Blåstemplet af Grimes og Twitters grundlægger: Alle taler om NFT’er og kryptokunst – men hvad er det egentlig?

Såkaldte NFT’er spås en fremtid som redningskrans for kunstnere, men kritiseres også for at være en katastrofe for vores klima.
Blåstemplet af Grimes og Twitters grundlægger: Alle taler om NFT’er og kryptokunst – men hvad er det egentlig?
Grimes' NFT-kollektion 'WarNymph'. (Foto: Grimes/Nifty)
views

Er du stødt på begrebet NFT for nylig, er du ikke alene. Man kan ikke bevæge sig online uden at se ordet – en fancy forklædning for digitale værker – dukke op hist og her.

Og det er faktisk ikke så underligt, for NFT (bare rolig, vi kommer til en beskrivelse lige om lidt) har i teorien et enormt potentiale for alle, der køber og sælger musik, digitale kunstværker og alskens samleobjekter online.

Det har vi senest set med salget af Grimes’ kunstkollektion til 36 millioner kroner og udgivelsen af Kings of Leons nye album.

Intet er dog så godt, at det ikke er skidt for noget – og tilfældet er naturligvis ikke anderledes med NFT.

Men lad os starte helt fra bunden af. NFT’er – eller non-fungible tokens – er unikke digitale aktiver baseret på kryptovaluta, som man kan købe og beholde eller sælge videre med profit. Tænk på det som samleobjekter, der lever et digitalt liv online.

Teknologien bag NFT betyder, at de er unikke (der findes ikke to identiske NFT’er), og de kan dermed hverken kopieres eller forfalskes. Der er altså kun ét eksemplar af en NFT, medmindre de sælges i et begrænset oplag, og selv her er de unikke på den måde, at de vil være nummererede.

Det skyldes, at NFT’er eksisterer på en blockchain. Det ord kender du måske fra kryptovaluta som bitcoin. En blockchain er en slags database, hvor information opbevares i blokke, som forbindes i én lang kæde.

Fordi der er tale om en kæde, kan man ikke gå ind et specifikt sted og ændre i den allerede verificerede information. Dette sikrer mod snyd og tyveri, for ændres én blok, ville det ramme hele kæden.

Med denne form for teknologi skabes der altså en særlig form for ejerskab af NFT, hvor man til enhver tid kan følge transaktionshistorikken for et aktiv. Der er fuld transparens på salgsplatforme som Nifty.

Hvad består NFT’er af?

I øjeblikket ser vi ofte NFT’er som digitale kunstværker, men de kan i teorien være alt. Det visuelle udseende dækker egentlig blot over den metadata og information, som selve enheden på en blockchain består af – og det er ejerskabet af denne enhed, man kan købe og sælge.

Man ejer altså ikke nødvendigvis det fysiske aktiv, men får derimod et certifikat på ejerskab over rettighederne. Et eksempel på dette er Jack Dorseys første tweet, der lige nu står til at blive solgt for 15,6 millioner kroner.

Den beskrivelse lyder måske en flyvsk, og der er da også mange aspekter af NFT-konceptet, som kan være svære at konkretisere, for det er ikke bare ligesom at købe en liter mælk i den lokale brugs.

Især ikke i øjeblikket, hvor de i høj grad bæres af en massiv internethype, der gør det svært at vurdere markedsværdien.

NFT’er boomer nemlig på samme måde, som vi har set med Pokémonkort og GameStop-aktien tidligere på året. Er man kritisk anlagt, vil man kalde det inflation, fordi priserne lige nu skrues markant i vejret takket være den massive opmærksomhed.

Men én ting er den reelle værdi. Noget andet er, at NFT’er ikke kun er investeringer med henblik på fortjeneste. De kan også være et nostalgisk hobbyprojekt helt ligesom fysiske samlekort, hvor man nærmere køber en følelse.

Der er dog ingen tvivl om, at fokus lige nu er på NFT’er som investeringer til fremtiden. Ligesom i mere traditionel kunst kan man satse på at spotte kunstnere, inden de bliver berømte, så man kan købe deres digitale værk og i fremtiden sælge det videre med en fortjeneste på flere millioner.

Det kræver dog, at NFT’er forbliver populære – eller i hvert fald anses for en bæredygtig form for marked, hvor interessen vedbliver. Problemet er bare, at NFT’er har et stort kritikpunkt, der rammer ekstra hårdt i disse tider: De er ekstremt energikrævende.

En klimakatastrofe

Fordi kryptokunst forankres i blockchain, benytter den en af klodens mest energikrævende teknologier. Verificeringsprocessen kræver ekstremt mange computerkræfter og dermed ekstremt meget strøm, som ofte stammer fra fossile brændstoffer.

En indledende beregning fra teknolog og kunstner Memo Akten viser, at det gennemsnitlige energiforbrug for en enkelt NFT-transaktion svarer til en EU-borgers elforbrug på en hel måned, imens CO2-belastningen svarer til at køre 1.000 kilometer i bil eller en flyvetur på to timer.

Er der tale om en kollektion eller et kunstværk, som sælges i flere udgaver og dermed kræver flere transaktioner, kan man altså hurtigt gange CO2-regnestykket op. Det store energiforbrug får nu flere kunstnere at trække deres planlagte auktioner.

Døgnflue eller fremtidens valuta?

På nuværende tidspunkt er det svært at se, hvilke konsekvenser NFT’er vil have for internettet og vores samfund, både på kort og lang sigt, men også både positivt og negativt.

Den ekstraordinære hype lige nu mudrer overblikket, og både konceptets monetære værdi og ideologien bag deler vandene. Er prissætningen lige nu udtryk for en boble? Og hvis ikke, kan man så forsvare at tjene millioner på et værk, hvis transaktionen forværrer klimakrisen?

NFT’er er tydeligvis stadig ved at finde sine ben og sin plads på internettet.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af