Exmortem

Lad det være sagt med det samme. Exmortem spiller ikke musik for masserne. Stilen er brutal death metal, hvilket betyder noget i retning af lynhurtigt tempo, meget høj kompleksitet og utallige breaks. Ved første gennemlytning kan det være svært at hitte rede i, også efter anden og tredje, men formår man at holde ved til man har hørt den fem eller seks gange, begynder der at opstå system i lydmuren, og man begynder at kunne genkende figurer og rytme. Men det skal så siges, at de færreste sandsynligvis når hertil, med mindre man er utroligt stædig eller bevidst går efter genren.

Igen har Tue Madsen og Antfarm Studios stået bag en produktion i højeste kvalitet. Uden en rutineret producer ville der også have været overhængende fare for udelukkende at have opnået beriget hvid støj på denne udgivelse, idet tempoet ligger på højeste niveau fra ende til anden. Reno, bandets trommeslager, er desuden med konkurrencen om at være verdens hurtigste i faget, og man må medgive at manden er i skarp træning!

Man skal ubetinget være fan af genren for at kunne se lyset ved Exmortem. Det skulle der være en chance for, hvis man er til Morbid Angel eller Immolation, men ellers har begejstringen nok trange kår. Alligevel skal ‘Nihilistic Contentment’ have 4, for det tekniske er i exeptionel høj klasse. Undertegnede bryder sig ikke specielt meget om stilen, men nok til at erkende at Exmortem og denne udgivelse er af højeste standard.