The Forty-Fives

‘High Life, High Volume’ er Atlanta-kvartettens opfølger på debutalbummet ‘Fight Dirty’ fra 2002. Helt ukendte i Danmark er de ikke, da de rent faktisk gæstede hovedstaden sidste år, hvor de optrådte på Loppen for øjnene af et temmelig begrænset publikum på ca. 30 stk.

‘High Life, High Volume’ indeholder 11 numre, hvoraf de 10 er fra The Forty-Fives’ eget rocksnedkeri. Det sidste er den nærmest B-52’s-lydende udgave af Otis Blackwells ‘Daddy Rolling Stone’. Albummets musikalske røde tråd er en gennemgående rockabilly-lyd, som på et par af numrene er som taget fra jukeboxen i en diner i 1950’ernes USA, mens de fleste øvrige numre har en mere opdateret lyd med klare referencer til den klassiske rockabilly-musik.

Som med al rockabilly-musik, er musikken dannet omkring guitaren, som på flere af numrene har fået musikalsk med- og modspil af orgel, mundharmonika, klaver eller saxofon. Det giver lyden den ekstra drejning hen mod den type musik, som vor forældre lyttede til i deres spæde ungdom. I en lidt mere løssluppen og ganske vellykket udgave vel at mærke.

Det er rock’n’roll med rødderne i orden. Energiudladningen i mange af sangene får en stærk-mands-konkurrence til at ligne dart på den lokale, og The Forty-Fives kender på næsten alle numrene kun én retning, og det er fremad fremad fremad. Desværre mister kvartetten lidt pusten, når det kommer til variation og melodi, hvorved mange af sangene lige mangler det sidste, der kunne gøre, at ‘High Life, High Volume’ ville være løftet pænt over det middelmådige.