Jeru – “America, America, the beautiful thoughts from a frustrated nigga.”

Det er på en eller anden måde altid lidt dræbende for en koncert, når der går et par timer mellem opvarmning og hovednavn! Ikke desto mindre lykkedes det en solidt optrædende Jeru at hive folk ud af ventetågerne og ind i hans tunge Brooklynunivers.

Med udgangspunkt i de usammenligneligt fede Premier-produktioner fra hans to første albums “The Sun Rises in the East” og “Wrath of the Math” droppede Jeru over to timers eftertænksomme rim, der på underspillet vis fik de fleste på Loppen til at blive ved og ved og ved med at smide deres hænder i vejret til langt ud på natten. Alligevel var det dog som om taget aldrig rigtigt løftede sig over Loppen.

Det var femte gang Jeru gæstede Kongeriget, men første gang uden smag for den for tiden så omdiskuterede grønne urt. Jeru proklamerede at han var stoppet med at ryge, og det syntes på underlig vis at frarøve os en smule af gløden fra hans på en og samme tid fokuserede, henslængte og alvorlige flow. Der manglede lidt aggressivitet, lidt galskab, og så må jeg nok vove den påstand at DJ Premier mangler på Jerus nyeste album, som aldrig når de første albums sublime højder.

Desuden skal Jeru nok overveje at lade freestylen blive hjemme i Brooklyn!

Alt i alt var det dog både den billige billet og ventetiden værd, og med numre som “The Bitches”, “The Bullshit” og “Frustrated Nigga” kan det aldrig blive en dårlig oplevelse. Jeru virkede ældre, mere behersket og mindre “fra gaden” end man kunne have forestillet sig, men serverede med rutineret elegance stadig sine eftertænksomme refleksioner over nogle af hiphoppens tungeste (og mest melodiske!) produktioner.