Her er januars vigtigste nye spil: Fra dæmoniske cowboys til gensyn med PlayStation-mesterværk

Det handler om kvalitet frem for kvantitet i årets første måned, der trods et magert line-up alligevel disker op med vidt forskellige spiloplevelser.
Her er januars vigtigste nye spil: Fra dæmoniske cowboys til gensyn med PlayStation-mesterværk
'Tom Clancy's Rainbow Six: Extraction'. (Foto: Ubisoft)
views
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Weird West’

Tag den klassiske fortælling om cowboys og det vilde vest og kombinér den derefter med dæmoniske ritualer og magiske kræfter, så har du ’Weird West’.

Det lyder måske bizart, men livet som dusørjæger, der ikke kun benytter sig af en seksløber, både lyder og ser så interessant ud, at det ville være en skam at gå glip af.

Efter artiklens udgivelse er ‘Weird West’ blevet udskudt til den 31 marts. Det skulle oprindeligt udkomme til PC, PlayStation og Xbox den 11. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘God of War’

Du behøver ikke længere have en PlayStation for at opleve nogle af konsollens bedste spil, for Sony er langsomt begyndt at lancere deres største klassikere til pc.

Næste udgivelse bliver ’God of War’, der har byttet den græske mytologi ud med en tur til det kolde Skandinavien, og hvilket sceneskift! Det er ikke uden grund, at spillet anses som en moderne klassiker, der kombinerer mesterligt spildesign med en fremragende historie.

Udkommer til PC den 14. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Tom Clancy’s Rainbow Six: Extraction’

Kan du samle en ven eller to til at tage kampen op mod rumvæsner i denne multiplayer-oplevelse, kan du roligt gå strengere corona-restriktioner i møde uden at gå ned på de sociale glæder.

Fokus er på dialog og samarbejde, så man kan slippe ud med livet i behold for derefter at møde endnu stærkere modstand. En klassisk opskrift på en intens omgang underholdning, der nok skal få pulsen op, især når ens gruppe sættes under pres.

Udkommer til PC, PlayStation, Xbox og Stadia den 20. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Pokémon Legends: Arceus’

Går du med drømme om at blive en ægte Pokémon-træner, er dette formentlig det tætteste, du lige nu kommer på at få dem opfyldt.

I spillet kan du bevæge dig rundt i en enorm verden, hvor du lever og ånder for at indsamle de små (og store) dyr, imens du deltager i de klassiske kampe mod andre trænere. Dét må simpelthen være den vildeste oplevelse for enhver Pokémon-fan.

Udkommer til Nintendo Switch den 28. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Wanderer’

Den dårlige nyhed er, at du skal bruge et VR-headset for at kunne være med her. Den gode nyhed er, at hvis du har den slags udstyr liggende, kan årets første store overraskelse gemme sig i dette dommedagsspil.

Her skal du igennem escape room-agtige gåder og actionfyldte sekvenser, når du skal ændre historiens gang for at redde en verden, der allerede ligger i ruiner. Hvilket lyder tilpas underligt til at pirre vores nysgerrighed.

Udkommer til PC, Oculus og PS VR den 28. januar.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af