’Kærestebreve fra Thy’: Ganger-frontmand ser sine familiespøgelser i øjnene i rørende dokumentar

CPH:DOX. Det har til tider lydt som plottet til en film, når Ganger-frontmanden Thomas Bach har beskrevet skabelsesprocessen bag de tre album i ’Mørktropisk’-trilogien, der alle trækker på hans forhold til sine forældre.
’Mørk’ blev skrevet, efter han havde mistet sin far til terminal kræft, ’Tro’ kostede ham forholdet til sin mor, og med ’Pisk’ forsøgte han at genskrive sin tumultariske familiehistorie med udgangspunkt i de kærestebreve, hans forældre havde sendt til hinanden, dengang de var unge og nyforelskede i Thy i 1980’erne. Breve, som faren overrakte Bach på sit dødsleje, så sønnen bedre kunne forstå, hvor forældrene kom fra.
Det er denne arkæologiske opdagelsesrejse i familiens fortid, som nu er blevet til en film med Tammes Bernsteins fine dokumentar ’Kærestebreve fra Thy’, der følger Bachs terapeutiske proces med at skrive ’Pisk’ og genetablere forholdet til sin mor, som han ikke har talt med i to år.

Vi er med, når Thomas åbner brevene for første gang med det erklærede mål at skabe et nyt narrativ omkring sin familie, som har været præget af svigt, alkoholmisbrug og forældrenes forliste ægteskab, der stødte forældre og børn fra hinanden.
Ganger-hovedarkitekten vil ikke være bitter. Han vil tilgive og genskabe det, der blev ødelagt i kølvandet på den hvirvelvind af en forelskelse, som i første omgang førte hans forældre sammen, der blev forlovet efter få måneder og måtte sælge farens motorcykel for at få råd til brylluppet.
Når Thomas læser brevene, ser han kærlige, intime og traumatiske sider af sine forældre, han aldrig selv har kendt – ikke mindst når han får røde kinder af de eksplicit seksuelle beskrivelser, det passionsfyldte unge par nedhældede på papir.
Med fremtiden foran sig og kærligheden som ledsager er deres korrespondancer fulde af håb, hvilket kun gør det mere hjerteskærende, at man ved, at forholdet ikke vil vare ved. Hvilket da også slår igennem i brevene, der gradvist skifter tone, i takt med at virkeligheden og parrets forskellige prioriteter kommer hamrende.

Parallelt med bearbejdningen af brevene rejser Thomas rundt og interviewer folk fra forældrenes unge år i Thy. Ofte maler de forskellige billeder af, hvem forældrene var, og en væsentlig pointe igennem filmen er, at de sandheder, der kan blive etableret i en familie, alle afhænger af øjnene, der ser.
I bund og grund er ’Kærestebreve fra Thy’ et klassisk dansk dokumentar-relationsdrama om at overkomme familietraumer, hvilket nogle gange låser filmen i en lidt for velkendt formular. For det meste holder Bernstein sig dog for god til at reducere materialet til en simpel terapisession.
Med finurlige fortællegreb skildrer han også Thomas Bachs kreative proces, som vi følger, når han bevæbnet med en bouillonterning af sine forældres fortid rejser til Italien med resten af Ganger-holdet, hvor ’Pisk’ materialiserer sig, mens de i fællesskab dykker endnu dybere ned i fortiden.
Der er et stort filmisk overskud, når instruktøren bruger en refleksion i et vindue til at iscenesætte den indre dialog, der finder sted i Thomas’ hoved, når han skriver musikken. Og en kæk charme, når han får et postbud til at agere kronikør af forældrenes fortid, mens han viser rundt i Thys gader og kobler de forskellige locations, der har formet forældrene.

’Kærestebreve fra Thy’ vinder dog først og fremmest på sit elskelige, men fejlbarlige, persongalleri. Det er rørende at se Thomas og hans mor nærme sig hinanden igen og gøre op med fortiden, hvilket kun opleves mere følelsesfuldt af al den forhistorie, som vi, og Thomas, er blevet bekendt med gennem brevene. Viden, der gør det muligt at se forbi fejlene og forstå årsagerne.
At det samtidig er en film om et af de mest charmerende steder på danmarkskortet, hvor man holder sammen i motorcykelklubben, er på fornavn med buschaufføren og mødes over et spil banko i det lokale forsamlingshus, og en kærlighedserklæring til en svunden tid, hvor man sendte kærestebreve i stedet for at mødes på Tinder, giver fortællingen masser af kulør.
’Kærestebreve fra Thy’ er først og sidst en film om mennesker, der vil hinanden det godt, men som ikke altid kan finde ud af at udtrykke det.
Kort sagt:
Ganger-hovedarkitekten Thomas Bach konfronterer sine familiespøgelser gennem musikkens terapeutiske kraft i Tammes Bernsteins rørende debutfilm, der også fungerer som en hyldest til et af de mest charmerende steder på danmarkskortet og til en tid, hvor fysiske kærestebreve var en ting.