‘A Family Affair’: Zac Efrons selvironi fejler ikke noget – men det gør alt andet

Hvem er det, der har kneppet alle mødre til manuskriptforfatterne i Hollywood?

Er der en form for streamingbaseret traumebearbejdelse i gang? 

I hvert fald er vi i løbet af to måneder blevet skænket ikke én, men to romantiske komedier, hvor en yngre international superstjerne forelsker sig hovedkulds i en lækker, rig Los Angeles-solomor med et kreativt job.

‘The Idea of You’ forenede Anne Hathaways »you don’t know you’re beautiful«-gallerina med Nicholas Galitzines pseudo-Harry Styles. 

Netflix-varianten ‘A Family Affair’ smider nu Nicole Kidmans enke og bestsellerforfatter Brooke Harwood i de veltrænede arme på Zac Efrons verdensberømte filmstjerne Chris Cole, der på grund af celebritylivets ensomhed er efter sin 24-årige assistent Zara. Som derfor hader ham. 

Da et skænderi over en forsinket latte-levering fører til Zaras nedsmeltning og opsigelse, må Chris derfor vinde sin i virkeligheden højtskattede assistent tilbage. Men da han under missionen i stedet inviterer sig selv på tequilashots og knalder hendes mor, går det ikke ligefrem som planlagt. 

Hermed igangsættes en erotisk MUS-samtale mellem arbejdsgiver, arbejdstager og mor, som ingen har bedt om. 

For at ‘A Family Affair’s MILF-præmis allerede er kørt træt en måned inden premieren, er ikke dens største problem. 

Trods en Zac Efron, der er lige så klar til at tage pis på sig selv, som han er til at hoppe i kanen med Nicole Kidman, står især ét element på Netflix-komediens hals fra start. 

Nemlig den misforståede idé om, at modsætninger mødes-romance blandet med frygtelig chefkomedie blandet med familiedrama i nogen verden skulle forestille at være andet end en hvirvelvindssmoothie af dårlige idéer. 

Selvom det langt fra var alle, der faldt for romancen i ‘The Idea of You’, tror jeg cirka nul procent så den og tænkte – ’mere om hvilken indflydelse det havde på datteren, tak’. 

Ideen om den campede romance mellem Zac Efron og Nicole Kidman bliver konstant cockblocket af Joey Kings karakters 24-årige teenagemanerer. 

Det er svært at holde den mindste smule af Zara, der føler sig alt for god til at FaceTime sin chef for at vise ham supermarkedets udvalg af Oreos, da hun føler sig dybt berettiget til et producerjob på grund af to års runnertjans. Det hjælper ingenlunde på det, at King udviser timing og komisk flair som et rasleæg, der falder på gulvet. Hun slår sig selv til lirekassemand i forsøg på at fremprovokere grin og følelser, men lige lidt hjælper det.  

Det er til gengæld virkelig let at holde af Zac Efrons irriterende, men tilpas selvbevidste karikatur på en filmstjernediva, der i filmens eneste rigtig sjove scene synger hjerteligt med på Chers ‘Believe’, mens han kører bil. 

Bøffen Chris Cole kunne være endt som en endnu mere generisk Netflix-bøf, men man mærker et campet hjerte banke i karakteren. Som når hans træningsregime ikke tillader ham selv at snacke, hvorfor han i stedet laver vafler til sine to koloenorme grand danois-hunde. Eller reciterer replikker fra sine førsteelskerroller i sengen, men insisterer helhjertet på, at det er »første gang jeg mener det«. 

Faktisk kunne ‘A Family Affair’ have været endnu bedre, hvis Zac Efron havde været i stand til at bevæge sit ansigt som et normalt menneske. Som gammel ‘High School Musical’-fan kan man ikke undgå at mærke et savn til dengang, han lød og lignede sig selv i al sin bombastiske ‘Bet On It’-begejstring. 

Zac Efrons selvironi kan dog ikke holde filmen på pumperne i mere end første tredjedel. Og da komediedelen træder i baggrunden, og ‘A Family Affair’ begynder at tage sin kærlighedshistorie alvorligt, begynder man hurtigt at kede sig bravt. 

Det er alt sammen mærkeligt nok til en vis grad af hatewatching. Men filmen beviser først og fremmest, hvordan Hollywood på rekordtid har udtømt Din Mor-joken for både drama og komik. 

---

Kort sagt:
‘A Family Affair’ er ikke helt uden glimt i øjet. Den lever så højt, som den nu kan, på en helhjertet Zac Efron-præstation, hvilket desværre bare ikke er ret højt.