Pokémonkort gør comeback på YouTube – men er der gået inflation i nostalgien?

Priserne på eftertragtede samlekort stiger med raketfart efter opmærksomhed fra kendisser, imens kritikere prøver at bibeholde den sentimentale værdi.
Pokémonkort gør comeback på YouTube – men er der gået inflation i nostalgien?
Pikachu. (Foto: Joe Scarnici/Getty Images)

KOMMENTAR. Det er ikke for, at du skal føle dig gammel, men det er nu 25 år siden, at Pokémon så dagens lys første gang med spillene ’Pokémon Red’ og ‘Pokémon Blue’.

Siden da er det blevet til film, tv-serier og ikke mindst de populære samlekort, som du (eller dine søskende) sikkert har hustlet dig til engang i barndommens skolegård.

Og nu, et kvart århundred senere, oplever samlekortene en ny guldalder, hvor både popularitet og priser stiger gevaldigt takket være YouTube-kendisser og popstjerner som Logan Paul og Steve Aoki.

Men den genopfundne succes kommer ikke uden kritik. For kan man sætte en pris på nostalgi? Og må man lade grådighed kapitalisere på en ikonisk (børne)succes?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Har du også studset over, hvorfor Pokémonkort lige pludselig er blevet det nye sort på internettet, skal du blot kigge mod en af YouTubes største stjerner, Logan Paul.

Den kontroversielle personlighed (som de fleste måske kender, efter han i en video i Japans famøse selvmordsskov filmede et lig) er blot den seneste i rækken af kendisser, som er hoppet på Pokémon-vognen.

Med knap 23 millioner subscribers slår Logan Paul ofte tonen an, og da han i efteråret begyndte at interesse sig for Pokémonkort, gik der ikke længe, før hypen greb om sig.

Det medførte livestreams på Twitch og YouTube, hvor kendisser og Pokémon-eksperter åbnede sjældne pakker, imens Steve Aoki greb chancen og samlede ind til velgørenhed.

Fra at have været traditionelle samleobjekter blev kortene på ny katapulteret ind i rampelyset, og med den massive interesse steg priserne naturligvis.

Som Logan Paul sagde i en video, inden han købte et kort til knap en million kroner: »Jeg er færdig med at købe Lamborghinier. Jeg er færdig med at købe ting, jeg ikke tjener penge på«.

For mens de materielle goder langsomt bliver mindre og mindre værd, peger pilen den anden vej for Pokémonkort.

Den nye aktieboble

Pokémonkort er nemlig ikke kun et samleobjekt, som man køber og derefter gemmer af nostalgiske årsager. Med den stigende popularitet er de også blevet attraktive investeringsmuligheder.

Problemet er bare, at det bliver et selvforstærkende fænomen, hvor priserne pumpes op, imens opmærksomheden er på sit højeste.

Da salget af Pokémonkort på eBay steg med 500% fra 2019 til 2020, var det ikke overraskende, at eBay sidste efterår valgte at lukrere på publiciteten ved at annoncere en række auktioner med sjældne Pokémonkort.

Og senest er DBA i Danmark hoppet med på samme vogn, da de lavede en video, der skulle promovere salgsopstillingen for »DBA’s dyreste Pokémonkort« (et træk, der efterfølgende er blevet kritiseret for falsk markedsføring).

Det kunne altså tyde på, at der er gået inflation i markedet for Pokémonkort. Hvor kortenes værdi før har været båret af sjældenhed, påvirkes deres salgbarhed og pris nu også af eksterne faktorer som Logan Paul og Twitch-streams.

Ifølge TCGPlayer.com, en af de foretrukne portaler for videreforhandling af Pokémonkort, steg prisen på de mest populære Pokémon-samlekort med 466% i løbet af 2020.

Og da McDonald’s tidligere i år lancerede Happy Meals med unikke Pokémonkort for at fejre seriens 25-års jubilæum, blev de revet væk af lykkeriddere, der solgte kortene videre til overpris.

Det er altså ikke uden grund, når kritiske røster mener, at det ødelægger en hobby. For børn og unge, der først får øjnene op for glæderne ved samlekort nu, har ikke pengene til at være med.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Samtidig er der også en risiko ved, at Pokémonkort bliver ramt af en boble, som vi kender det fra aktiemarkedet. De bliver så overvurderede, at de ikke længere kan bære deres egen pris – og når det sker, vil værdien af dem kollapse.

Når prisen på et kort med den eftertragtede figur Charizard kan gå fra 100.000 kroner i slutningen af 2019 til 1,8 millioner kroner i 2021, virker det i hvert fald ikke holdbart i længden.

Men netop heri ligger måske også en redningskrans. For mens hype er kortvarigt, er den sentimentale glæde ved samleobjekter livslang. Kapitalismen kan simpelthen ikke kvæle nostalgien.

Dette er også værd at huske, hvis man overvejer at lade sig rive med på Pokémonbølgen. For imens prisen på kortene svinger i takt med udbud og efterspørgsel, er det et sentimentalt aspekt, der for alvor bærer Pokémon-hypen.

Det er ikke uden grund, at Pokémon har kunne forblive relevant på tværs af popkulturens mange medier i 25 år.

Derfor hopper man heller ikke med på trenden blot for at tjene hurtige penge. Hvis man virkelig går op i Pokémonkort (eller andre former for samleobjekter), gør man det af ren og skær glæde.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af