Der er ganske få skuespillere, der har haft så stor betydning for superheltefilm som Hugh Jackman.
Stjerner som Christopher Reeve (Superman), Michael Keaton (Batman) og Robert Downey Jr. (Iron Man) er nok en hylde over, men her befinder vi os så også i genrens ypperste panteon.
I alt har den 55-årige australier spillet Wolverine (her medtager vi et par ultrakorte cameos) imponerende 10 gange i diverse ’X-Men’-film, hvor eventyret startede med Bryan Singers første skelsættende film i serien for 24 år siden.
Oprindelig var det den skotske skuespiller Dougray Scott, der var blevet castet som Wolverine, men da ’Mission: Impossible II’, som Scott også medvirkede i, blev forsinket og dermed spændte ben for Scotts medvirken i ’X-Men’, fik Jackman rollen som Wolverine.
Jackman gik på pension som Wolverine i 2017 med den perfekte svanesang i ’Logan’, hvor han spillede hjertet ud til Oscar-perfektion, men måtte se sig forbigået af det superhelteforskrækkede akademi. Farvellet blev dog vekslet til et ’på gensyn’, da Jackman dukkede op i Ryan Reynolds’ morsomme update-video til ’Deadpool & Wolverine’ i 2022, hvor han lod sig overbevise om at spille Wolverine en gang til.
Filmen er blevet Marvels største succes i årevis, men om vi får Jackman at se som Wolverine igen, er stadig lidt tvivlsomt. Men det er i hvert fald umådeligt svært at forestille sig, hvilken skuespiller der kan følge i Jackmans fodspor, om end Marvel-bossen Kevin Feige i kølvandet på ’Deadpool & Wolverine’ har løftet sløret for en fremtidig recasting.
Til trods for at Jackman til sine dages ende vil være associeret med Wolverine (hvilket han forhåbentlig tolker som et stort kompliment), har han også skabt sig en flot og respektindgydende karriere som skuespiller uden for superheltegenren, der byder på en enorm alsidighed og beundringsværdig dedikation.
Hans naturlige karisma, klangfulde tenorstemme og betydelige erfaring fra teaterverdenen (i hjemlandet, på West End og siden på Broadway) har skræddersyet ham til hovedroller i musicals som George Millers animationshit ’Happy Feet’, crowdpleaseren ’The Greatest Showman’ og Tom Hoopers ’Les Miserables’.
Han er en mester i at maskere skumle hemmeligheder bag overfladiske og glatte karakterer, som han gør i film som ’Bad Education’ og ’Scope’, mens han også er garant for følelsesmæssige intense præstationer i alt fra ’Prisoners’ til ’The Son’.
Og så rummer hans skuespil et fysisk element, hvor hans anseelige højde og fremskudte muskulatur giver ham en enorm tilstedeværelse, der ofte kombineres med en flair for at bore ned i karakterernes sårbare sider.
Mens ’Deadpool & Wolverine’ stadig buldrer derudaf i biograferne, fremhæver vi hans syv bedste roller udenfor superheltegenren – med en enkelt undtagelse.
7. ’The Fountain’
Som Soundvenues Lise Ulrich pointerede, mistede ellers pålidelige Darren Aronofsky »totalt jordforbindelsen« med det usmagelige egotrip ‘Mother!’ fra 2017. Men faktisk var hans blot fjerde film i instruktørsædet, ‘The Fountain’, lidt af et forvarsel om hans hang til prætentiøse forfængelighedsprojekter.
’The Fountain’ er en romantisk odyssé med noter af science fiction, der foregår i tre forskellige tidsperioder, hvor Hugh Jackman og Rachel Weisz spiller en række tæt forbundne karakterer. Handlingen udspiller sig i 1600-tallets Spanien, hvor en conquistador leder efter ungdommens kilde, i nutiden hvor forskeren Tommy Creo forsøger at kurere sin kones tumor, og i fremtiden hvor en mystisk rumrejsende passer et ikke helt almindeligt træ.
’The Fountain’ er ganske smuk på et visuelt plan, men er generelt en pinefuld oplevelse med Aronofskys idiosynkratiske symbolik, religiøse referencer og den langstrakte handling.
Jackman giver dog – under de svære omstændigheder – en flot præstation i den tredobbelte rolle, hvor han som især Tommy Creo demonstrerer den følelsesmæssige intensitet og indlevelse, han ofte bærer med sig.
Mest af alt er filmen et vidnesbyrd om, at Jackman ofte alene kan løfte en middelmådig films niveau markant.
Kan ses på Disney+, Blockbuster og SF Anytime.
6. ‘The Son’
Florian Zeller bragede i 2020 igennem med sin filmatisering af sit eget teaterstykke, ’The Father’, der indbragte Anthony Hopkins en Oscar for hans præstation som den demensramte Antony.
’The Son’, som også er en filmatisering af Zellers teaterstykke af samme navn, gik langt fra samme sejrsgang, og blev udsat for en pæn mængde kritik – navnlig filmens kvælende melodrama. Men Jackmans præstation blev alligevel fremhævet.
I ’The Son’ spiller Jackman den midaldrende jurist Peter, der har startet en ny familie med den unge Beth (Vanessa Kirby) og deres nyfødte barn, mens hans tidligere kone Kate (Laura Dern) og deres fælles søn Nicholas står sig på sidelinjen. Da Kate en dag dukker op foran Peters labre lejlighed, er det med nyt om Nicholas. Hun er slemt bekymret for deres søn og frygter for hans mentale helbred. Nicholas flytter derfor ind hos Peter og hans nye familie for at få luftforandring. I starten går det bedre, men hurtigt viser det sig, at Nicholas’ problemer stikker dybere end som så.
Trods de mange prygl filmen har fået, er ’The Son’ bestemt ikke et ueffent drama. Den har faktisk ganske fine observationer om depression, og hvad det gør ved familiedynamikker. Jackman leverer en ren tour de force som Peter, der bliver mere og mere fortvivlet i sin faderrolle, hvor han både skal balancere karriereambitioner, sine egne dæmoner fra en hård barndom, sit nye familieliv og sin søns mentale helbred.
Mens filmens overraskende og mørke slutning formentlig ikke taler til alles smag, er Jackmans kraftfulde præstation i især de døende minutter af filmen svær at ryste af sig.
Kan ses gratis på Filmstriben.
5. ‘Les Miserables’
Det heftigt dyrkede musicalfænomen, ’Les Miserables’, der bygger på Victor Hugos originalværk fra 1862, blev i 2012 filmatiseret af instruktøren bag ’Kongens store tale’ (og siden den hæslige ’Cats’ …) Tom Hooper.
I denne svulstige og velspillede (hvis vi ser bort fra stakkels, fejlcastede Russell Crowe) version spiller Jackman helgenfiguren Jean Valjean, der efter 19 års trældom i fængsel som følge af et beskedent brødtyveri bliver prøveløsladt og siden flygter fra lovens lange arm. På sin vej mod sjælefrelse adopterer han det vanrøgtede barn Cosette og flygter med hende til Paris, hvor endnu en revolution rumsterer blandt byens undertrykte befolkning.
Til trods for at filmen rummer flere stærke sang- og skuespilpræstationer af blandt andre Samantha Barks, Aaron Tveit og Anne Hathaway (der vandt en Oscar), trækker Jackman det tungeste læs. Han fortolker smukt stornumret ’Bring Him Home’ med sin lyse vibrato, han raser og spytter den krævende solo ’Valjean’s Soliloquy’ ud, og han gestalter overbevisende Valjeans nye faderlige følelser i ’Suddenly’.
Jackman fortalte i 2012 til Backstage, at ’Les Miserables’ er en af hans yndlingsmusicals nogensinde, og at han aldrig havde jagtet en rolle så aggressivt. Det er denne passion, man mærker gennem hele filmen, og i sidste ende også den, der gav ham hans hidtil eneste Oscar-nominering.
Kan ses på SkyShowtime, Blockbuster og SF Anytime.
4. ‘Bad Education’
En af Jackmans mest fascinerende hovedrollepræstationer er rollen som den skruppelløse skoleleder Frank Tassone i Cory Finleys glimrende ’Bad Education’, der bygger på New York Magazine-artiklen ’The Bad Superintendent’, som afdækkede den største svindelsag i det amerikanske skolevæsen.
På overfladen arbejder den karismatiske Frank utrætteligt for at gøre gymnasiet Roslyn til en velrenommeret uddannelsesinstitution, og hans nyeste projekt, en såkaldt SkyWalk, har både vakt anerkendelse blandt lærerne, eleverne og den forblændede skolebestyrelse.
Hvad de ikke ved er, at Frank og hans partner in crime, souschefen Pam, hemmeligt tapper skolen for midler til deres egne kontoer. Men da studenterjournalisten Rachel fornemmer noget fordækt ved skolens administration, bliver det polerede lag af Franks facade og skolen hurtigt skrællet af.
Jackman får i ’Bad Education’ lov til at vise hidtil usete sider af hans alsidige talent med Frank, der lever på så mange livsløgne, at han til sidst fremstår mere desperat end beregnende. Frank skummer fløden på bekostning af personale og skole, men en del af ham kerer sig oprigtigt af sine elever.
Det er denne splittelse, der gør Frank til en spændende karakter – og det er primært Jackmans fortjeneste.
’Bad Education’ kan desværre ikke streames herhjemme for øjeblikket.
3. ‘The Prestige’
Det kræver et helt særligt talent at kunne byde en skuespiller af Christian Bales karat op til dans. Men det gør Hugh Jackman i Christopher Nolans fortryllende ’The Prestige’.
Her spiller Bale og Jackman de to tryllekunstnere Alfred Borden og Robert Angier, som i London i 1890’erne bekriger hinanden med mere eller mindre beskidte tricks i håb om at opfinde det mest berømte og storslåede tryllenummer i verden.
Til trods for at scenepartnerne hedder Bale, Michael Caine, Scarlett Johansson, Rebecca Hall, Andy Serkis og selveste David Bowie, formår Jackman at suge publikums opmærksomhed til sig ved at gøre Angier til en lige dele tragisk, manipulerende, karismatisk og hensynsløs karakter.
Hans stærke kemi med Bale løfter filmen til et endnu højere plan, og man kan kun håbe, at vi i fremtiden ser de to skuespillere krydse klinger med hinanden igen. Gerne med Nolan i instruktørsædet.
Kan ses på Max, Viaplay og Blockbuster.
2. ‘Logan’
»Armen altså … ’Logan’ er jo guddødemig en superheltefilm«, tænker du måske. »Du sagde bedste roller udover superheltefilm«.
Korrekt, men:
1. Instruktør James Mangold bøjede selv reglerne ved delvist at præsentere filmen som en rå neo-western.
2. Jeg sagde med en enkelt undtagelse, så du var altså advaret!
’Logan’ foregår i den nære fremtid, hvor der ikke længere fødes mutanter. De fleste mutanter er døde, mens andre lever i skjul fra menneskene. Logan og Professor X (en fænomenal Patrick Stewart) har derfor isoleret sig i en sølle flænge nær El Paso, hvor professorens forstand langsomt smuldrer, mens Logans helingsevne er ved at forsvinde.
Da en ung mutant, Laura/X-23, der har en tæt forbindelse til Logan, pludselig dukker frem af skyggerne med en lyssky organisation i hælene, må Logan overveje, om han stadig har et sidste skud heltemod tilbage i den tyndslidte krop.
Mangolds film er ekstremt voldelig og knusende deprimerende, og det gør den til en af de mest modne film i hele ’X-Men’-franchisen. Jackman storspiller atter i sin glansrolle, og han er bedre end nogensinde, når alt pomp og superhelteglamour er skrællet af Logans livstrætte homo superior. Wolverine er i ’Logan’ en saga blot, og Jackman rammer flot et mix af sårbarhed, selvmordsimpulser, indestængt vrede og de mange sår (fysiske og psykiske), som Logan bærer rundt. Scenerne med Stewart og Dafne Keen er elektriske, og filmens gribende slutning går lige i hjertet.
Kan ses på Disney+, Blockbuster og SF Anytime.
1. ‘Prisoners’
Førstepladsen på denne liste kan der ikke være den store tvivl om. Jackmans ubetinget bedste præstation er rollen som den paranoide prepper og knudemand Keller Dover i Denis Villeneuves forrygende thriller ’Prisoners’.
Keller og hans familie bor i en søvnig flænge i Pennsylvania, hvor samfundet er småt og trygt. Alligevel har Keller stoppet kælderen til med fornødenheder, der taler ind i devisen om at håbe på det bedste, forberede sig på det værste.
Men da ulykken endelig sker, viser den sig i uventede klæder. Kellers seksårige datter Anna og nabopigen Joy bliver kidnappet ved højlys dag, og det lokale politi, med den egenrådige detektiv Loki i spidsen, påbegynder efterforskningen. Det samme gør Keller på sin egen måde, når han ingen midler skyer for at finde sin datter.
’Prisoners’ er propfyldt med Hollywoods absolutte flødeskum. Foruden Villeneuve styrer henholdsvis Roger Deakins og salig Jóhann Jóhannsson billed- og lydsiden, mens Viola Davis, Jake Gyllenhaal, Melissa Leo og Paul Dano pryder rollelisten. Alligevel er det Jackman, der stjæler hver eneste scene, han medvirker i. Han spiller især på to sider af Keller, der gør, at man det ene øjeblik er stærkt intimideret af hans enorme fysisk og brutale adfærd, mens man det andet øjeblik nærer sympati for hans håbløse desperation.
To scener stikker ud. Én, hvor Keller apatisk torturerer en hovedmistænkt bag kidnapningen, og én, hvor han hjerteskærende reagerer på billeder, som Loki viser ham, af blodige tøjdele, der tilhører Anna. Begge illustrerer med al tydelighed, hvorfor Jackman havde fortjent en Oscar-nominering for sit mesterlige arbejde.
Kan ses på Prime Video, Blockbuster og SF Anytime.