fear My thoughts
Jeg er ikke sikker på, at en tie-fighter har en cd-afspiller, men hvis de havde, så er jeg rimelig sikker på, at mere end en enkelt af Imperiets udvalgte ville have Fear My Thoughts tordnende ud gennem højtalerne, mens han med en smøg i kæften jagtede de (lad os være ærlige) lettere tøsede oprørere i en fjern galakse for længe siden.
Der er nemlig noget ualmindeligt herligt ondskabsfuldt over Fear My Thoughts potente metaludladninger på ‘Hell Sweet Hell’. Bandet formår at blande metalcorens groovy brutalitet med en god dosis af Göteborg-scenens tekniske og episke moderne trashlyd og resultatet er et utroligt opfindsomt album, der giver løfter om endnu større ting i fremtiden.
Ikke, at ‘Hell Sweet Hell’ ikke er imponerende i sig selv. Albummet er nærmest et overflødighedshorn af inspirerede riffs, lækkert lir og solide hooks udført med en præcision, der er så millisekunds-præcis, at man stort set burde kunne stille uret efter det.
Men til tider bliver det hele en anelse for kompliceret, der sniger sig en smule fortænkthed ind i billedet og det gode groove bliver kvalt i for mange unødvendige krinkelkroge og blindgyder i arrangementerne.
Men det kan jo være, at det hele giver perfekt mening, for én med fuld forståelse af ‘the dark side of the force’.