Hvad er førerløse biler?
En selvkørende bil er kort og godt, hvad det lyder som: En bil, der kan køre af sig selv og som ikke har brug for et menneske siddende bag rattet til at styre den.
Det kræver selvfølgelig, at bilen er propfyldt med teknologi som radarer, gps, lasere og kameraer, der måler alt hvad bilen foretager sig og hvad der sker omkring bilen. I forhold til en traditionel bil kan man kalde selvkørende biler for en computer på hjul, fordi kernen i en selvkørende bil er en stor computer.
Der er flere af de større aktører på både bilmarkedet og inden for teknologi, der er ret langt fremme omkring de selvkørende biler, blandt andre Ford og Google. På rygtebørsen er Apple også i spil som en fremtidig bilproducent.
Hvordan virker de?
Vi kender på en måde allerede selvkørende biler fra den fartpilot, der findes i mange biler, hvor bilen selv holder en konstant fart, uden du skal holde foden på speederen, eller bilen kan følge farten på den forankørende ved hjælp af en afstandsmåler.
Kort fortalt bruger selvkørende biler forskellige sensorer til at sanse sine omgivelser og navigere bilen. Den mest synlige sensorteknologi er en LIDAR, en radar der sender et lasersignal som måler afstanden til omgivelserne meget præcist i forhold til bilen. Det er denne roterende cylinder man kan se oven på de selvkørende biler. Bonusinfo: Det er også LIDAR-teknologi, der er brugt til at visualisere Radioheads House of Cards video.
GPS’en i bilen har det overordnede billede af, hvor bilen er lige nu, hvor bilen er på vej hen og data omkring trafiksituationen i området. Der er også kamera monteret i bilen, der kigger efter vejstriber, stopskilte og visuelle informationer, der ikke kan måles med en radar.
En computer i bilen bruger data fra disse forskelige teknologier til at holde bilen på den rette kurs, ikke at køre galt, ikke køre nogen ned og sørge for at overholde færdselsreglerne.
Google har allerede sendt en selvkørende bil på gaden i Californien. Den er stadig i testfasen, men kører rundt på de californiske veje ganske uden en chauffør i kød og blod bag rattet.
Flere bilmærker, blandt andet Mercedes og BMW har biler der kan parkere selv. Volvo har planer om at sende 100 selvkørende biler på gaden i Gøteborg i 2017 og Tesla siger de er ved at gøre deres bil klar med sensorer.
Hvorfor er de smarte?
Selvkørende biler åbner op for en masse nye muligheder, når det kommer til transport, både for private og industrien.
På det private plan giver det nye muligheder for den tid, vi normalt har brugt koncentreret bag rattet. Det kan være alt lige fra at læse til at spille spil eller arbejde. Vi bruger rigtig mange timer på at sidde i en bil – tid vi sagtens kunne bruge på noget mere produktivt, sjovt eller afslappende.
For industrien betyder de selvkørende køretøjer, at processer kan automatiseres. Hvor der før skulle mennesker til at udføre opgaverne, kan den selvkørende bil nu tage over. Det vil både gøre det mere sikkert og effektivt, da en selvkørende bil ikke bliver træt eller behøver at holde pauser.
Bilmærket Daimler har allerede udviklet en selvkørende lastbil, der er blevet godkendt til transport på de amerikanske veje. Der er stadig en chauffør bag rattet, men lastbilen kører af sig selv og giver kun chaufføren besked, hvis den skal dreje af eller der er en situation, computernavigationen ikke kan eller må håndtere.
En anden gruppe mennesker der kunne drage nytte af selvkørende biler er pendlere, der kunne bruge bilerne som delebiler, på de faste ruter de tager hver dag. Med en bil der selv kan finde vej vil der ikke være langt til det nærmeste lift og de kan udnytte transporttiden mere effektivt.
Hvilket behov løser selvkørende biler?
Den selvkørende bil kan være med til at løse store trafikale problemer, da de er optimale til delebilsordninger, hvor du kan bestille en bil via en app på din telefon og så lade bilen køre til næste bruger, når du er færdig med den.
Det kan give et lavere antal af biler til den samme mængde mennesker, hvilket særligt kan lette trafikken i byen. Det omdiskuterede taxafirma Uber er også begyndt at eksperimentere med sensorer på deres biler, hvilket kunne lugte lidt af en fremtid med selvkørende taxaer.
Intelligente selvkørende biler ville have mulighed for at tale sammen og være med til at regulere trafikken, så den bliver mere flydende, hvilket kan modvirke trafikpropper og sikre, at man når frem til tiden.
Sikkerheden i selvkørende bil er også højere. Det har Google bevist med deres egne biler, der har kørt mere end 2,5 millioner kilometer med ganske få ulykker. De mindre ulykker, der skete, var ofte andre mennesker, der kørte op bag i Googles bil. I løbet af de sidste seks år har Googles selvkørende biler været involveret i 12 ulykker.
Hvad er ulemperne?
Der er umiddelbart ikke mange ulemper med selvkørende biler. De sparer brændstof og er mere sikre end normale biler.
Nogle mener dog – en anelse morbidt – at det kommer til at gå ud over organdonation, da den øgede sikkerhed i selvkørende biler nedbringer dødstallet i trafikken, som er hovedleverandøren til organdonation.
En anden ulempe kan være, at vi med tiden glemmer, hvordan man manuelt kører en bil. Hvordan nuværende bilentusiaster kommer til at tage imod ikke at skulle holde i rattet og hive i gearstangen bliver også en udfordring da der er en vis identitet forbundet med at være herre over egen vogn, og ikke mindst for hærdede bilister at skulle slippe kontrollen og laden bilen køre af sig selv.
I industrien er spørgsmålet også, hvad der skal ske med de ledige hænder, hvis vi ikke skal bruge mennesker til at køre taxa og lastbiler. Hele transportbranchen kommer til at stå over for et nyt verdensbillede, der vender op og ned på den måde, vi tænker transport i dag.
Hvorfor er de selvkørende biler her ikke allerede?
Der er to store grunde til, at vi ikke allerede sidder i en selvkørende bil: Teknologiske begrænsninger og manglende lovgivning.
Det har været en drøm for den amerikanske bilindustri siden 1950’erne, at vi skulle læne os tilbage og lade bilen tage styringen med turen. Men teknologien har ikke helt kunne følge trop med visionen før nu.
En anden afgørende faktor i realisationen om at få den selvkørende bil på gaden er lovgivningen. Det er et helt nyt kapitel der skal tages hul på når det kommer til lovgivning og trafiksikkerhed. Det er noget, vi i Danmark stadig mangler at se et seriøst bud på. Lidt bedre går det dog i Californien hvor der ved lov er givet grønt lys (no pun intended) for at køre med selvkørende biler.
Fremtiden med den selvkørende bil
De første selvkørende biler, vi kommer til at se, vil højest sandsynligt være almindelige biler med rat, som vi kender dem. Du kan selv vælge, om den skal køre af sig selv, når du for eksempel kører på motorvejen eller sidder i en kø. Over tid vil rattet forsvinde og bilen blive 100 procent automatisk. Det er svært at gisne om, hvor langt ude i fremtiden, det er. Det handler i bund og grund om, at vi skal kaste vores teknologiske skepsis fra os og lade robotterne overtage.
Bilerne kommer til at kommunikere med hinanden og parkering bliver en udfordring, vi aldrig skal bekymre os om mere. Bilen er online og ved, hvor der er plads og kan selv køre derhen. Transport og taxabranchen bliver vendt op og ned, med lastbiler der selv leverer vare og førerløse taxaer, der kører i døgndrift og bestilles med et klik på en app.
Der kommer mere fokus på processorkraft og apps til din bil end hestekræfter og hastighed. Måske bliver det at køre en bil manuelt en helt særlig kompetence forbeholdt motorsport.
Både Chevrolet og Mercedes er kommet med koncepter og fungerende prototyper på nogle ret vilde selvkørende biler, så teknologien findes utvivlsomt allerede. Så det kan ikke vare længe før biler uden chauffør bag rattet, ruller ned ad gaden for øjnene af os.
Læs også: Technologik: Sådan bliver robotterne klogere end os