelserne af ‘Top Gun: Maverick’, hvor Cruise råbte af medlemmer af produktionen for ikke at overholde retningslinjerne på en optagelse under pandemien.
Det bortforklarer instruktør McQuarrie med, hvor passioneret Cruise er omkring at lave film, der kan redde biografmediet. Den medfart ‘Top Gun: Maverick’ nød, fik da også mange til at udnævne Tom Cruise til biografernes frelser.
»Når det gælder hans arbejde, så var alt hvad Tom går op i på spil på grund af pandemien. For ham var der en fare for, at virussen kunne udslette biograffilm fra jordens overflade«, udtaler instruktøren til The Times (via Indiewire).
Den syvende film i serien ‘Mission: Impossible – Dead Reckoning del 1’ får biografpremiere 13. juli.