Filmproduceren Ross Putman har med Twitter-kontoen @femscriptintros sat sig for at demonstrere, hvor generisk, overfladiske og sexistisk mange manuskriptforfattere introducere deres kvindelige karakterer.
Han har tweetet en stribe udpluk fra reelle filmmanuskripter (og dog udskiftet karakterens navn med ‘Jane’ for at anonymisere projekterne), der viser, hvordan alle de klassiske stereotyper lever i bedste velgående. Og det er værd at bemærke, at der i alle tilfælde er tale om filmens hovedrolle, ikke blot en mindre karakter.
JANE, 28, athletic but sexy. A natural beauty. Most days she wears jeans, and she makes them look good.
— Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
The ribbon leads him to the master bedroom where he finds his young wife, JANE, lying on the bed with the end of the ribbon tied to her toe. — Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
JANE pours her gorgeous figure into a tight dress, slips into her stiletto-heeled fuck-me shoes, and checks herself in the dresser mirror.
— Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
Though drop-dead beautiful, JANE (40) has the appearance of someone whose confidence has been shaken. She is a raw, sexual force, impeded. — Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
JANE (late 20s) sits hunched over a microscope. She’s attractive, but too much of a professional to care about her appearance.
— Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
JANE stands next to it (30’s) dressed in a paramedic’s uniform – blonde, fit, smokin’ hot. — Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
His wife JANE is making dinner and watching CNN on a small TV. She was model pretty once, but living an actual life has taken its toll.
— Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
A gorgeous woman, JANE, 23, is a little tipsy, dancing naked on her big bed, as adorable as she is sexy. *BONUS PTS FOR BEING THE 1ST LINE — Ross Putman (@femscriptintros) February 10, 2016
Indtil videre er det blevet til 24 tweets fra Ross Putman og over 33.000 følgere. Han rammer et ømt punk, der over længere tid har været diskuteret i Hollywood: Forskelsbehandlingen kønnene imellem og seksualiseringen af kvinder på film.
Patricia Arquette holdt en brandtale, Jennifer Lawrence skrev et åbent brev og senest har Carrie Fisher fortalt alle, der var utilfreds med en (naturligvis!) ældre og ikke længere bikiniklædt Leia, at de kunne holde kæft.
Putman viser med sine eksempler, hvordan problemet kan opstå allerede i de indledende stadier. At manuskriptforfattere sammenkoger deres kvindelige hovedrolleindehavere til et flot smil eller en lækker krop motiverer ikke lige frem til, at de kvindelige skuespillere tages alvorligt videre i processen.
Lignende projekter, som Lady Parts, sætter fokus på, hvordan kvinder får lavere løn for samme opgaver og castes baseret på udseende snarere end karakterens personlighed.
@femscriptintros skal dog tages med et gran salt: Langt de fleste af Putmans eksempler er aldrig blevet realiseret.
Læs også: Se sci-fi-kortfilm med Pamela Anderson om ensomhed i den digitale tidsalder