Venedig Film Festival 2023 lakker mod enden.
En lang række af sæsonens mest ventede film har set dagens lys for første gang og startet deres rejse frem mod forårets Oscar-uddeling. På lørdag uddeles Guldløven.
De højprofilerede titler til trods var fornemmelsen hos mange et stykke inde i festivalen, at topniveauet måske ikke var helt så højt som i nogle af de foregående år. Mange film var gode uden at være fuldkommen overvældende.
De senere dage kompenserede dog for den brogede begyndelse, og det samlede billede er i hvert fald en lang række vellykkede film, der gjorde det svært at barbere gode oplevelser fra til nedenstående liste.
Førstepladsen var måske nok den eneste, der blæste benene fuldkommen væk under mig, mens de efterfølgende ligger meget tæt og sikkert kunne jongleres godt og grundigt rundt på listen ved gensyn. Men uden at være mesterværker ville de pynte i enhver dansk biografmåned.
Her er de 10 bedste film, jeg så inden afrejse:
10. ‘Hit Man’
Richard Linklater træder bare aldrig rigtigt forkert, om han så laver coming of age med stort vingefang som i ’Boyhood’, kærlighedsfilosofi som i ’Before’-trilogien eller små skæve fortællinger fra USA’s mærkværdigste virkelighed som i ’Bernie’.
Hans nye film, ’Hit Man’, hører til sidstnævnte kategori med sin kuriøse virkelighedsbaserede fortælling om den uanseelige skolelærer Gary Johnson, der i politiets tjeneste går undercover som lejemorder i en række forskellige inkarnationer med henblik på at indfange de kommende drabskonspirerende forbrydere.
Det er en løjerlig historie, som Linklater fortæller energisk og utroligt sjovt med Glenn Powell i en karrieredefinerende præstation som manden med de mange ansigter. Under herlighederne gemmer sig en ikke uinteressant historie om identitet og selv.
9. ‘The Featherweight’
’Rocky’-myten får en original overhaling i Robert Kolodnys spændende take på såvel bokse- som biopic-filmen. Filmen følger den italiensk-amerikanske verdensmester i letvægt, Willie Pep, da han godt oppe i 40’erne beslutter sig for at gøre comeback.
Vi skruer tiden tilbage til hans storhedstid, mens vi samtidig overværer hans håbløse forsøg på at genoplive fordums succes, mens hans familieliv mildest talt knirker. Alt sammen fortalt i en faux-dokumentarstil, i sig selv et sjovt greb til en film, som foregår i 60’erne.
’The Featherweight’ er en frisk og præcis udforskning af italiensk-amerikansk maskulinitet og en nøgle til at forstå, hvorfor så mange sportsstjerner vender tilbage i manegen, selvom deres udløbsdato for længst er passeret.
8. ’Bastarden’
Nikolaj Arcel er tilbage i dansk film for fuld kraft og med et nyt troværdigt historisk drama 13 år efter den Oscar-nominerede ’En kongelig affære’.
Mads Mikkelsen spiller den fattige, men ambitiøse kaptajn Ludvig Kahlen, der vil tæmme den jyske hede for kongen, en mulig opgave, der møder massiv modstand i bedste ’There Will Be Blood’-stil.
Temaet om tunnelsynede ambitioner versus menneskelighed står stærkt, og Arcel demonstrerer igen sin evne til at sammenskrue et medrivende, episk og flot dansk drama, man tror på.
Læs mere om filmen her. Dansk premiere 5. oktober.
7. ‘The Killer’
David Fincher skærer fortællingen helt ind til benet med sin tilbagevenden til thrillergenren i ’The Killer’.
Michael Fassbender er den navnløse lejemorder, der må gå på kompromis med sin nihilistiske, professionelle kode, da han misser et mål og sendes ud på et hævntogt i den stilede og stemningsfulde Netflix-film.
Læs mere om filmen her. Premiere på Netflix 10. november.
6. ‘El Conde’
En af de værste diktatorer i nyere tid som en vampyr på jagt efter en ende på sit 250 år lange liv?
Jep, instruktøren bag de idiosynkratiske biopics ’Jackie’ og ’Spencer’ går hele linen ud med sin nye film om sit hjemlands Chiles mest mørke fortid. I centrum er Auguste Pinochet, hvis undertrykkende regime her forankres i en vampyrhistorie som symbol på den arv, der stadig gennemsyrer landet.
Der var forbløffende mange sorthvide film på årets festival – fra tyske ’Teorien om alting’ til ’Green Border’ og første del af ’Maestro’ – men ’El Conde’ var utvivlsomt den flotteste.
Læs mere om filmen her. Premiere på Netflix 15. september.
5. ‘Maestro’
Bradley Cooper kan noget helt særligt med musikfilmgenren, for uden helt at komme op på siden af hans instruktørdebut ’A Star Is Born’ overbeviser han igen med sin elegante og rørende fortælling om komponistlegenden Leonard Bernstein og dennes hustru, Felicia, der står i skyggen af sin geniale og skabsbiseksuelle mand.
Cooper udfordrer biopic-formularen akkurat nok til, at ’Maestro’ føles som et friskt og levende bidrag, og både han selv og Carey Mulligan leverer Oscar-værdige præstationer.
Læs mere om filmen her. Premiere på Netflix 20. december.
4. ‘Priscilla’
Sofia Coppola har lavet den film om Elvis, vi også har brug for at se oven på Baz Lurhmanns billetbasker fra sidste år.
I fortællingen set fra Presleys hustru Priscillas perspektiv er Elvis en narcissistisk groomer, der spærrer sin purunge udkårne inde fysisk såvel som mentalt.
Cailee Spaeny og ’Euphoria’-stjerne Jacob Elordi er hamrende gode i hovedrollerne i Coppolas både smukke og foruroligende drama.
Læs mere om filmen her. Dansk premieredato uvis.
3. ’Evil Does Not Exist’
‘Drive My Car’-instruktør Ryûsuke Hamaguchi er tilbage med en lille, men gribende historie om en landsby uden for Tokyo, der protesterer, da en virksomhed fra Tokyo vil åbne en glamping-plads i det smukke skovområde.
En lavmælt og poetisk og dog tydeligt antikapitalistisk perle dybt forankret i naturen.
Dansk premieredato uvis.
2. ‘Io Capitano’
‘Gamorrah’-instruktør Matteo Garrone har lavet en slående stærk film om de tusindvis af migranter, der hvert år rammer Italiens breder fra Afrika og Mellemøsten i håb om et bedre liv.
Eller rettere, han fortæller én gribende historie om 16-årige Seydou, der sammen med sin fætter tager turen fra Senegal mod det forjættede Europa med en drøm om berømmelse og rigdom.
Det er modigt og stærkt, at Garrones hovedperson er et af de mennesker, som de fleste af Europas politikere er knusende enige om at afvise – nemlig de stærke unge mænd, der ikke er flygtet på grund af trusler mod deres tilværelse, men blot jagter en øget grad af lykke og muligheder, ikke ulig da europæere håbefuldt rejste mod Amerika i 1800-tallet.
Seydou er en sød og sympatisk, men naiv ung fyr, der trodser advarslerne om, at mange omkommer under den farlige rejse mod Europa – blot for at ende i uhyrligheder, man ikke ville ønske for sin værste fjende.
Og det er netop pointen i Garrones smukke, stedvist magisk realistiske og hele vejen igennem oprørende film: Det kan godt være, Seydou aldrig skulle have forladt Senegal, men ingen har fortjent den uværdige skæbne, der venter så mange migranter i vor tid. Slet ikke et selvopofrende ungt menneske med en drøm.
Dansk premiere uvis.
1. ’Poor Things’
Den græske mester bag ’Dogtooth’ og ’The Favourite’ Yorgos Lanthimos har aldrig været så ambitiøs som i sin svimlende vellavede, originale og, ja, feministiske nye film.
Willem Dafoes gale videnskabsmand har genoplivet en kvinde, Bella, med et barns hjerne, og som hjerne og krop kommer mere og mere in sync, bliver det tydeligt, at hun må bryde med sin beskyttede tilværelse og gå egne veje … Resultatet er liderligt, uforudsigeligt og dybt originalt.
Er der nogen retfærdighed til, vinder Yorgos Lanthimos Guldløven på lørdag.
Læs mere om filmen her. Dansk biografpremiere 18. januar.