Hjemmelavet varmeapparat går viralt på TikTok – nu advarer myndigheder

Hjemmelavet varmeapparat går viralt på TikTok – nu advarer myndigheder
Brandmænd prøver at slukke ildebrand. (Foto: Pixabay)

Hvis du ser dit snit til at spare penge på varmeregningen med et smart trick fra sociale medier, skal du lade være.

Sådan lyder beskeden fra britiske myndigheder, efter 50 personer måtte evakueres fra et lejlighedskompleks på grund af en ildebrand, der startede med et hjemmelavet varmeapparat inspireret af et populært DIY-projekt på TikTok, skriver The Independent.

Apparatet består af potter og fyrfadslys, som stables, hvorefter stearinlysenes varme bliver opfanget og afgives ud i rummet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eftersom både potter og fyrfadslys ofte er en fast del af hjemmet hos mange, har flere brugere tyet til hacket for at undgå en stigende varmeregning, ligesom TikTok-videoer viser, hvordan det bruges under strømmangel.

Fænomenet har eksisteret i mere end et år på TikTok, hvor det poppede op i 2021 under en periode med netop strømmangel i Texas, men denne vinter er det atter taget taget til i popularitet grundet årets energikrise.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men ifølge de britiske brandmyndigheder er der tale om en særdeles farlig trend fra sociale medier, som man ikke bør lade sig inspirere af:

»Selvom disse fikse løsninger ligner en nem måde at spare penge på varmeregningen, så er de ekstremt farlige, og vi opfordrer folk til ikke at efterligne videoerne, som lægges online«, siger de til The Independent.

Den store risiko med varmeapparatet er, at de kan falde fra hinanden, hvorefter ilden spreder sig via den smeltede stearin – hvilket også var tilfældet her. Heldigvis spottede beboeren det, før branden var ude af kontrol.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af