Biograferne har så stor medvind lige nu, at de er ved at tage tidsånden tilbage fra streaming

KOMMENTAR. Det var ærlig snak.

Det var faktisk forbløffende ærlig snak, da instruktøren Jon Watts – som blandt andet har instrueret alle Spider-Man-filmene med Tom Holland – forleden over for Deadline satte ord på, hvorfor han bryder sin kontrakt med Apple om at lave en opfølger til sin actionkomedie ’Wolfs’ med superstjernerne Brad Pitt og George Clooney.

Allerede inden premieren i september blev toeren ellers annonceret, og siden gik profetien om filmens succes i opfyldelse, for ’Wolfs’ blev slet og ret den mest sete film på Apple TV+ nogensinde. Den fik efter sigende brugertallet til at gå 30 procent op i premiereugen, og Apples filmchef havde lutter lovord tilovers for Watts og de to hovedrolleindehavere.

Men kærligheden var ikke gengældt.

For Watts, Pitt og Clooney var blevet stillet en bred biografpremiere i udsigt, da de indgik aftalen med Apple om at lave filmen. En biografudrulning, som techmastodonten rullede tilbage kort inden verdenspremieren på Venedig Film Festival i september efter at have brændt nallerne på spionfilmen ’Argylle’ og ’Fly Me To the Moon’ med Scarlett Johansson og Channing Tatum, der begge floppede ved billetlugerne og skabte panik på Apple-kontorerne.

En panik, der altså endte i en beslutning om, at Apple var bedst tjent med at give ’Wolfs’ en stort set rendyrket streamingpremiere i bedste Netflix-stil.

Allerede i forbindelse med verdenspremieren fornemmede man, at Apples kovending ikke huede filmens kreative kræfter. »Det er ærgerligt, selvfølgelig er det ærgerligt«, sagde George Clooney foran verdenspressen i Venedig, da filmen var blevet vist for første gang, dog i en diplomatisk tone.

Nu er der gået nogle måneder, og de forsonende miner er afløst af, ja, forbløffende ærlighed.

»Jeg stolede ikke længere på dem«

»Deres sidste øjebliks skifte fra en lovet bred biografpremiere til en streamingudrulning var en total overraskelse og blev lavet uden nogen forklaring eller diskussion. Jeg fik det ikke gang at vide før mindre end uge, før de annoncerede det til verden«, siger Jon Watts til Deadline.

»Jeg var totalt chokeret og bad dem om venligst ikke at inkludere nyheden om, at jeg var i gang med at skrive en opfølger. De ignorerede min anmodning og annoncerede det i deres pressemeddelelse alligevel, umiddelbart for at skabe et positivt spin til deres streaming-kovending«.

Jon Watts fortæller videre, at han betalte den løn, han fik for at skrive på toeren, tilbage til Apple, og at han undlod at kommentere sin utilfredshed omkring premieren, så det ikke skabte negative overskrifter om en film, han ellers er stolt af.

»Men sandheden er, at Apple ikke aflyste ’Wolfs’-opfølgeren, det gjorde jeg, fordi jeg ikke længere stolede på dem som kreativ partner«, siger han.

I et Hollywood, hvor man så vidt muligt holder kontroverserne til de indre linjer, er det en sviende karakteristik af verdens mest værdifulde virksomhed.

Da Apple lancerede deres ambitioner på film- og serieområdet i 2019, var det med et brand som den kunstnervenlige streamingaktør med forhåndsaftaler med a-listere som Steven Spielberg, Alfonso Cuarón, Steve Carell og Reese Witherspoon. De kan ikke konkurrere med Netflix’ abonnementsmasse, men de har kunnet konkurrere med klodens største pengetank og et løfte om at give skaberne frie hænder – som da Martin Scorsese fik 200 millioner dollars til at lave en næsten fire timer lang film med ’Killers of the Flower Moon’.

Et ry som en upålidelig samarbejdspartner er en alvorlig skramme i Apples renommé i Hollywood, særligt fordi det er indlysende, at Watts ikke kun taler på egne vegne. Han har utvivlsomt Clooney og Pitt i ryggen, og det er to herrer, man ikke ønsker at have imod sig i Hollywood.

’Glicked’ brager igennem

Konflikten må samtidig læses ind i den seneste udvikling hos konkurrenten Netflix.

Som tidligere beskrevet her i spalterne mærkede streaminggiganten et alvorligt hak i tuden, da folkene bag en kommende ’Stormfulde højder’-film – med Margot Robbie i spidsen – takkede nej til et Netflix-tilbud på en milliard kroner blot for at sige ja til lidt over det halve, alene for at få filmen i biografen og ikke direkte på streaming.

Samtidig gør Greta Gerwig en brav indsats for at få sine to kommende ’Narnia’-film ud i verdens IMAX-biografer, selvom hun laver dem for Netflix, der betaler regningen.

Efter et årti, hvor streamingtjenesterne har sat retningen for Hollywood, mens de traditionelle studier desperat har fulgt i deres fodspor af frygt for at blive hægtet af udviklingen, er der en vis fornøjelse i at se Hollywoods kreative royalty sige fra over for Silicon Valleys spydspidser.

Men det antyder også, at vi står over for kimen til et seismisk skifte i populærkulturen.

Et skifte, hvor biograferne skridt for skridt tager magten tilbage fra streamingtjenesterne.

Lige nu brager både ’Gladiator II’ og ’Wicked’ igennem ved billetlugerne. ’Wicked’ har haft den bedste åbning for en Broadway-musical-filmatisering nogensinde, mens ’Gladiator II’ allerede har rundet en indtjening på flotte 220 millioner dollars globalt. I Danmark solgte Ridley Scotts Romerriget-sequel halvdelen af forrige uges biografbilletter.

Streamingtræthed

Det giver biograferne en tiltrængt kommerciel forløsning. Det skal være dem velundt – trods solstrålehistorier med Barbenheimer i spidsen har det været trængte tider, fra og med coronavirussen lukkede verden ned i starten af 2020. Besøgstallene er endnu ikke vendt tilbage til samme niveau som før pandemien. Covid og siden strejkerne i Hollywood forsinkede et væld af amerikanske billetbaskere, mens publikum ændrede vaner, og fladskærmens endeløse muligheder var en akut trussel.

Det er det selvfølgelig stadig. Men min fornemmelse er, at zeitgeist-pendulet er ved at svinge tilbage i biografernes favør.

Man har de seneste år mærket en streaming-træthed, som er udløst af kombinationen alt for mange muligheder plus alt for lidt, der føles som tid godt givet ud. Mere content, mindre kvalitet. Denne udmattelse har skabt nye trends som en dvd-revival, ingen havde set komme for bare fem-syv år siden.

Streamingtrætheden spiller tæt sammen med bredere samfundsmæssige trends i retning af fordybelse og ro med alt fra silent retreats til meditation og dumb phones som modvægt til stress, angst, fomo og digital afhængighed. Streaming er ikke længere hot, nyt og spændende, det er den tankeløse automatindstilling, som mange lige nu forsøger at gøre op mod i et forsøg på at tage taktstokken over ens fritid og mentale velvære tilbage.

Og her udgør biograferne en modvægt. Ikke fordi alt det, Hollywood bringer til fadet på de store lærreder, ligefrem repræsenterer den fordybelse og mening, som mange efterspørger. Det er ’Gladiator’-toeren og Broadway-filmatiseringen ’Wicked’ udmærkede eksempler på.

Men den sande kunstneriske originalitet findes i øjeblikket hyppigere i det gode gamle, afsluttede to timers-koncept end i de serielle formater på skærmen. Og i det mindste repræsenterer biografen to-tre timers uforstyrret fokus, hvor kun de værste syndere hiver mobilen frem. Det er et af det offentlige rums sidste mobilfri zoner, hvor vi forenede om en fælles oplevelse retter øjnene samme sted hen.

Økolejr eller McDonald’s

At biograferne i den forstand er modkultur, kan i sig selv antyde et kommercielt problem, for modkultur er per definition niche, og er der noget, biograferne ikke ønsker at være, er det netop det. Biograferne vil være mainstream, en del af helt almindelige menneskers hyppige kulturforbrug, og ikke … opera eller kongeligt teater.

I en mainstreamforstand er sandheden jo nok den, at flere og flere i den brede befolkning måske stadig er ved at opdage streamingmodellens bekvemmeligheder, mens biograferne i stigende grad er en event-oplevelse på linje med at gå til koncert eller i teatret.

Så det er ikke, fordi jeg erklærer streamingtjenesterne for en død dille. De er kommet for at blive, og der bliver stadig lavet gode serier, men helt generelt rammer biograferne i øjeblikket den progressive tidsånd i skærende kontrast til streamingtjenesternes opium for masserne.

Og Hollywoods topstjerner fører nu an i bevægelsen med deres mere og mere ufravigelige krav om, at de vil have deres hjertebørn i biograferne, som var det valget mellem en økolejr i den frie natur og en uges ophold på McDonald’s.