10 MINUTTER MED … For fem år siden – kort før sin fars død – modtog Thomas Bach Skaarup en stor bunke breve skrevet i perioden 1982-1984.
Det viste sig at være kærestebreve skrevet mellem Skaarups forældre. To smaskforelskede unge mennesker, hvis kortvarige ægteskab var fyldt med konflikter og kaos, og hvis voldsomme brud har præget Skaarup lige siden.
Sammen med resten af Ganger har musikeren i årevis behandlet sine komplicerede familieforhold på bandets storroste og hyperambitiøse albumtrilogi ‘Mørktropisk’, der blev skudt i gang i 2019 med debuten ‘Mørk’ og sidenhen fulgt op med albumtoeren ‘Tro’ fra 2020.
Derfor virkede det også naturligt, at disse breve skulle udgøre tredje og sidste akt i trilogien i form af albummet ‘Pisk’. Og da sangskriveren i sommeren 2022 endelig fik mod til at åbne brevene, indledte bandet en fælles proces om at skabe et album, der udforsker kærligheden mellem de to unge mennesker.
Men hvordan føles det at gå på opdagelse i sine forældres forelskelse? Hvorfor går Skaarup pludselig i lædertøj? Og hjælper det egentlig at gå i »offentlig terapi«, som Skaarup selv kalder det?
Det har vi taget en snak med Ganger-arkitekten om her.
Hvordan modtog du i sin tid de her kærestebreve?
»Jeg passede min far for fem år siden, mens han var alvorligt kræftsyg. Det var her, jeg ligesom reconnectede med ham. Og da han havde under en måned tilbage, havde han stillet den her bunke med gullige breve frem på bordet med en lille sløjfe og et kort, hvor der stor ’til Thomas’«.
Hvorfor åbnede du dem ikke med det samme?
»Fordi det var alt for intenst. Det var hele den her familiehistorie, som han først nu var begyndt at fortælle sin side af. Jeg skulle først hen til et sted, hvor jeg var klar til at gå ind i en form for helende fase«.
»Men da jeg for halvandet år siden var i Mexico, fik jeg idéen til ’Pisk’. Det var dér, jeg skrev et lille manuskript til, hvordan pladen skulle være. At det skulle være et forsøg på at udforske min mor og fars forelskelse«.
Hvorfor var det vigtigt for dig?
»Det handlede meget om at skabe en ny fortælling for mig selv. For at få en ny selvforståelse. Når man kommer ud af en kaotisk og problematisk familie, kan det nogle gange blive den fortælling, man både indadtil og udadtil hænger fast i«.
»Men jeg havde brug for at minde mig selv om, at jeg er resultatet af en forelskelse – og at min fortælling ikke kun er alle de problemer, der opstod senere hen«.
Hvor mange breve drejer det sig om?
»Jeg har arvet 115 breve, og vi har kun åbnet mellem 30 og 40 af dem, som det her album er skrevet ud fra. Og der er også mange ting, som jeg har været nødt til udelade, fordi det simpelthen var for juicy«.
Hvordan var det »juicy«?
»Der var så meget seksualitet i brevene. Og rigtig meget drama, som jeg ikke kunne få mig til at inkludere. Jeg vil jo heller ikke udlevere min mor, fordi albummet også gerne skal være en ny start for os«.
Ja, du mistede jo kontakten til din mor efter 2020-albummet ‘Tro’. Tror du, det her album kan lede til en forsoning mellem jer?
»Det håber jeg«.
»Min mor fik faktisk lov til at høre pladen, før den kom ud. Det var vigtigt for mig. Og så havde jeg lavet en video til hende, hvor jeg siger, at jeg ikke er klar til at se hende endnu, fordi jeg ikke kan overskue alle de følelser, det ville sætte i gang, når jeg samtidig står over for en albumudgivelse«.
»Men jeg slutter videoen af med at tage et brev frem fra inderlommen, som jeg lover at gå ned og sende til hende. Og så håber jeg, at vi kan starte en dialog op igen ved at skrive breve til hinanden«.
»Alt det her handler jo også om, at jeg skulle finde ud af, hvorfor jeg var så vred på hende. Det har taget fem år at finde ud af, hvad det hele drejer sig om. Det er megasvært at skulle være detektiv i sin egen familiehistorie«.
Har albummet hjulpet dig, hvad det angår?
»Fuldstændig. Pladen har været færdig i tre måneder, og siden da er der sket så meget indeni mig i forhold til min forståelse af, hvad problemet i relationen til min mor handler om. Og så er der jo alle de samtaler, jeg har skullet have med journalister som dig selv…«.
»Det er jo en form for offentlig terapi. Måske kan man snakke med en psykolog om den her form for terapi. Om den findes i forvejen. Ellers er det noget, man burde opfinde«.
Er nogen af linjerne løftet direkte fra brevene?
»Ja. I mange af dem er der et gennemgående tema om, at min mor har drukket sig for fuld, og har fortrudt alt det, hun har lavet i weekenden. Og at hun derfor siger undskyld til min far. Det handler ’Dum weekend’ om«.
»’Mandariner’ er den her gennemgående historie om, at min far var virkelig vild med min mors bryster. Det har han også selv sagt til mig, da jeg var barn. Jeg ved ikke, hvorfor han sagde det til mig, men det gjorde han. Så pladen skifter jo også synsvinkel«.
Kan du fortælle lidt mere om den her ‘Hugo’-karakter?
»Min syge far var blevet gjort til det her fjendebillede af min mor. Så jeg havde brug for med den her plade at lave en form for ny stereotyp af ham, som er den her ‘Hugo’-karakter. Det blev han kaldt dengang. En ung og virkelig karismatisk fyr, som kørte på motorcykel.«.
»Jeg tog til Thy og interviewede nogle af hans gamle venner fra motorcykelklubben, som alle sammen fortalte om ham som den her James Dean- eller Marlon Brando-agtige skikkelse, som bare var totalt vild og havde alle de her drømme og visioner for fremtiden. Men bruddet med min gjorde, at hans liv væltede. Og han fik aldrig rejst sig igen«.
Du prøver jo også selv at blive den her ‘Hugo’-karakter. Hvordan det?
»Jeg har skullet tabe mig næsten 20 kilo for at komme ned på min fars vægt. Jeg var også blevet rimelig chunky der i slutningen af corona, så jeg trængte også til det. Og så har jeg købt en masse lædertøj, som jo var det, han havde på dengang«.
Det er jo næsten en helt Christian Bale-agtig transformation…
»Så tror jeg, jeg skal træne lidt mere, hvis jeg skal ligne ham i ’Batman’!«
Fair. Men hvorfor gør du de her ting?
»Det er en måde at leve sig ind i min fars forelskelse i min mor. For at sætte hende i et nyt lys, og for at finde en kærlighed til hende igen. Ved at se hende igennem min fars forelskede øjne«.