Luke – uskyldig deephouse

Fredag aften på Rust. De mørke lokaler på Nørrebro fik besøg af bandet i hvidt, der havde tiltrukket en større mændge af den københavnske befolkning. Eneste brud på denne lyse ensartethed var forsangeringen Tanja, der havde skiftet hårfarve fra lyst til mørkt.

Bandet, der er særlig kendt for at lave musik, som sammenblander pop,­ rock,­ house,­ lounge og­ bossa, formåede uden videre problemer at overføre den raffinerede sound på deres debutplade til livescenen. Med lidt hjælp fra et backing track, var trommeslager Mikkel Hess med det voldsomme skæg en sand rytmetroldmand. Han frembragte intense og stabile house-rytmer, der ikke efterlod publikummet en chance for at stå stille, både i de mere hårdtpumpede passager, som i “Left To Right” (fra Danske Bank-reklamen), men også i de mere stille numre, som bandets anden single, “Heaven’s on fire”. Sidstnævnte sang blev i øvrigt spillet som en godt sammenskruet medley af deres oprindelige stille sang, og den remixede club-udgave.

Liveoplevelsen af Luke var uden tvivl domineret af de to frontfigurer, Nikolaj Grandjean og Tanja Thulau. De virkede begge meget charmerende og ligetil, og til dels også en kende generte på scenen. Nikolaj, som skriver alle Luke’s sange, havde et par rap-stykker, som blev kraftigt bifaldet af publikum, men ellers var fokus rettet mod den karismatiske forsangerinde. Desværre skinnede deres usikkerhed enkelte gange for meget igennem, og de havde ikke nok overskud til rigtigt at henvende sig til publikum. Andre gange virkede dette lidt usikre sammenspil meget bevægende, og man fik fornemmelsen af at opleve et nyopstartet parforhold på scenen.

Alt i alt var koncerten en af de mest dansevenlige livekoncerter, jeg har været med til, og med de mange lækre detaljer såsom gæste-keyboardspillerens synth-soloer, var denne koncert bestemt ikke det sidste jeg kommer til at høre til Luke.